Sagsbehandler til F-35 Host Nation Support Section ved Fighter Wing

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du en dygtig og erfaren seniorsergent, så har du netop de kompetencer vi har behov for i Host Nation Sektionen.


Om os

På fighterwing betyder Host Nation Support (HNS) det arbejde, der skal til for at sikre gæstende enheders deployering på Skrydstrup, men ligeledes når Fighter Wing deployerer ud i verden, i fred, krise og væbnet konflikt.

Det betyder for os, at der skal være planer for alle tænkelige scenarier og disse planer skal være eksekverbare og veldefinerede og at det typisk er HNS sektionen, der kommer til at eksekverer på planerne. Derfor skal man som ansat i HNS også være indstillet på rejseaktivitet og vagter som repræsentant for HNS Fighter Wing, under alle former for deployering.

Sektionen er nyoprettet og består ved fuld bemanding af en major, en kaptajn og to seniorsergenter.

Om stillingen

• Du skal understøtte varetagelsen af HNS, dette kan indebære;
 Støtte udfærdigelsen af plankompleks.
 Støtte og koordinere befalingsudgivelser inden for eget ansvarsområde.
 Støtte ved Site Surveys.
 Støtte gennemførelsen af deployeringer og re-deployeringer.
 Støtte og gennemføre LI/LL inden for eget ansvarsområde.
 Deltage i koordinationsfora for HNS opgaver på Skrydstrup og ved Flyverkommandoen.

• Du indgår aktivt i – og bidrager til – et inspirerende arbejdsmiljø, hvor høj faglighed understøttes af god sparring, trivsel, godt humør og en uformel omgangstone.
• Du vedligeholder og udbygger dit ansvarsområde, og du tager aktivt ansvar for at sektionen gennemfører og afslutter opgaverne med tilfredsstillende resultater.
• Du er kontaktperson til det lokale Etablissementspartner og sikrer gode relationer til vores leverandør af indkvartering, forplejning og mange andre emner.
• Da der er tale om en nyoprettet stilling, har du mulighed for at være med til at definere arbejdsopgaverne og ansvarsområderne, alt efter dine kompetencer.


Om dig

• Du er udnævnt seniorsergent.
• Du er velformuleret og har gode formuleringsevner i skrift og tale, som du forstår at anvende til korte og præcise beskrivelser, når du skal finde løsninger.
• Du er positiv, imødekommende og tillidsvækkende, hvilket gør det nemt for dig at skabe og vedligeholde relationer.
• Du er engageret og god til samarbejde.
• Du er vedholden og har en fighter gemt i dig.
• Du har sans for såvel detaljen som helheden. Samtidig forstår du at omsætte problemstillinger til konkrete opgaver med proces- og tidsplaner, som fører til hensigtsmæssige løsninger.

Ordentlighed er et nøgleord i Flyvevåbnet, og det forventer vi naturligvis også af dig, ligesom det falder dig naturligt at tage ansvar.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested er Skrydstrup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte major Mike Glargaard på
telefon 2512 4451 eller på mail: FW-S-HNS01@fiin.dk.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Mads Nørgaard ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 77 eller mail FPS-MAN@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 6. august 2023 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter.
Stillingen er til besættelse 1. september eller efter nærmere aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FIGHTER WING
På Danmarks base for de nuværende kampfly, F-16, er Fighter Wing Skrydstrup aktør på mange forskellige opgaver. Vi står foran implementeringen af verdens mest avancerede kampfly, F-35, og dette generationsskifte inden for moderne og innovativ teknologi understreger betydningen af dygtige, engagerede og professionelle kollegaer ved den kommende F-35 Wing.

Vi har en stolt tradition med 40 års erfaring med F-16. Gennem kontinuerlig træning samt tilførsel af dedikerede medarbejdere, sørger vi for at fastholde den førende position blandt vores samarbejdspartnere.

Ved Fighter Wing Skrydstrup sætter professionalismen sit præg på hele organisationen, også med fokus på de individuelle succeser. Vi vægter en ordentlig omgangstone højt og kan byde på en kultur, der åbner op for dette tætte sammenhold. Alt dette er med til at skabe en helt særlig arbejdsplads, hvor ikke alle dage er ens.

Hos os er engagement og kompetencer det vigtigste - ikke efternavn, køn eller alder.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Haderslev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Skrydstrup, Lilholtvej 2, 6500 Vojens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184240&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5862521

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet