Sagsbehandler søges til luftdygtighed og kvalitetsstyring hos Fighter Wing Skrydstrup

dato

Sagsbehandler med flair for luftdygtighed, kvalitetssikring og auditvirksomhed til Logistic Quality Management ved Fighter Wing Skrydstrup

Fighter Wing oplever, i disse tider, en organisation i forandring i forhold til teknologisk fremdrift. Vi har et fokus på at kvalitetssikre vores kerneopgave, som er kampflyet F-35.

Fighter Wing består af tre afdelinger som følger: 1) Support Group, 2) Operation Group og 3) Logistics Group.

Logistics Group skal overordnet sikre drifts- og planlægningsopgaver, herunder vedligeholdelse, kvalitetssikring og reparation af kampflyene F-16, F-35, samt støtteudstyr hertil. Sektionen Logistics Quality Management er organisatorisk placeret under Logistics Group.

Om os:

Logistics Quality Management har til hovedopgave at sikre efterlevelse af Danish Military Airworthiness Requirements for vedligeholdelsesorganisationen med direkte reference til chefen for Logistics Group.

Logistics Quality Management består af et team, hvor fokus på samarbejde og medbestemmelse i løsningen af opgaverne er i centrum. Åbenhed og konstruktive perspektiver i den daglige dialog er afgørende for den videre udvikling af afdelingen, hvor en positiv tilgang til vores arbejde og kolleger prioriteres højt, hvorfor vi omfavner såvel humor som seriøsitet.

Om stillingen:

Som sagsbehandler ved Logistics Quality Management får du en central rolle i sikringen af, at Fighter Wings vedligeholdelsesorganisation efterlever kravene i Danish Military Airworthiness Requirements.

Dine primære arbejdsopgaver omfatter blandt andet:

  • Overvågning og opfølgning på vedligeholdelsesorganisationens efterlevelse af gældende luftdygtigheds-, kvalitets- og flyvesikkerhedskrav
  • Kvalitetssikring og sagsbehandling inden for vedligeholdelse af fly og flykomponenter
  • Deltagelse i udvikling, implementering og vedligeholdelse af procedurer, processer og styrende dokumentation
  • Faglig sparring og rådgivning af vedligeholdelsesorganisationen i kvalitets- og luftdygtighedsspørgsmål
  • Medvirken ved audits, inspektioner og tilsyn – herunder opfølgning på fund og afvigelser
  • Bidrag til kvalitetssikring af intern teknisk uddannelse på Fighter Wing
Stillingen indebærer en bred samarbejdsflade, hvor du arbejder tæt sammen med kolleger på Fighter Wing og har løbende kontakt til eksterne samarbejdspartnere i Flyvevåbnet og øvrige dele af Forsvaret.

Om dig:

Du kan enten være flymekaniker B1 eller har en ingeniørmæssig baggrund funderet i luftfartsindustrien.

Vi forventer, at du har en dybfølt interesse i løbende udvikling og optimering. Du skal være en rollemodel gennem det personlige eksempel, og du forventes at bidrage til en positiv feedback kultur, hvor der konstant er fokus på løbende forbedringer for hele organisationen.

  • Du kan indgå i teamsamarbejde, men samtidig være selvstændig ansvarlige for eget område
  • Du kan kommunikere tydeligt både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk
  • Som person er du udadvendt, engageret og imødekommende, hvilket gør det nemt for dig at skabe og vedligeholde relationer også på tværs af organisationen
  • Du besidder stærke faglige kompetencer inden for det flytekniske område, gerne kampfly og har endvidere erfaring inden for ledelse af eftersyn og vedligeholdelsesopgaver
  • Du interesserer dig for kvalitets – og forandringsledelse og evner at balancere kvalitet og effekt
  • Du har sans for såvel detaljen som helheden i en alsidig hverdag
  • Du er serviceminded
  • Du skal kunne være objektiv, tillidsskabende og besidde en god portion empati
I stillingen vil du skulle være Senior Person for Wing Quality Manager. Det er herfor et krav, at du i løbet af seks måneder kan FORM 4 godkendes inden for fastsatte krav i henhold til DKMAR

Det er en fordel, hvis du har et indgående kendskab til EASA/Danish Military Airworthiness Requirements og generelt kendskab til kvalitetsledelses-, styrings- og sikringssystemer. Desuden vil det være en fordel, hvis du har auditoruddannelse og auditerfaring.

Du får den nødvendige introduktion til opgaverne samt relevant efteruddannelse.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er slået op både militært og civilt.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Skrydstrup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Major Jonas F. Nielsen på telefon 7284 9005 eller på mail: FW-L-LQM01@mil.dk

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Morgan Mathilde Nancke på telefon 3266 5492.

Ansøgningsfristen er den 16. februar 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse efter aftale.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Fighter Wing

På Fighter Wing Skrydstrup er vi godt i gang med implementeringen af Danmarks ypperste kampkapacitet, F-35, og dette generationsskifte inden for moderne og innovativ teknologi understreger betydningen af dygtige, engagerede og professionelle kollegaer.

Vi har samtidig en stolt tradition med 40 års erfaring med F-16. Gennem kontinuerlig træning samt tilførsel af dedikerede medarbejdere, sørger vi for at fastholde den førende position blandt vores samarbejdspartnere.

Ved Fighter Wing Skrydstrup sætter professionalismen sit præg på hele organisationen, også med fokus på de individuelle succeser. Vi vægter en ordentlig omgangstone højt og kan byde på en kultur, der åbner op for dette tætte sammenhold. Alt dette er med til at skabe en helt særlig arbejdsplads, hvor ikke alle dage er ens.

Samarbejde med Haderslev Kommune

Fighter Wing har et tæt samarbejde med Haderslev Kommune omkring bolighjælp, jobmatch og skole/institutioner m.m. Vi har også mulighed for at række ud i vores netværk, hvis der opstår andre ønsker.

Haderslev Kommune har en række tilbud herunder tilflytterservice, som blandt andet består af velkomstarrangementer for tilflyttere samt direkte kontakt til lokale boligforeninger i Haderslev, Vojens og omegn. Læs mere på www.flyttilhaderslev.dk, hvor du finder kontaktoplysning på kommunens bosætningskonsulent.

I Haderslev kommune har medflyttende partner til Fighter Wings ansatte mulighed for at komme i direkte kontakt med offentlige – og private arbejdspladser lokalt. Dette tilbud kalder vi jobmatch, hvor et CV kan sendes ved at kontakte vores lokale FPS HR-Partner på FPS-KTP-CKH-HRT-FW@mil.dk.”

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Haderslev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Skrydstrup, Lilholtvej, 6500 Vojens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/82a0e990-4c1b-405e-9355-a54b2f34c4bd

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet