BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du interesseret i at arbejde i en organisation, hvis opgave er at forsyne Forsvarets medarbejdere med alt fra snørebånd til kampvogne?
Er du god til at planlægge, koordinere og gennemføre – og har du det godt med at have flere opgaver i gang samtidig med, at du bevarer overblikket?
Så er det måske dig, vi søger.
Om os
Driftselementet er en del af Materiel-, IT- og Produktionssektionen (MIPSEK) under Supply Chain Divisionen.
Vi har fokus på betjening og støtte til hele sektionen, som består af omkring 90 medarbejdere.
Vi ser kunden og dermed soldaten som den vigtigste samarbejdspartner. For at kunne løse en så vigtig opgave, så fordrer det, at vores medarbejdere yder deres ypperste, og derfor prioriterer vi samarbejde og god ledelse højt.
Vi har en uformel tone, men samtidig sætter vi fagligheden højt, og yder en god og stabil service for vores kunder.
Om stillingen
Vi søger en ny kollega til driftselementets administrative team, der har en understøttende administrativ funktion for Materiel-, IT- og Produktionssektionen i hele landet.
Hverdagen kendetegnes ved mange forskelligartede opgaver – både uforudsigelige og rutinemæssige.
Opgaverne er blandt andet:
• Støtte til driftsplanlægning
• Praktiske opgaver i forbindelse med onboarding af nye medarbejdere
• Udarbejdelse og opdatering af arbejdsprocesser
• Udarbejdelse og opdatering af kompetencematrix
• Støtte til medarbejdere i forbindelse med tjenesterejser
Om dig
Vi ser gerne at du har en kontoruddannelse inden for offentlig administration, har anden relevant uddannelse eller har minimum to års relevant erfaring fra lignende stillinger.
Som person er du imødekommende, god til at samarbejde og kan tænke helhedsorienteret. Det er vigtigt, at du er handlekraftig og formår at omsætte dine handlinger til resultater. Da vi til tider kan have travlt, er det ligeledes essentielt, at du kan bevare overblikket i travle situationer.
Du er vant til at arbejde selvstændigt med planlægning, styring og strukturering af dine opgaver.
Har du erfaring med beskrivelse af arbejdsprocesser, eksempelvis i forbindelse med ISO-certificering, og kender til brugen af SAP, Excel, Word og Outlook er dette en stor fordel, men ikke et krav.
Har du kendskab til almindelige arbejdsprocesser i en logistisk virksomhed, er dette ligeledes en fordel.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK), og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomst ).
Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg i forbindelse med ansættelsen. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat under Forsvarsministeriets område, er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele dit ansættelsesforhold.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Tanja Jepsen Jessen på telefon 2555 2105.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold er du velkommen til at kontakte HR-konsulent June Bastholm på telefon 3266 5470.
Ansøgningsfristen er den 10. marts 2024 og samtaler afholdes umiddelbart derefter.
Stilling er til besættelse pr. 1. maj2024 eller efter aftale.
Vi vil bede dig søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabsmateriel og IT systemer. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer alt materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Haderslev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen ved FSN Skrydstrup, Lilholtvej , 6500 Vojens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5999035