BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vær med til at sikre en grøn, stabil og fremtidssikker varme fra vedvarende energi.
Vojens fjernvarme er i gang med at konvertere 6-700 naturgaskunder i Vojens by og derudover har vi et projekt kørende med store varmepumper og en akkumuleringstank, så de sidste 30 % af vores naturgasforbrug udfases. Har du interesse i et varieret arbejde med teknik og vedvarende energi så er det dig vi søger.
Vi søger dig der:
- Er uddannet maskinmester og har stor interesse i teknik. Erfaring indenfor fjernvarme er optimalt, men ikke et krav.
- Har gode samarbejdsevner, men som også kan arbejde selvstændigt.
- Gennem naturlig autoritet og faglig dygtighed skaber respekt, tillid og troværdig omkring din person.
- Trives i en hverdag med mange forskellige opgaver, både administrativt og praktisk og at du er vant til at tage initiativ og ansvar.
- Er villig til at tage et 3 ugers gasmotorkursus.
Det er selvfølgelig vigtigt, at du er skarp til dansk, både mundtligt og skriftligt.
Dine primære arbejdsopgaver bliver, sammen med 3 kollegaer at styre, regulere og overvåge vores forsyningsanlæg og at deltage i vedligehold og optimeringsopgaver på anlæggene.
På grund af vagtordning hver 3 eller 4 uge, er det afgørende at du ikke bor længere væk end 30 min fra Vojens. Desuden skal du have kørekort og der stilles bil til rådighed i forbindelse med arbejdet.
Har du spørgsmål til jobbet eller Vojens Fjernvarme som arbejdsplads, kan du kontakte Forretningsfører Arne Holm på 74 54 29 01 tryk 1 eller vojensfjernvarme@mail.dk
Haderslev Jobcenter er Vojens Fjernvarme behjælpelig i rekrutteringsprocessen så vi ser frem til at modtage din ansøgning, som du sender til rekruttering@haderslev.dk.
Vi afholder samtaler løbende, så ansøg hellere i dag end i morgen. Ansættelsestidspunktet er efter aftale. Løn efter kvalifikationer. Stillingen er en fuldtidsstilling med flextid.
Vojens Fjernvarme er et forbrugerejet andelsselskab som leverer fjernvarme til 2.500 husstande i Vojens. Produktionsanlægget består af 3 Bergen gasmotorer på i alt 9 MW el og 11 MW varme, 1 elkedel på 10 MW og 3 gas/olie-kedler på hver 7 MW. Desuden er der et solvarmeanlæg på 70.000 m2 og med Danmarks største solvarmelager på 200.000 m3.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Haderslev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Vojens Fjernvarme a.m.b.a., Tingvejen, 6500 Vojens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5919363