Rådighedsstilling – Konstabel af Reserven i Security Force-R ved Fighter Wing Skrydstrup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Forsvaret er parat til at udfordre dig. Er du parat til at tage udfordringen op?

Har du aftjent værnepligt, er du hjemsendt eller i Reserven, og kunne du tænke dig relevant tjeneste og videreuddannelse? Så er en stilling som konstabel i Security Force (SECFOR-R) ved Fighter Wing Reserven (FW RES) i Skrydstrup måske noget for dig.


Om os

Reserven ved Fighter Wing i Skrydstrup består aktuelt af ca. 75 soldater og vi udvider enheden. Vores primære opgaver er Force Protection, støtte til FW Security Force og støtte til FW Military Training Element med instruktører. Derudover støtter vi FW med en lang række andre opgaver, så der er mulighed for at løse en lang række af spændende opgaver som reservist.

Security Force i WRES (SECFOR-R) er en ny enhed under etablering.

I krise- og krigstid består Security Force opgaven af bevogtning af vitale militære installationer og kapaciteter på en flyvestation eller Flyvevåbnets installationer. Opgaverne løses ved bevogtning, patruljering og overvågning.

Fighter Wing Skrydstrup udgør basen for de danske kampfly. FW hovedopgave er at opretholde det danske afvisnings- og fotorekognosceringsberedskab samt at deltage i internationale opgaver med henblik på at indsætte de danske kampfly i luftoperationer. For at kunne holde et højt fagligt niveau deltager FW desuden løbende i en række internationale øvelser.


Om stillingen

Som reservist i SECFOR-R bliver du tilknyttet en af vores WRES SECFOR delinger, der er enkadreret med geværskytter under en føringskadre, bestående af en delingsfører, en næstkommanderende og tre gruppeførere.

I fredstid træner du sammen med enhedens øvrige konstabler og befalingsmænd den taktiske indsættelse i gruppe- og delingsramme. Du gennemgår et uddannelsesforløb og årlige øvelser. Du vil indenfor 2-3 år med videreuddannelse kunne opnå en Bevogtnings Assistent uddannelse og deltage i OJT ved FW-SF.

Ud over den primære opgave, vil du desuden kunne støtte som hjælpeinstruktør, i fag som sanitet (SAN), skyttetjeneste (SKYT), skydning(SKYD) eller CBRN.

Det forventes at du gør tjeneste mindst 15-20 dage årligt, fordelt på hverdage og weekender. Du vil typisk blive indkommanderet af en varighed på 1-5 dage.


Om dig

Du tilhører konstabelgruppen M100 og værdsætter helt grundlæggende den militære tjeneste.

Du er enten hjemsendt og savner den grønne tjeneste eller er allerede tilknyttet en militær enhed. Hvilket værn, du tidligere har gjort tjeneste ved, er mindre relevant.

Du skal have følgende kvalifikationer:
- Du er villig og i stand til at samarbejde med andre for at få opgaven løst.
- Du udviser selvstændigt initiativ med henblik på, at løse enhedens opgaver.
- Du er loyal over for opgaven, dine kammerater og enheden.
- Du skal have gennemført et grundlæggende militært uddannelsesforløb, HBU/FBU eller lignende, med tilfredsstillende resultat inden for en kort årrække.
- Kørekort kat. B (minimum).


Ansættelsesvilkår

Rådighedsstillingen er niveaufastsat til konstabel af reserven, og ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Centralforeningen for Stampersonel og den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst for Centralorganisationen af 2010 (CO10).

Du aflønnes pr. indkommanderingsdag (7,4 timer). Der optjenes særlig feriegodtgørelse på 12,5 %. Der indbetales ikke til pension.

Ved ansøgning om en rådighedsstilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele
ansættelsen.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen i rådighedsstillingen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger kan erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Kontakt og ansøgning:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte HR/Stab Kaptajn af reserven Claus Lindegaard på telefon 4027 7474 eller mail: clauslindegaard1411@gmail.com.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent CSG Jesper Bjarke Jensen på telefon 7281 9191.

Ansøgningsfristen er 23. juni 2024. Ansættelsessamtaler er fastsat til ultimo juni/primo juli 2024.

For at komme i betragtning til rådighedsstillingen, beder vi dig sende din ansøgning med tilhørende bilag elektronisk via linket. Det er i den forbindelse vigtigt, at alle bilag bliver vedhæftet som PDF-filer.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Haderslev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Skrydstrup, Lilholtvej , 6500 Vojens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6044312

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet