BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at tænke nyt inden for militærsikkerhed, har du en forståelse for militærsikkerhed og kan du omsætte viden til effekt? Så kan du blive vores nye kollega ved militærsikkerheds sektionen på Fighter Wing Skrydstrup.
Om os
Sektionen for militærsikkerhed, er den sektion ved Fighter Wing (FW) der varetager den militære sikkerhed på vegne af Chefen for FW.
Sektionen tilvejebringer de overordnet sikkerhedsdirektiver, briefer personalet, rådgiver og tilsikre et højt og aktuelt sikkerhedsmiljø på Flyvestation Skrydstrup som garnison.
Sektionen er i en rivende udvikling og vi tør tænke nye innovative tanker når det kommer til militærsikkerhed anno 2024. Vi kommer derfor også til at organiseret os, så vi har en søjle for forbyggende sikkerhed, en IT/INFO sikkerhed og en sikkerheds efterretningssøjle, for bedst muligt at kunne supplere hinanden i opgaven om at imødegå truslen mod FW.
Om stillingen
Som en del af sikkerheds efterretningssøjle vil dine primære opgaver relatere sig til sårbarhedsanalyse, risikovurderinger og operationalisering af sikkerhedsefterretningsprodukter fra fortsatte myndighed, Forsvarets Efterretningstjeneste mv.
Din opgave bliver at tilsikre et efterretningsdrevet sikkerhedsmiljø på Flyvestation Skrydstrup, såvel som FWs aktiviteter nationalt som i INTOPS.
Dette gøres med fokus på operationalisering, konkretisering og rådgivning af topledelsen på FW, samt udførende enheder inden for sikkerhed ved FW, operative enheder, Hoste Nation Support, mv.
Du vil være sektionens primære kontakt, lokalt som nationalt, til øvrige sikkerhedsetater (Politi, Hjemmeværn, FE, PET, samt øvrige militære etablissementer i lokal området) i relation til truslen mod Flyvestationen og FWs aktiviteter.
Du vil få det overordnet ansvar for FWs hændelsesrapporteringer, herunder debriefing af
involverede/observerende og rapportering til nødvendige myndigheder. Endvidere skal du på baggrund af FW egne rapporteringer, sammenholdt med eksterne SIK-E produkter, kunne uddrage og formidle tendenser på sårbarheder samt truslen mod Flyvestation Skrydstrup og FWs aktiviteter.
Du vil få en bred berøringsfalde på tværs af hele vores organisation og med andre myndigheder, hvilket stiller store krav til dine kommunikationsevner både i skrift og tale, da meget af dit arbejde vil handle om formidling af den aktuelle sikkerheds- og trusselssituation.
Om dig
Du er seniorsergent eller erfaren oversergent som er vurderet egnet til næste funktionsniveau.
Din militære baggrund er dog ikke den vigtigste, da det der vægtest højest er, om du har
den rette profil til at indgå i teamet ved militærsikkerheds sektionen. Det er dog en klar fordel, hvis du har baggrund i efterretning, militærsikkerhed eller lignende erfaring fra tidligere stillinger.
Du er struktureret, udadvendt og god til at tænke ud af boksen, har overblik men også fokus på detaljerne i dit arbejde samt sætter en ære i at leverer et højt niveau i den daglige opgaveløsning.
Det er en forudsætning at du kan formulere dig tydeligt og klart i skrift og tale, da du vil indgår i en sektion i staben ved FW.
Du vil tillige blive inddraget i et voksende sagsområde med tilhørende kompleksitet. Derfor forventer vi, at du har en vilje til og interesse i at udvikle dine sagsbehandlings færdigheder i stillingen. Der forventes at du er fagligt nysgerrig og i stand til selv, at opsøge ny viden på området.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Skrydstrup.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte fungerende sektionschef Kaptain Folke Lavrsen ved Fighter Wing Skrydstrup på tlf. 72 84 83 02 eller mobil 50 87 83 08
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Tobias Bredahl Steen Jensen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 72 81 92 82 eller mail FPS-TBJ@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er den 19. januar 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FIGHTER WING
På Danmarks base for de nuværende kampfly, F-16, er Fighter Wing Skrydstrup aktør på mange forskellige opgaver. Vi er ved at implementere et af verdens mest avancerede kampfly, F-35. Dette medfører et generationsskifte inden for moderne og innovativ teknologi og understreger betydningen af dygtige, engagerede og professionelle kollegaer ved Fighter Wing Skrydstrup. Vi har en stolt tradition med 40 års erfaring med F-16, som vi viderefører. Gennem kontinuerlig træning samt tilførsel af dedikerede medarbejdere, sørger vi for at fastholde den førende position blandt vores samarbejdspartnere. Ved Fighter Wing Skrydstrup sætter professionalismen sit præg på hele organisationen, også med fokus på de individuelle succeser. Vi vægter en ordentlig omgangstone højt og kan byde på en kultur, der åbner op for et tæt sammenhold. Alt dette er med til at skabe en helt særlig arbejdsplads, hvor ikke alle dage er ens. Hos os er engagement og kompetencer det vigtigste - ikke efternavn, køn eller alder.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Haderslev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Skrydstrup, Lilholtvej , 6500 Vojens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5968395