BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være en del af en spændende virksomhed i vækst og kan du se dig selv i rollen som koordinator af et mindre team på 3 medarbejdere?
Har ovenstående fanget din interesse, så er det måske dig vi står og mangler.
Om os
Supply Chain Division er en moderne logistik virksomhed, som støtter Forsvarets soldater og øvrige medarbejdere med forsyninger. Til løsning af opgaverne i hele Supply Chain Division er er vi godt 950 dedikerede medarbejdere fordelt over hele landet. Vi er en blanding af civile og militære medarbejder.
Task Team er et nyt team der er under opbygning, og som er en del af Supply Chain Division i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Vi har flere lagre rundt om i Danmark og vi er tilsammen omkring 90 medarbejdere i sektionen.
Vi har fokus på betjening og støtte til Forsvaret med særlig vægt på kundeorientering og service. Vi vægter i det fremadrettede arbejde at få alle forretningsgange optimeret og på at udvide planlægningshorisonten.
Vi har en uformel tone, men samtidig sætter vi vores faglighed højt, og yder en god og stabil service for vores kunder.
Vi ser kunden og dermed soldaten som den vigtigste samarbejdspartner, der til enhver tid skal vide, at vi er til for dem og ikke omvendt. For at kunne løse en så vigtig opgave, så fordrer det, at vores medarbejdere yder deres ypperste, og derfor prioriterer vi god ledelse og samarbejde højt.
Om stillingen
Som vores nye koordinator i Task Teamet, vil din hovedopgave være, at støtte de enkelte lagre i Materiel-, IT- og Produktionssektion eller ved andre sektioner i depotafdelingen.
Da vi har depoter fordelt rundt om i hele landet, skal du være indstillet på at der vil være perioder hvor arbejdet udføres væk fra fast tjenestested.
Dine daglige arbejdsopgaver kan spænde vidt og kan eksempelvis være:
• Optælling af vare på lageret
• Nedpakning af vare
• Udføre lageroptimering
• Sanering og kassation af vare på lageret
• Varemodtagelse, forsendelse og plukning af vare
Du får en meget alsidig stilling, hvor der tillige er meget samarbejde på tværs af sektionen.
Du skal være indstillet på at der kan forekomme forskudt arbejdstid samt tjeneste i perioder ud over 37 timer i ugen.
Om dig
Vi forestiller os, at du har en erhvervsfaglig uddannelse som logistikassistent, lager og logistikoperatør eller anden relevant erhvervsfaglig uddannelse.
Vi forestiller os, at du som minimum har gennemført 1 obligatorisk og 1 valgfag i din akademiuddannelse inden for eksempel Ledelse, økonomi & ressourcestyring, International transport & logistik eller International handel & markedsføring.
Har du ikke gennemført de relevante fag, skal du være indstillet på at gennemføre disse inden for en 3-5 årig periode.
Du trives med at have overblikket samtidig med, at du i detaljer kan koordinere og håndtere et mindre team.
Det er en væsentlig faktor, at du er udadvendt, fleksibel og i besiddelse af gode ledelsesmæssige egenskaber. Du har forventninger til dig selv og sætter ære i, at dine opgaver udføres korrekt og til tiden.
Du er kendt for at bidrage positivt og aktivt til opgaveløsningen i samspil med andre og har solidt kendskab til de forskellige arbejdsprocesser i en logistisk virksomhed. Har du kendskab til SAP, ERP systemer, brug af håndscannere og truckcertifikat vil det være en fordel.
Det er ønskeligt, at du har kendskab til håndtering af farligt gods.
Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet i henhold til Organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets
Personalestyrelse og CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for civilt ansatte under
Forsvarsministeriets myndighedsområde inden for Centralforeningen for stampersonels
Forhandlingsområde. Har du en for stillingen relevant erhvervsuddannelse vil ansættelse være som materielforvalter m. uddannelse, med en basisløn pr. måned på 28.031,32 kr. i oktober 2023 niveau. Har du ikke en erhvervsuddannelse, vil ansættelse være som materielforvalter u. uddannelse, med en basisløn pr. måned på 26.777,93 kr. i oktober 2023 niveau.
Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Tjenestested vil være i Skrydstrup.
KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Tanja Jepsen Jessen på telefon 2555 2105.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Lasse Bruhn Bull på mail FPS-LBU@mil.dk.
Ansøgningsfristen er den 5. marts 2024 og samtaler forventes gennemført umiddelbart herefter.
Ansættelse pr. 1. april 2024 eller snarest herefter.
Du bedes søge stillingen via linket. Du bedes ligeledes scanne og vedhæfte relevante dokumenter, som bevis for uddannelse mv. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Supply Chain Division
Supply Chain Division er en del af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, der administrerer ca. en tredjedel af det samlede forsvarsbudget. Pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til især de udsendte styrker og operative enheder.
Vi er cirka 900 medarbejdere ansat i Supply Chain Division og er fordelt på cirka 45 adresser rundt i hele landet.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Haderslev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Skrydstrup, Lilholtvej , 6500 Vojens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5998247