BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Trives du med at arbejde i et GMP-reguleret miljø, og vil du gerne bidrage til at opretholde den høje kvalitet?
Hos Pharma Nord søger vi en medarbejder til vores kvalitetssikringsafdeling. Vi tilbyder et alsidigt job i et åbent og dynamisk arbejdsmiljø med muligheder for faglig og personlig udvikling.
Vær med til at opretholde den høje standard
I stillingen kommer du til at indgå som en del af et tæt tværfagligt samarbejde med bl.a. laboratorie-, kemi- og kvalitetssikringsafdelingen. Du vil være tilknyttet kvalitetssikringsafdelingen, hvor der vil være gode muligheder for udvikling.
Sammen med dine kolleger vil dine primære opgaver være at udføre kvalitetskontrol og kvalitetssikring af husets produkter og emballagedele. Du vil dermed være med til at opretholde den høje standard, der er påkrævet i en medicinalvirksomhed, og være medansvarlig for, at alt arkiveres korrekt og forsvarligt. Vi tilbyder en plads i en stærk afdeling med en frisk omgangstone, hvor der er fokus på, at vi i fællesskab når vores mål.
Opgaverne kan bl.a. bestå i:
- Gennemgang, kontrol og frigivelse af råvarer, færdigvarer eller emballagedele.
- Arkivering af dokumentation og referenceprøver.
- Supportfunktion for øvrige afdelinger i form af certifikater og øvrig dokumentation.
- På sigt hjælp til udarbejdelse og vedligeholdelse af dokumentation, herunder specifikationer og procedurer.
- Deltagelse i relevante interne eller eksterne kurser i bl.a. GMP.
Arbejdsplads: Pharma Nord ApS, Tinglykke 4-6, 6500 Vojens
Din profil
Vi ser gerne, at du er uddannet laborant, farmakonom, bioanalytiker eller lignende. Du vil også kunne komme i betragtning til stillingen, hvis du har anden relevant erfaring fra f.eks. den farmaceutiske industri. Det er en fordel, hvis du har erfaring med kvalitetssikring, GMP eller fødevareproduktion. Du arbejder selvstændigt, men kan også indgå i teams med forskellige profiler. Du er struktureret og systematisk og trives i en alsidig dagligdag, hvor tingene til tider går stærkt.
Alle væsentlige procedurer er skrevet på dansk, hvorfor gode sprogkundskaber i dansk er et krav. Derudover vil det også være en fordel at beherske engelsk, da vi har samarbejdspartnere i hele verden.
Din nye arbejdsplads
Vi har faglig udvikling i centrum og lægger stor vægt på, at vi i fællesskab skaber gode resultater af høj kvalitet, samtidig med at vi trives og har det sjovt. I vores nye og åbne kontormiljø er der højt til loftet, og omgangstonen er venlig og uformel. Som en veletableret virksomhed i udvikling giver vi dig mulighed for at være med til at præge fremtiden. Udover dette tilbyder vi attraktive fordele såsom en sundhedsforsikring, en lækker frokostordning, løbende produktkurser og diverse personalearrangementer, der bidrager til din trivsel og udvikling.
Ansøgning og kontaktoplysninger
Ansøgning og CV sendes til os senest den 9. juni. Tryk på ”Ansøg her” knappen nederst i annoncen for at søge stillingen.
Vi indkalder løbende til samtaler og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rigtige kandidat er fundet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kvalitetssikringschef Michael Kloster på tlf. 7585 7400.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Haderslev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
PHARMA NORD APS, Tinglykke, 6500 Vojens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6050443