BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Stillingen som kordegn i tresognspastoratet Vojens, Jegerup og Maugstrup er ledig til besættelse snarest muligt.
Stillingen er på 20 timer pr. uge.
Opgaver:
• Sekretariatsbetjening af menighedsråd og præster.
• Personregistrering i samarbejde med præsterne.
• Kommunikation, herunder ajourføring af hjemmesiden og sociale medier mv.
• Booking af kirkelige handlinger og ajourføring af den fælles kalender.
• Almindelige administrative opgaver
Vi forventer, at du:
• Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund.
• Er imødekommende, fleksibel og serviceminded i forhold til både menighed, menighedsråd, præster og kollegaer.
• Indgår i en velfungerende medarbejderstab, hvor du byder ind og hjælper til i den fælles opgaveløsning.
• Har fokus på opgaveløsningen, er løsningsorienteret og følger opgaverne til dørs.
• Er robust og kan arbejde selvstændigt samt let skaber dig et overblik over opgaverne og er i stand til at prioritere.
• Er ubesværet bruger af IT og har kompetencer og lyst til at sætte dig ind i de folkekirkelige IT-systemer.
• Har erfaring med digital kommunikation, herunder sociale medier.
• Er indstillet på at dygtiggøre dig med deltagelse i kurser herunder gennemføre Folkekirkens obligatoriske kurser for kordegne startende med kursus i personregistrering ved førstkommende lejlighed.
Vi tilbyder dig:
• Et godt arbejdsmiljø med engagerede kollegaer og menighedsråd, der brænder for opgaverne.
• Et givende samarbejde på tværs mellem faggrupperne.
• En arbejdsplads med en uformel omgangstone og godt humør.
Udover Vojens Sogns menighedsråd er der pligt til at gøre tjeneste ved Jegerup Sogns menighedsråd og Maugstrup Sogns menighedsråd i overensstemmelse med de aftaler, menighedsrådene har indgået.
Ansættelsesstedet er sognegården i Vojens, Østerled 4, 6500 Vojens.
Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 - Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kordegne.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Nuværende tjenestemandsansatte kordegne har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen. Det er en betingelse, at den samlede obligatoriske 5 ugers uddannelse for kordegne gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 1. Årslønnen aftales indenfor intervallet 287.708,00 kr. – 355.850,00 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 302.851,00 kr. (nutidskroner).
Der er ikke rådighedsforpligtelse tilknyttet stillingen.
OK tillæg på 866,50 kr. (nutidskroner) pr. år.
Løn og OK tillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Menighedsrådenes forslag til lønniveau tager udgangspunkt i ovennævnte fikspunkt. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådene og Danmarks Kordegneforening.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontaktperson Frede Petersen på telefonnummer 2440 2481 eller formand Preben Holmberg på telefonnummer 2444 4055.
Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail til Vojens Sogns menighedsråd på 8975fortrolig@sogn.dk og skal være menighedsrådet i hænde senest den 12. september 2023.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 39 2023.
Menighedsrådene kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer herunder børneattest i forbindelse med ansættelsen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Haderslev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
VOJENS KIRKE, Østerled, 6500 Vojens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Via e-mail: 8975fortrolig@sogn.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5892680