BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi opnormerer i Hulahoppen - du kan nu blive en vigtig del af Hulahoppens liv og udvikling.
Vi søger engageret uddannet pædagog til en fast stilling.
Stillingen er på 35 timer ugentligt og er med ansættelse fra den 1. december 2023.
Vi er en selvejende integreret daginstitution med op til 136 børn. Vi har 8 stuer, hvoraf de 4 er vuggestuegrupper. På hver vuggestuegruppe kan der være op til 12 børn, hertil er der 3 voksne.
Vi er en 9 år gammel institution beliggende i Vojens by med gode rammer både ude og inde.
Vi arbejder løbende med udvikling af en hverdagspraksis, der understøtter trivsel og læring. Vi lægger stor vægt på gode relationer og et solidarisk fællesskab, der hjælper hinanden. Vi ønsker at være en fleksibel og dynamisk organisation, der bygger på tillid, ansvarlighed og selvstændighed. I Hulahoppen arbejder vi med systematisk evaluering af vores hverdagspraksis, og intet står derfor stille.
Vi arbejder med små personaleteams omkring børnegrupperne. Dette i anerkendelse af, at vi er afhængige af hinanden, hvorfor vi vægter, at vi i Hulahoppen kan samarbejde på tværs.
Du vil med det samme blive del af et spændende arbejdsfelt imellem det pædagogiske arbejde med børn, personalesamarbejdet og samarbejdet med forældregruppen.
I fællesskab vil vi gerne skabe en tryg og inspirerende hverdag for både børnene og hinanden, og vi ved, at resultater ikke kommer af sig selv.
Vi forventer:
- at du er uddannet pædagog (ikke uddannede vil ikke komme i betragtning)
- at du har gode samarbejdsevner og vil dialogen
- at du kan omsætte teori til praksis
- at du har god indsigt i det lille barns udvikling 0-3 år og småbørnspædagogik
- at du har en ressourcefokuseret tilgang
- at du kan være en inspirerende person med fagligheden i orden
- at du er kreativ og kan sætte aktiviteter i gang, med udgangspunkt i børnenes behov – og at du forstår at fastholde og gennemfører disse
- at du er omstillingsparat og kan se muligheder.
Yderligere oplysninger
Du kan læse mere om Hulahoppen her på vores hjemmeside.
Ved spørgsmål til stillingen skal der rettes henvendelse til institutionsleder Joan Lassen på telefon 21 99 31 27.
Ansøgning
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest den 6. oktober 2023.
Vi forventer at afholde samtaler den 12. oktober 2023.
Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født til de skal her fra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=b0dedb81)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Haderslev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (8-35 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Hulahoppen, Trekanten, 6500 Vojens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5915992