BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kunne du tænker dig at arbejde med engageret medarbejdere og har du styr på hvordan fire hjul og et rat hænger sammen? Har du lyst til opgaver og ansvar der har direkte indflydelse på en del af Danmarks operative opgaveløsning?
Så er det nu du skal søge stillingen som Garagemester ved Fighter Wing!
Om os
Fire & Rescue (FR) opgaver er mange og meget forskellige.
Opgaverne rækker fra indsats ved hændelser/havari med fly, ulykker og akut sygdom, ulykker med fastklemte, indsats ved bygningsbrand, indsættelse ved uheld med farlige stoffer til en lang række andre opgaver der relaterer sig til flysikkerhed. Herunder opgaver som renholdelse og snerydning/glatførebekæmpelse af manøvreområdet, baneinspektioner.
Desuden bistår enheden de civile myndigheder i forbindelse med større hændelser.
Enheden deltager i internationale missioner og øvelsesaktiviteter.
FR er en enhed som er stærk fokuseret mod fremtiden. Personellet deltager aktivt i fagligt udviklingsarbejde.
Enheden har et stærk og udbytterigt samarbejde med andre statslige og kommunale aktører i nærområdet.
Enheden er højt specialiseret og der stilles store krav til din omstillingsparathed. Enhedens daglige opgaver varetages ved hjælp af højt specialiseret udstyr. Enheden har en stor og teknisk kompliceret vognpark.
Om stillingen
FR er en enhed, hvor vi er afhængige af hinanden m.h.t. samarbejde, uddannelse og dygtiggørelse, hvorfor der lægges særlig vægt på din personlighed, herunder specielt samarbejdsevner og menneskeforståelse. Ligeledes lægges der stor vægt på dine faglige kvalifikationer.
Det forventes, at du har erfaring med at understøtter kampflysoperationer under såvel hjemlige som internationale operationer.
Du får ansvar for enhedens rullende materiel. Samt for køreuddannelsen af nye medarbejdere.
Du vil få ansvar for mønstring af enhedens materiel og du skal kunne varemodtage og bestille forsyningsgenstande i SAP.
Du vil skulle arbejde tæt sammen med andre enheder på stationen og i det øvrige forsvar.
Du skal tilsikre at der bliver skrevet vedligeholdelsesmeddelelser i forhold til materiellet og skal tilsikre at syns- og afprøvningsterminer overholdes.
En del af din opgave bliver at være koordinater og underviser i forhold til de aktiviteter, som enheden har omkring erhvervspraktikanter.
Tjenesten bestrides fortrinsvis inden for almindelig arbejdstid. Du skal dog forvente, lejlighedsvist, at kunne/skulle indtræde i indsatsledervagten.
Indsatsledervagten bestrides som kontinuerlig tjeneste.
Du vil løbende blive tilført nye kompetencer.
Du skal forvente at hovedparten af dine kompetencer skal recertificeres. Gennemført recertificering er en forudsætning for din forbliven i funktionen.
Om dig
Du er seniorsergent eller oversergent og er bedømt egnet til udnævnelse til næste højere grad.
Du har gennemført MAU eller en ækvivalerende uddannelse på akademiniveau.
Du har en god skriftlig og mundtlig formuleringsevne.
Du har gode engelskkundskaber. Både skriftligt og mundtligt.
Du er uddannet som indsatsleder-FLY.
Du er uddannet som indsatsleder, Redningsberedskab.
Du er uddannet som køreinstruktør.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Skrydstrup.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte FW ved chefsergent Lars Andersen, på mail FW-O-FR001@MIL.DK eller tlf. 72 84 85 81.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Tobias Bredahl Steen Jensen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 72 81 92 82 eller mail FPS-TBJ@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er den 7. januar 2024.
Jobsamtaler forventes gennemført primo januar 2024.
Stillingen ønskes besat pr. 1. februar 2024 eller tidligere.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FIGHTER WING
På Danmarks base for de nuværende kampfly, F-16, er Fighter Wing Skrydstrup aktør på mange forskellige opgaver. Vi står foran implementeringen af verdens mest avancerede kampfly, F-35, og dette generationsskifte inden for moderne og innovativ teknologi understreger betydningen af dygtige, engagerede og professionelle kollegaer ved den kommende F-35 Wing.
Vi har en stolt tradition med 40 års erfaring med F-16. Gennem kontinuerlig træning samt tilførsel af dedikerede medarbejdere, sørger vi for at fastholde den førende position blandt vores samarbejdspartnere.
Ved Fighter Wing Skrydstrup sætter professionalismen sit præg på hele organisationen, også med fokus på de individuelle succeser. Vi vægter en ordentlig omgangstone højt og kan byde på en kultur, der åbner op for dette tætte sammenhold. Alt dette er med til at skabe en helt særlig arbejdsplads, hvor ikke alle dage er ens.
Hos os er engagement og kompetencer det vigtigste - ikke efternavn, køn eller alder.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Haderslev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Skrydstrup, Lilholtvej , 6500 Vojens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5963036