Leder til F-16 Mission Planning ved Eskadrille 727 på Fighter Wing

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til, at beskæftige dig med operativ drift af F-16 kampfly, og brænder du for ledelse og udvikling af mennesker? Har du lyst til at være en del af et spændende eskadrilleliv, på tværs af piloter, mission plannere og intel-medarbejdere?

Så kan vi tilbyde dig nogle helt unikke rammer, i et spændende og dynamisk miljø, hvor to hverdage sjældent er ens!


Om os

Vi er Fighter Wing Skrydstrup. På Danmarks base for de nuværende kampfly, F-16, er Fighter Wing Skrydstrup aktør på mange forskellige opgaver. Vi står foran implementeringen af verdens mest avancerede kampfly, F-35, og dette generationsskifte inden for moderne og innovativ teknologi understreger betydningen af dygtige, engagerede og professionelle kollegaer ved den kommende F-35 Wing.

Vi har en stolt tradition med 40 års erfaring med F-16. Gennem kontinuerlig træning samt tilførsel af dedikerede medarbejdere, sørger vi for at fastholde den førende position blandt vores samarbejdspartnere.

Ved Fighter Wing sætter professionalismen sit præg på hele organisationen, også med fokus på de individuelle succeser. Vi vægter en ordentlig omgangstone højt og kan byde på en kultur, der åbner op for et tæt kollegialt sammenhold. Alt dette er med til at skabe en helt særlig arbejdsplads, hvor ambitionen er, at dit arbejde skal give dig energi. Det er desuden vigtigt for os, at du som medarbejder får mulighed for at opretholde en sund work/life-balance.

Om stillingen

Som kommende leder Mission Planning, er dit primære ansvarsområde, at lede den overordnede drift af Mission Planning-sektionen samt den tilhørende IT-sektion benævnt Cyber Support Sektionen (CSS). I samarbejde med din næstkommanderende, og dine mellemledere, vil du som leder af sektionerne have det overordnede ansvar for at planlægge og kontrollere den daglige drift af missionsplanlægning på F-16. Arbejdet knytter sig både til daglige træningsmissioner i Danmark, men indbefatter også deltagelse på øvelser og internationale operationer, hvor F-16 indgår.

Du vil som leder selvstændigt stå for planlægning, sagsbehandling, forvaltning og lærervirksomhed inden for Mission Planning-området. Du vil samtidig være overordnet ansvarlig for rekruttering af nye medarbejdere til afdelingen, samt deres efterfølgende uddannelse.

Jobbet indeholder en del rejseaktivitet i ind- og udland, hvor du bl.a. vil skulle deltage på div. kurser og øvelser. Derudover skal du forudse, at kunne indgå som leder på eventuelle internationale operationer, hvor danske kampfly indgår.

Da stillingen er på kaptajnsniveau, forventes det, at du kan forestå ledelse og udvikling af personel til og med premierløjtnantsniveau.

Om dig

Du er kaptajn i Flyvevåbnet, med baggrund som operationsstøtteofficer, eller teknikofficer, med gennemført videreuddannelsestrin I for militære ledere eller tilsvarende VUK.

Du har længere tids erfaring med Mission Planning på F-16, og et bredt kendskab til Mission Support som helhed. Endvidere ser vi gerne, at du har erfaring med Mission Planning arbejdsområdet ifm. deployeringer til udlandet.

Såfremt du er premierløjtnant med stærke ledelsesmæssige kompetencer og/eller i gang med VUK, opfordres du ligeledes til at søge stillingen. Du vil således skulle indgå en uddannelsesaftale og bestride stillingen som funktion i højere stilling.

Du har gode samarbejdsegenskaber, er medinddragende, og er optaget af at blive klogere på andres fagligheder og viden. Du trives med ansvar og struktur, og du brænder for at være med til at etablere processer. Vi forventer, at du har viljen og interessen i at udvikle dine analytiske og sagsbehandlermæssige kompetencer i stillingen.

Vi forventer, at du:
- Har dybdegående kendskab til Mission Planning på F-16.
- Kan arbejde i et klassificeret miljø.
- Er lyttende, tillidsfuld, medinddragende og kan motivere dine kollegaer og samarbejdspartnere.
- Er en udpræget teamplayer, med en oprigtig interesse i dine medarbejdere.
- Er stærk i skriftlig såvel som mundtlig kommunikation både på dansk og engelsk.
- Har flair for IT og et godt kendskab til SAP DeMars og Workzone.

Endvidere ser vi gerne, at du:
- Har en empatisk tilgang til mennesker.
- Trives i et operativt, dynamisk og foranderligt miljø.
- Kan prioritere og arbejde struktureret.
- Har sans for detaljen, og er forudseende, så du foregriber problemer før de opstår.
- Er interesseret i flyvning, og kan begå dig i et ”hektisk” arbejdsmiljø.
- Har lyst til at komme med ud og opleve Verden fra mange forskellige vinkler.


Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vedr. spørgsmål til stillingen og jobbet, kontakt:

FW-727-MS004@MIL.DK, Telefon 7284 8627.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR Konsulent, Camilla Boye, ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 7281 9192, eller mail: FPS-CAB@mil.dk.

Ansøgningsfristen er den 28. juni 2023. Jobsamtaler forventes afholdt løbende og umiddelbart efter frist med henblik på besættelse af stillingen snarest muligt.

Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Haderslev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Skrydstrup, Lilholtvej 2, 6500 Vojens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183821&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5852116

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet