Radartekniker til vedligeholdelse af Flyvevåbnets avancerede radarer og kommunikationsudstyr i Skrydstrup

dato

Har du lyst til et fagligt udfordrende og spændende job med vedligehold af Flyvevåbnets avancerede radar- og kommunikationsudstyr, og vil du gerne have et interessant og udfordrende job, der danner rygraden i sikringen af Danmarks luftrum?
Så er stillingen som radartekniker på Radarhoved Skrydstrup – måske noget for dig.


Om os
Radarhoved Skrydstrup er, en del af et netværk af radar- og radiostationer, som medvirker til at løse Flyvevåbnets opgave om luftrumsovervågning. Det gøres ved at vedligeholde og opstille radarer såvel nationalt som internationalt. Dertil vedligeholder vi nationalt militært kommunikationsudstyr.

Vi er en lille enhed, der værner om vores faglighed, derfor er der både tid og rum til udvikling, dygtiggørelse og faglig fordybelse.


Om stillingen
Du bliver en del af et team på Radarhoved Skrydstrup, hvor du som radartekniker er med til at vedligeholde enhedens mobile langtrækkende radarer og avancerede kommunikationsudstyr.

Dine primære arbejdsopgaver bliver, at udføre fejlfinding og optimering af enhedens radar og kommunikationsudstyr samt udføre planlagte vedligeholdelsesopgaver. Herunder skal du assistere med betjening, radarperformance og optimering af radarbillede.

Sekundære opgaver vil være, at indgå i interne og eksterne projekter og udviklingsarbejde inde for eget fagområde. Det vil være en fordel hvis du har erfaring med, og kan indgå som en del af vores uddannelsesteam, der håndterer elektronikfagteknikerlærlinge.


Om dig
Du har en håndværksmæssig uddannelse med svendebrev inden for elektronik, radiomekaniker, elektronikfagtekniker eller lignende.

Det er ikke et krav, at du har erfaring med vedligeholdelse af radar- og/eller kommunikationsudstyr, da Air Control Wing sørger for uddannelse og træning.

Du har gåpåmod og kvalitetssans og faglig stolthed samt gode engelskkundskaber.

Ud over dine faglige kvalifikationer er du punktlig og kan arbejde med deadlines. Du optræder ansvarsfuld og serviceminded i arbejdet, hvor du ligeledes forventes at bidrage aktivt til vidensdeling. Der udover har du gode samarbejdsevner, men er også god til at arbejde selvstændigt med de stillede opgaver.



Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for håndværkere og teknikere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Radarhoves Skrydstrup, Bæk Skovvej 4, 6500 Vojens.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer



Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte værkstedsleder SSG Morten Kallesen, acw-lmsyv-01@mil.dk, telefon 7284 5730 eller driftsleder SSG Claus Bindslev, acw-lmsy-004@mil.dk, telefon 7284 5720.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Sofie Gadegaard på telefon 3266 5585.

Ansøgningsfristen er den 2. februar 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.



Om Air Control Wing

Luftrummet over Danmark overvåges døgnet rundt - året rundt, og intet luftfartøj nærmer sig Danmark, uden at Air Control Wing opdager det. Air Control Wing er luftens grænsevagter, og vi er de første til at opdage og reagere på luftfartøjer, som kommer tæt på dansk luftrum, og som kræver indsættelse af afvisningsberedskabet.

Myndigheden er en skarp operativ enhed, der står for overvågningen og kontrollen med luftrummet. Den operative opgaveløsning er støttet af en dedikeret og stærk supportenhed og logistikenhed, hvor specialiserede teams løser opgaver med alt lige fra sikkerhed og militær træning til vedligeholdelse og optimering.

Du bliver en del af en mangfoldig familie bestående af passionerede kollegaer, der hver dag bidrager med engagement og et højt fagligt niveau. Vi har et stærkt kollegafællesskab, og vi tror på, at den enkelte kan gøre en stor forskel, men at vi ved fælles styrke kan nå endnu mere.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Haderslev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Radarhoved Skrydstrup, Bæk Skovvej, 6500 Vojens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/1c2eebc0-2dbe-459e-acd2-e465566e8c00

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet