BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Evner du at holde hovedet koldt og bevare overblikket i en hverdag præget af mange forskellige opgaver? Har du interesse for logistik, systematisering, en god helhedsforståelse og ønsker du at gøre tjeneste i et element, der følger udviklingen? Så er det måske dig vi står og mangler.
Om os
Terminal Syd er en del af vores Distributionsafdelingen ved Supply Chain Division under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.
Vores opgave er at være bindeleddet mellem vores interne og eksterne kunder/kollegaer, og at fragte stykgods rundt i den sydlige del af Jylland og Fyn.
Vi har til huse i Skrydstrup, med Fighter Wing Skrydstrup som nærmeste nabo. Vi består pt. af 12 personer ved terminalen. Heraf er der en leder, en næstkommanderende og 10 chauffører, hvor de to er elever.
Vores hverdag foregår i et dynamisk miljø med en uformel omgangstone og med engagerede kollegaer.
Vi har fokus på at leverer det bedst mulige produkt inden for de givne rammer. Vi har fuld fokus på det gode arbejdsmiljø, den gode tur for vores chauffører og generelt et godt samarbejde med vores kunder.
Du og dine kollegaers ideer vil derfor have stor indflydelse på håndtering af stykgods i terminalen. Alle har derfor indflydelse på udformningen af deres hverdag. Vi tilbyder en stilling med en høj grad af medindflydelse, udfordringer og udvikling.
Vi trives med ansvar, men også med åbne drøftelser af opgaveløsningen for at opnå de bedste resultater.
Vi tilstræber at skabe den rette balance mellem privatliv og arbejdsliv.
Om stillingen
Din primære opgave bliver disponering af gods samt generelt ledelse på terminalen i samarbejde med den daglige leder.
Du vil få ansvaret for arbejdstidsstyring (TAM) og bistå med optælling, materielanskaffelser samt vedligeholdelse af materiel.
Du skal derudover fungere som stedfortræder/næstkommanderende for lederen af terminalen i dennes fravær.
Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant erhvervsuddannelse suppleret med et relevant uddannelsesforløb inden for akademiuddannelse, som for eksempel Ledelse, Økonomi & ressourcestyring, international transport & logistik eller International handel & markedsføring.
Har du ikke gennemført et forløb inden for akademiuddannelse, er du indstillet på, at skulle gennemføre minimum to fag inden for en periode på 3-5 år.
Har du erfaring fra tidligere stillinger som materielforvalter, eller har du en disponent baggrund fra tjeneste ved et af Forsvarets mange andre tjenestesteder vil det være en fordel men ikke et krav.
Vi ser gerne at du har en bred erfaring inden for SAP, med vægt på TAM, MM og PM modulerne, har du ikke dette blive en del af din oplæring i stillingen.
Du er vant til at tale med og betjene kunder, via mail eller telefon, og vi ser gerne at du har erfaring inden for ledelse, eller instruktør virke.
Du har kørekort kategori B og gerne til kategori C.
Som person har du en positiv tilgang til dagligdagen, du er åben og imødekommende. Du kan arbejde selvstændigt og indgå i et hold. Du kan omstille dig mellem forskellige opgavetyper, fra kontorarbejde til også at kunne køre en rute, og du skal kunne tage fat, når der er behov i løbet af en arbejdsdag.
Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet i henhold til Organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets
Personalestyrelse og CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for civilt ansatte under
Forsvarsministeriets myndighedsområde inden for Centralforeningen for stampersonels
Forhandlingsområde, eller anden relevant overenskomst, afhængigt af din uddannelsesbaggrund.
Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Har du spørgsmål vedrørende selve stillingen, kan du kontakte Terminal Leder Per Brommann på mail FMI-SC-DIS01@mil.dk, eller på telefon 2555 2210.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Lasse Bruhn Bull på mail FPS-LBU@mil.dk.
Ansøgningsfristen er den 15. september 2023, vi afholder løbende samtaler.
Ansættelse er den 1. november 2023, eller snarest herefter.
Du bedes søge stillingen via linket. Du bedes ligeledes scanne og vedhæfte relevante dokumenter, som bevis for uddannelse mv. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om SUPPLY CHAIN DIVISION
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har, som styrelse under Forsvarsministeriets koncern, det overordnede ansvar for koncernens materiel- og informatiksystemer fra ’vugge til grav’.
FMI har ca. 1.900 medarbejdere. Omkring 1.400 er civile, imens 500 er militære.
Ca. 950 af FMI’s 1.900 medarbejdere er ansat i Supply Chain Division (SCD). Medarbejderne er fordelt på ca. 45 adresser rundt i hele landet med hovedsæde i Aarhus. SCD er en moderne logistisk virksomhed, som dagligt forsyner de danske soldater med alt fra snørebånd til køretøjer. Opgaverne er mange og spænder blandet andet over lagerstyring, forsyningskapacitet og lokalindkøb. SCD er en serviceorienteret virksomhed, som lægger stor vægt på kundeorientering og konkurrencedygtighed.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Haderslev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Skrydstrup, Lilholtvej 2, 6500 Vojens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=185108&DepartmentId=18959&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5892981