Har du en teknisk baggrund inden for fødevarer eller lægemidler og erfaring med at sikre en effektiv produktion?
Pharma Nord fabrikken i Vojens søger en værkfører til at støtte produktionen samt supervisere og motivere teamet i det daglige arbejde.
Vi er en af Europas førende producenter af kosttilskud og forebyggende lægemidler, som eksporteres til over 45 lande. Pharma Nords produktionsafdeling i Vojens producerer og pakker tabletter og kapsler i skiftende hold, alt sammen i overensstemmelse med GMP-standarder for sikker og forsvarlig medicinfremstilling.
Som værkfører i produktionen får du ansvaret for at guide og motivere teamet samt sikre, at produktionen lever op til de høje kvalitetskrav, der kendetegner Pharma Nord. Du vil spille en central rolle i at koordinere arbejdet i afdelingen, sikre optimal drift af maskiner og produktionsudstyr og samtidig støtte dine kollegaer i deres daglige opgaver. Du vil referere til Driftlederen.
Dine primære opgaver vil være at:
- Overse og planlægge det daglige arbejde i produktionen.
- Sikre en effektiv produktion og overholdelse af GMP-krav.
- Koordinere med andre afdelinger for at sikre, at deadlines og kvalitetsstandarder overholdes.
- Motivere og støtte teamet i en travl hverdag med mange opgaver.
- Deltage i fejlfinding og problemløsning ved produktionsudstyr i samarbejde med teknisk afdeling.
- Sikre overholdelse af sikkerheds- og arbejdsmiljøkrav.
Arbejdsplads: Pharma Nord ApS, Tinglykke 4 6, 6500 Vojens.
Kvalifikationer
For at få succes som værkfører skal du have en god teknisk forståelse og interesse for produktionsudstyrets funktion. Du skal kunne planlægge og strukturere arbejdet effektivt, samtidig med at du bevarer overblikket i en travl hverdag, hvor der ofte opstår uforudsete ændringer. Erfaring med GMP og kvalitetskrav fra fødevare- eller medicinalindustrien er en fordel, men ikke et krav. En faglært baggrund inden for eksempelvis levnedsmiddelteknik vil være en fordel.
Vi søger personer med en solid faglig baggrund, som er klar til at påtage sig en rolle med øget ansvar. Hvis du er klar til at tage ansvar for et dygtigt produktionsteam og ønsker at udvikle dig i rollen, hører vi gerne fra dig.
Din nye arbejdsplads
Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling hos en af Europas førende producenter af kosttilskud og lægemidler. Du vil få en central rolle i produktionen og mulighed for at præge arbejdsgangene. Hos Pharma Nord prioriterer vi faglig udvikling og godt samarbejde.
Vi tilbyder løbende produktkurser, sundhedsforsikring, frokostordning og mulighed for at deltage i sociale arrangementer
Ansøgning og kontaktoplysninger
Har stillingen vakt din interesse, er du velkommen til at sende en motiveret ansøgning samt CV til os senest den 9. december.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Produktionschef Jacob Hartvig
Løper på tlf. 7585 7400.
Vi glæder os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Haderslev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
PHARMA NORD APS, Tinglykke, 6500 Vojens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6147236