Vil du være en del af et stærkt fagligt team og sikre kvalitet i byggeprojekter i Syddanmark, Sjælland og Fyn? Søg job som erfaren eller yngre konstruktør hos Meyers Tegnestue i Vojens

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

                                                                                                                                                  Vil du være en del af et stærkt fagligt team, hvor der samarbejdes tæt i hverdagen og som udfører mangeartede byggeprojekter i Syddanmark, på Sjælland og Fyn? Er du god til at finde løsninger og se muligheder, sikre kvalitet og kan du bidrage til at vinde og løse fremtidens projekter? Så søg et af to nedenstående job på Meyers Tegnestue i Vojens.

Vi søger to forskellige profiler – den ene med erfaring og flere års arbejde som konstruktør, sammen med lederegenskaber – den anden en yngre og uerfaren konstruktør, der enten lige har afsluttet afgangseksamen eller har været i job i få år.

 

Den erfarne konstruktør:
Arbejdet er varierende og kan spænde bredt bestemt af din erfaring i den pågældende opgave – du kan være både projektmedarbejder eller projektleder, hvor de primære arbejdsopgaver vil bestå i projektering, bygningsregistrering, opmålinger, udarbejdelse af udbudsmateriale, beskrivelser, tidsplaner, kvalitetsstyring og færdigmelding.
Ofte løses opgaverne i tæt samarbejde med ingeniører og underrådgivere.
Fagtilsyn, kontakt og koordinering af håndværkere kan blive en del af dine arbejdsopgaver, sammen med anlægsøkonomi og bygningsdelsoverslag. Vi løser også miljøopgaver, herunder beskrivelse af miljørenovering, udbud, tilsyn og afmelding.

Vi forventer at du som udgangspunkt har års erfaring som projekterende, at du har kendskab til de basale forudsætninger, der indgår i udarbejdelse af udbudsmateriale til fag- eller hovedentrepriser.

Det er væsentligt for os, at du har kvalifikationer som dækker:

  • Erfaring med projektering, beskrivelser og myndighedsbehandling
  • Generelt kendskab og erfaring med ydelsesbeskrivelser for byggeri
  • Generelt kendskab til konstruktioner og byggetekniske detaljer
  • Kan tegne Revit/ AutoCad på øvet niveau.
  • Taler, skriver og forstår dansk

Har du tilmed kendskab til eller erfaring med følgende, er det en fordel:

  • IKT – BIM – Molio
  • Byggeweb e.l.

Som projektmedarbejder eller projektleder, skal du besvare udbudsopgaver i fagentrepriser og hovedentrepriser. Du vil som ny medarbejder blive en del af et mindre projektteam på 3-4 medarbejdere, hvor du skal bidrage med løsningsmuligheder, gode råd eller en ”second opinion”, og skal være med til at sikre bygbarhed, kvalitet, tid og pris - fra start til slut.

Det er ligeledes en fordel, hvis du har:

  • Kendskab til/ erfaring med Brandklasser og Konstruktionsklasser
  • Kendskab til/ erfaring med Bæredygtigt byggeri – LCA, DGNB
  • En byggefaglig uddannelse eller praktisk erfaring fra en byggeplads
  • Kan kommunikere åbent og målrettet i forhandlinger
  • Har netværk i byggebranchen i Syddanmark

 

Den yngre konstruktør:

Arbejdet er varierende, og du vil komme til at arbejde med både projektering, som assistent for byggeleder og som fagtilsynsførende. Du vil indgå som projektmedarbejder i udarbejdelsen af udbudsmateriale under projektlederen og du vil også komme til at arbejde med registrering, kvalitetssikring, miljøudbud eller dokumentation.
Vi forventer, at du som udgangspunkt har en god konstruktøruddannelse, har viljen til at lære og udvikle egne evner i et tæt samarbejd med erfarne medarbejdere på tegnestuen.

En forudsætning for jobbet er:

  • Grundlæggende kendskab til konstruktioner og byggetekniske detaljer
  • Kan tegne Revit/AutoCad på min. begynder niveau.
  • Taler, skriver og forstår dansk

Har du tilmed kendskab til følgende, er det en fordel:

  • IKT – BIM – Molio
  • Byggeweb e.l.

 

Generelt:

Vores bygherre er oftest professionelle aktører, vi samarbejder med statslige, regionale, offentlige og private bygherrer. Vi ønsker altid at fremstå som professionelle rådgivere, vi lægger vægt på godt samarbejde, hvor vi gør os umage i hele byggeprocessen. Hos os får du en alsidig hverdag, hvor du indgår i alle faser af byggeprocessen.

Vores hjemmeside er under ombygning – du kan i stedet rette henvendelse direkte til tegnestuen, på telefon 7454 2206, med eventuelle spørgsmål til stillingsopslagene.

Vi er åbne overfor aftaler omkring hjemmearbejde, og vi er fleksible med hensyn til arbejdstider, når det samtidig imødekommer de rammer, der ligger for de enkelte projektaftaler.

Atmosfæren på Meyers Tegnestue er afslappet og tonen er uformel.

Vi tilbyder:
Løn fastsættes efter erfaring og kvalifikationer, pension i henhold til aftaler, løbende efteruddannelse og kurser tilbydes, indenfor de kompetencer, der skal præsteres i projekterne og det daglige arbejde. Arbejdstid aftales individuelt og kan være varierende, afhængig af opgaver.

Ansøgning sendes til:
Har vi fanget din interesse, ser vi frem til at modtage din ansøgning med CV, samt referencer og eksempler på udvalgte projekter, på adressen - lhm@meyers-tegnestue.dk.
For yderligere spørgsmål i forbindelse med jobbet er du velkommen til at kontakte Lorens Meyer på tlf. 5125 0402. Vi behandler ansøgningerne fortroligt og løbende, rekrutteringsprocessen afsluttes når de rette kandidater er fundet – Ansøgningsfristen er fastsat til fredag den 01. september 2024.

 


Meyers Tegnestue ApS
Arkitektfirma – Totalrådgivning
Østergade 13,1 – 6500 Vojens
Tlf. 7454 2206

 

Meyers Tegnestue
Er en familie ejet virksomhed grundlagt i 1972. Vores opgaver er mangeartede, vi bygger og renoverer boliger – indretning, installationer og klimaskærme, i større og mindre boligkomplekser. Vi ombygger, tilbygger og renoverer løbende børneinstitutioner, skoler, bosteder, dagtilbud og boliger til borgere med handicaps.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Haderslev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

MEYERS TEGNESTUE ApS ARKITEKTFIRMA-TOTALRÅDGIVNING, Østergade, 6500 Vojens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6093280

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet