Rådighedsstilling - Premierløjtnant af reserven ved Fighter Wing Skrydstrup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Forsvaret er parat til at udfordre dig. Er du parat til at tage udfordringen op?
Er du hjemsendt eller i reserven, og kunne du tænke dig relevant tjeneste og videreuddannelse? Så er en rådighedsstilling som reserveofficer ved Fighter Wing reserven (FW RES) i Skrydstrup måske noget for dig.

Om os

Reserven ved Fighter Wing i Skrydstrup består aktuelt af ca. 60 mand, og vi har plads til flere. Vores primære opgave pt. er planlægning og gennemførelse af uddannelse i grundlæggende militære færdigheder UMK af det faste uniformerede personel ved enheden.

Fighter Wing Skrydstrup udgør basen for de danske kampfly. FW hovedopgave er at opretholde det danske afvisnings- og fotorekognosceringsberedskab samt at deltage i internationale opgaver med henblik på at indsætte de danske kampfly i luftoperationer. For at kunne holde et højt fagligt niveau deltager FW desuden løbende i en række internationale øvelser.

Om stillingen

Som reservist i Flyvevåbnet bliver du ansat i en designeringsfunktion i en af Flyvevåbnets mange myndigheders respektive krise-/krigsorganisation.

Designeringsfunktionen er den funktion/stilling, som du vil skulle varetage i tilfælde af krise eller krig.

Du bliver indkommanderet til tjeneste, der er forbundet til din designeringsfunktion. Som reservist kan du varetage opgaver som uddannelse, træning og øvelsesvirksomhed i relation til din designeringsfunktion.

For mere uddybende beskrivelse af stillingsindholdet kan Claus Lindegaard kontaktes på telefon 40 27 74 74.

Indkommanderingen finder sted året rundt og typisk med varighed på 1-4 dage.
Vi forventer, at du er klar til at levere 2-3 ugers tjeneste om året.

Om dig

Du er premierløjtnant (M312) med en stor portion erfaring, høj motivation og værdsætter det militære hverv. Hvilket værn, du tidligere har gjort tjeneste ved, er mindre relevant. Ved ansættelse i stillingen tilknyttes du Flyvevåbnet.

Du er enten hjemsendt og savner den grønne tjeneste eller er allerede tilknyttet en reserveenhed og ønsker mere tjeneste. Tidligere tjeneste i Flyvevåbnets reserve er ikke et krav, men vil være en fordel set i forhold til den instruktørmæssige tilgang til opgaven.

Tjenesten ved FW RES er kendetegnet ved et relativt højt aktivitetsniveau og mange forskelligartede opgaver, så du skal have gjort op med dig selv, om du kan og vil levere minimum 10-15 dages tjeneste pr. år.

Hos os er dit engagement og dine kompetencer det vigtigste.

Ansættelsesvilkår

Rådighedsstillingen er niveaufastsat til premierløjtnant af reserven og ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisation for Personel af Reserven i Danmark.

Du aflønnes pr. indkommanderingsdag (7,4 timer), eller honoreres for det faktiske antal timer ved aktiviteter med begrænset daglig tjeneste indtil 7 timer pr. dag, dog minimum for 3 timer.

Der optjenes særlig feriegodtgørelse på 12,5 %. Du modtager et pensionsbidrag på 17,1 % af din løn og dine eventuelle pensionsgivende tillæg.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsen.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger kan erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Claus Lindegaard på telefon 40 27 74 74.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Cecilie Aagaard ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 90.

Ansøgningsfristen er den 31. juli 2023.

For at komme i betragtning til rådighedsstillingen, beder vi dig sende din ansøgning med tilhørende bilag elektronisk via linket. Det er i den forbindelse vigtigt, at alle bilag bliver vedhæftet som PDF-filer.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Haderslev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Skrydstrup, Lilholtvej 2, 6500 Vojens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183928&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5854761

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet