Tømrersvend søges – med mulighed for fremtidig overtagelse
Hos Stens Byggeforretning ApS i Vojens søger vi en dygtig og selvstændig tømrersvend, der
har lyst til mere end bare et job – og som på sigt kunne se sig selv overtage en veletableret
virksomhed.
Om virksomheden:
Stens Byggeforretning ApS er et mindre tømrerfirma med over 35 års erfaring i branchen. Vi
udfører alle former for tømrer- og snedkerarbejde – fra små reparationer til større
byggeprojekter og totalentrepriser.
Vi arbejder for både private, erhverv, boligforeninger og offentlige institutioner, og vi er
kendt for høj kvalitet, godt håndværk og løsninger, vi kan stå inde for.
Om jobbet:
Du bliver en central del af virksomheden og vil arbejde med en bred vifte af opgaver, bl.a.:
• Om- og tilbygninger
• Tagarbejde og renovering
• Montering af døre og vinduer
• Indvendig renovering og specialløsninger
• Mindre og større byggeprojekter
Du vil få stor grad af selvstændighed i dit arbejde og mulighed for løbende at få indsigt i den
daglige drift.
Vi tilbyder:
• En alsidig hverdag med både små og store opgaver
• Frihed under ansvar
• Et solidt firma med stærke samarbejdspartnere
• Gode arbejdsforhold og ordnede rammer
• En unik mulighed for på sigt at overtage virksomheden – inkl. et større og
veletableret kundekartotek
Vi forventer, at du:
• Er uddannet tømrersvend med flere års erfaring
• Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
• Leverer kvalitetsarbejde og har sans for detaljer
• Er stabil og god til kundekontakt
• Har kørekort (B) da egen firmabil forekommer
Er du den rette?
Så får du her en sjælden mulighed for at blive en del af en virksomhed, hvor der er kort vej
fra medarbejder til selvstændig – med et solidt fundament og en eksisterende kundekreds at
bygge videre på.
Ansøgning
Send din ansøgning og CV via mail@stensbyggeforretning.dk
eller kontakt os for en uforpligtende snak på telefon nummer 4011 6790.
Vi glæder os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Haderslev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
STEN'S BYGGEFORRETNING ApS, Tingvejen, 6500 Vojens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/30440601-f5c6-430e-899e-5f86c06ae49a