BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du vores nye Instruktør og kollega i Education, og vil du påvirke de fremtidige F-35-uddannelser? Fighter Wing Skrydstrup søger en kvalitetsbevidst og handlekraftig medarbejder.
Er du nysgerrig, proaktiv og ansvarsbevidst i opgaveløsningen og har du gode resultatskabende kompetencer, og kan du gå forrest i et teknisk udfordrende miljø?
Så er du måske den, vi står og mangler
Om os
Fighter Wing Skrydstrup (FW) udgør basen for de danske F-16 kampfly og er nu også basen for det nye kampfly F-35. Vores hovedopgave er at opretholde det danske afvisnings- og foto-rekognosceringsberedskab samt at deltage i internationale opgaver med henblik på at indsætte de danske kampfly i luftoperationer. For at kunne holde et højt fagligt niveau deltager FW desuden løbende i en række nationale og internationale øvelser.
Education (EDU) er underlagt Logistics Group på FW, der er materieldriftskoordinerende myndighed for kampfly. EDU har et tæt samarbejde med alle F-16 og F-35 interessenter både på og udenfor FW.
EDU står for drift og ikke mindst udviklingen af flytekniske efteruddannelser på kampfly, og som nu især også omfatter F-35.
F-35 uddannelserne vil køre i USA i opstarten, men i 2024 overtager EDU den typespecifikke uddannelse af de danske flyteknikere, og herefter vil uddannelserne primært køre i Danmark og på FW.
EDU udvikling og drift af uddannelser er drevet under DKMAR/EMAR, og som vil være fuldt implementeret ved første gennemførelse af dansk F-35 typeuddannelse.
Der er et godt kammeratskab i sektionen, hvor alle arbejder som et samlet team for den fælles mission.
Om stillingen
Din primære opgave vil være i samarbejde med Training Manager, at tilsikre kvaliteten af både F-16 og kommende F-35 uddannelser, og herunder også at indgå som sparingspartner og rådgiver.
At rådgive og støtte Training Manager (TM) eller øvrigt nøglepersonel. Herunder støtter og rådgiver i en coachende tilgang vedr. udførelse af kvalitetsmæssige tiltage og vaner i en uddannelsesmæssig kontekst.
Herunder er QC opgaver:
At udføre intern audit og kvalitetskontrol af EDU kerneprocesser i overensstemmelse med faglige standarter.
At rapportere direkte til TM.
At kontakte afdelingens TM og/ eller Deputy Training Manager direkte ved uhensigtsmæssige kvalitetsmæssige forhold.
At være uafhængig af de opgaver, hvormed der udføres kontrol og overvågning.
At kunne fungere som tilsynsførende ved eksamen.
At kunne følge op på igangværende processer, som har krævet kvalitetsmæssige ændringer.
Du skal påregne at skulle uddannes inden for auditering og DKMAR/EMAR, da EDU er en DKMAR 147 godkendt enhed og dermed følger de regelsæt, der er herfor.
Ovenstående indebærer mødedeltagelse, udarbejdelse af rapporter, samt deltagelse i løbende fælles evalueringer af de eksisterende tekniske uddannelser ved EDU. Endvidere kan det forventes, at der vil forekomme sparring i internationalt miljø uden for Danmark.
Du vil til daglig referere til Training Coordinator (TC), som også fungerer som næstkommanderende i EDU.
Om dig
Stillingen ønskes besat af en sergent, eller egnet konstabel, som har evnen og potentialet til at blive udviklet og uddannet til mellemleder på sigt.
Det er vigtigt, at du har interessen for at udvikle og understøtte kvalitet i en enhed og er bevidst om, at kunne indgå som auditor og være kritisk over for vaner.
Du har kendskab til kompetencebehovet for en flymekaniker gennem dine erfaringer, og er du A- eller B-mekaniker, vil det være en fordel.
Det er yderligere ønskeligt, at du har undervisningserfaring hvor du bringer din viden og erfaring effektivt i spil som kollega. Ydermere bidrager du til skriftlige produkter af høj kvalitet.
Du skal samarbejde både internt på FW og særligt i EDU, hvor du selv er med til at designe opgaver og løsninger.
Vi tilbyder dig meget frie rammer til at udvikle dig selv i et uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor vi sætter stor pris på, at vi støtter hinanden og arbejder godt sammen.
Faglige kvalifikationer
Konstabel eller mellemleder med GSU eller tilsvarende.
Flymekanisk baggrund
Sikkerhedsgodkendelse til HEM
Kørekort til bil, kategori B
Gode engelskkundskaber
Skal kunne godkendes til udsendelse i internationale operationer (INTOPS)
Ønskelige kvalifikationer
Erfaring med undervisning.
Kendskab til EASA/EMAR/DKMAR.
Udsendt i INTOPS med kampflybidraget.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en fra konstabelgruppen med et godt udviklingspotentiale.
Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre og relevant uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til sergent kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested er Skrydstrup.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefen for Education, Training Manager på 72 84 90 80, eller Deputy Training Manager, Training Coordinator på 72 84 90 83.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Mads Nørgaard ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 77
eller mail FPS-MAN@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 4. oktober 2023 og samtaler forventes afholdt efterfølgende. Stillingen er til besættelse 1. november 2023 eller efter aftale.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FIGHTER WING
På Danmarks base for de nuværende kampfly, F-16, er Fighter Wing Skrydstrup aktør på mange forskellige opgaver. Vi står foran implementeringen af verdens mest avancerede kampfly, F-35, og dette generationsskifte inden for moderne og innovativ teknologi understreger betydningen af dygtige, engagerede og professionelle kollegaer ved den kommende F-35 Wing.
Vi har en stolt tradition med 40 års erfaring med F-16. Gennem kontinuerlig træning samt tilførsel af dedikerede medarbejdere, sørger vi for at fastholde den førende position blandt vores samarbejdspartnere.
Ved Fighter Wing Skrydstrup sætter professionalismen sit præg på hele organisationen, også med fokus på de individuelle succeser. Vi vægter en ordentlig omgangstone højt og kan byde på en kultur, der åbner op for dette tætte sammenhold. Alt dette er med til at skabe en helt særlig arbejdsplads, hvor ikke alle dage er ens.
Hos os er engagement og kompetencer det vigtigste - ikke efternavn, køn eller alder.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Haderslev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Skrydstrup, Lilholtvej , 6500 Vojens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5912980