BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at arbejde på Pharma Nords lager, hvor du bliver en del af en af Europas største producenter af kosttilskud og lægemidler?
Vi søger 2 nye medarbejder til vores lager i Vojens, der i samarbejde med kollegaerne skal sikre den daglig drift af lageret og udvide vores nuværende kapacitet.
Om stillingen
Lagerets primære opgaver er varemodtagelse, håndtering af råvarer og halvfabrikata, servicering af produktion og pakkeri, lagring af færdigvarer og forsendelser til distributører, butikker samt private forbrugere fra vores webshop.
Produktion og håndtering af kosttilskud og lægemidler stiller særlige krav til vores lagerstyring, og derfor får vores nye kollegaer en grundig oplæring i alle jobfunktionerne.
En arbejdsdag kunne f.eks. indeholde:
- Pluk og pakning af ordrer.
- Registrering og placering af varer.
- Optimering og vedligeholdelse af lagerfaciliteter.
- Daglig opfølgning af virksomhedens forsendelser.
- Diverse ad-hoc opgaver i flere afdelinger.
- Support til øvrige produktionsenheder.
Arbejdsplads: Pharma Nord, Tinglykke 4-6, 6500 Vojens. Stillingerne er fuldtidsstillinger med en arbejdsuge på 37 timer.
Kvalifikationer
Det er et krav, at du kan læse, forstå og skrive dansk, da procedurer og kvalitetskrav foregår på dansk. Desuden skal du have erfaring med IT på brugerniveau samt et kørekort og truckcertifikat.
Vi forventer, at du har et personligt drive, kan arbejde struktureret og er serviceminded. Vi arbejder på tværs af afdelinger, så vi forventer, at du er en god teamplayer og frem for alt en god kollega.
En baggrund inden for lager og logistik – gerne fra en fødevare- eller lægemiddelvirksomhed – vil være en fordel, men er ikke et krav.
Vi tilbyder
- Et job i en dynamisk, international virksomhed med et godt og positivt arbejdsmiljø.
- Gode personlige og faglige udviklingsmuligheder med mulighed for tværfagligt samarbejde.
- Stor berøringsflade i en organisation med mange dygtige kollegaer.
- Mulighed for at præge din arbejdsdag.
- Sundhedsforsikring.
Ansøgning og kontaktoplysninger
Ansøgning og CV sendes via knappen "Ansøg dette job" senest den 5. februar. Husk at skrive "Lagermedarbejder" i emnefeltet. Du er også meget velkommen til at kigge forbi vores lager og produktion i Vojens og aflevere din ansøgning personligt til Warehouse & Printing Manager Tom Mikkelsen.
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte Warehouse & Printing Manager Tom Mikkelsen på telefon 7585 7400. Samtaler vil blive afholdt løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Pharma Nord er en af Europas førende producenter af kosttilskud og lægemidler. Alle produkter bliver fremstillet på fabrikken i Vojens, hvor der er fokus på kvalitetsråvarer, dokumentation og høj optagelighed. Siden grundlæggelsen i 1981 er Pharma Nord blevet et stærkt brand og kendt for god kvalitet. Virksomheden opererer i dag fra hovedkontoret i Vejle med 25 datterselskaber og har forhandling i mere end 45 lande. Fokus på kvalitet og dokumentation har gennem årene ført til, at Pharma Nords produkter afprøves aktivt i videnskabelig forskning. Til dato er der publiceret mere end 300 videnskabelige studier med Pharma Nords produkter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=e82f25a2)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Haderslev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Pharma Nord, Sadelmagervej, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5969458