Maskinmester eller installatør til Kapacitetscenter i Skrydstrup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi har travlt og mangler netop dig.
Kan du lide variation i opgaverne og får du god energi af at have kontakt med mange mennesker i løbet af din arbejdsdag?

Har du interesse i projekt- og byggeledelse og har du samtidig en teknisk baggrund inden for EL/VVS, CTS netværk og IT infrastruktur, så er du måske en af vores nye kollegaer til Vedligeholdelsesafdelingen i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

Om os

Vedligeholdelsesafdelingen håndterer vedligeholdelses opgaver af Forsvarets bygninger og tekniske installationer på tværs af hele Danmark. Afdelingens medarbejdere er primært placeret decentralt og består på nuværende tidspunkt af ca. 100 medarbejdere.

Kapacitetscentret i Skrydstrup har ansvaret for gennemførelsen af vedligeholdelsesprojekter på Forsvarets-, Hjemmeværnets- og Beredskabsstyrelsens etablissementer i syd Danmark

De typiske opgaver har et økonomisk omfang, der ligger i intervallet 100.000,- kr. og op til 3. mio. kr. og er meget forskellige i både indhold og kompleksitet. Ansvarsområdet omfatter bygge- og anlægsopgaver samt vedligehold af teknisk infrastruktur. Opgaverne spænder bredt fra traditionelt kontorbyggeri, indkvarteringer, værkstedsfaciliteter, kraftvarme, til landingsbaner på flyvestationerne.

Om stillingen

Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling med faglige udfordringer, en blanding mellem teknisk og praktisk anvendelighed i en udfordrende hverdag med bred kontaktflade både internt i Forsvaret og eksternt med leverandører. Et job med mulighed for såvel faglig som personlig udvikling.

Opgaverne består primært af planlægning, udbud, byggeledelse og sikkerhedskoordinering af vedligeholdelsesopgaver.

Den primære opgaveportefølje planlægges fra år til år, men derudover tilgår der løbende nye projekter, som ofte er af hastende karakter, hvorfor det er vigtigt at kunne bevare overblikket og have mange bolde i luften på samme tid.

Afdelingens opgaver løses i et tæt samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere. På de større projekter i samarbejde med eksterne rådgiver og myndighedsbehandling vil projektet blive påbegyndt af interne projektleder som bistår dig med den administrative projektledelse, herunder udbud og kontrakthåndtering. Når kontrakten er på plads, vil du som byggeleder skulle stå for gennemførelsen af projekterne, herunder afholde byggemøder, byggetilsyn, sikkerhedsmøder, afleveringsforretning samt varetage koordinering med- og overdragelse til slutbruger.

Udbud, byggeledelse tilsyn og sikkerhedskoordinering løses i udgangspunktet internt, men den egentlige udførsel af projekterne varetages af eksterne rammeleverandører.

Om dig

Du har en uddannelse som maskinmester eller installatør eller har en anden relevant uddannelse inden for området og har gerne erfaring med opgaver, hvor du har oparbejdet solid viden omkring bygnings og anlægsvedligehold

Du bliver en del af et mindre team med tjenestested i Skrydstrup, hvor man, i fællesskab varetager de forekommende vedligeholdelsesopgaver, men samtidigt vil du opleve en arbejdsdag med mange selvstændige beslutninger inden for dit arbejdsområde.

Du vil primært komme til at arbejde i den region, hvor dit faste tjenestested er beliggende. Det må dog forventes, at der også kan forekomme projekter, afdelingsmøder og seminarer i resten af landet; 10-20 rejsedage om året.

Du har praktisk erfaring inden for både udbud og byggeledelse, og kender til Bygningsreglementet 2018 samt AB18.

Du har gennemslagskraft og er i stand til at lede et byggemøde og sikre, at projekterne styres sikkert i mål. Derudover har du gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner på dansk, og gerne engelsk.

Hvis ikke du allerede har den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på bygge- og anlægspladser, vil dette være et krav, at gennemføre uddannelsen inden for det første år af dit ansættelsesforhold.

Kørsel imellem byggepladserne sker i Forsvarets tjenestebiler, og du skal derfor have kørekort til minimum kategori B.

En stor del af din portefølje komme til at omfatte projekter af teknisk karakter. Det vil derfor være en fordel, hvis du har erfaring inden for CTS netværk og IT infrastruktur.

Ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat og aflønnet i henhold til gældende relevant overenskomst i staten. Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, har du mulighed for at forhandle tillæg i forbindelse med ansættelsen. Dertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Stillingen er en 37 timers fuldtidsstilling inkl. frokostpause og til besættelse den 1. august 2023 eller efter aftale.

Du vil blive ansat med fast tjenestested på Skrydstrup Flyvestation.

Som ansat i Forsvarsministeriets organisation er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes samt kunne opretholde denne under hele ansættelsesforholdet.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Lars Vesterø Kristensen, på telefon 7281 3865.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår kan du kontakte HR-konsulent Birgit Jepsen, Forsvarsministeriets Personalestyrelse, på telefon 7281 9183.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte både din ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbeviser. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

Ansøgningsfristen er den 2. juli og ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed optimerer opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES)
Vi støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke. Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet. Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.
Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.
Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark. Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.
Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.

Læs mere på Ejendomsstyrelsen.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Haderslev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Skrydstrup, Lilholtvej 2, 6500 Vojens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183829&DepartmentId=18959&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5852248

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet