Forsyningsassistent til Supply Chain Management, Logistic Support Squadron ved Fighter Wing Skrydstrup (genopslag)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Fighter Wing Skrydstrup søger en forsyningsassistent der sætter god service i højsæde, er proaktiv og ansvarsbevidst i opgaveløsningen.

Har du erfaring med forsyningsvirksomhed, gerne flyoperativ, og har du gode samarbejdsevner på tværs af faggrænser? Så er du måske vores nye kollega.


Om os

Logistic Support Squadron inkluderer samtlige funktioner, der støtter op om flyvedligeholdelse, herunder værksteder til reparation af alle typer køretøjer og jordudstyr, vedligeholdelse af flyvestationens tårn og radarer, flytankning samt SCM.

SCM har ansvaret for den samlede forsyningstjeneste ved FW, Tool Control i forbindelse flyvedligeholdelse inklusiv kalibrering, samt udarbejdelse af deployerings- og pakkeplaner i tæt samarbejde med interne og eksterne myndigheder. Opgaverne løftes af et stærkt hold af kompetente medarbejdere m/k der alle bærer et stort engagement, har høj faglighed, og alle medarbejdere kan arbejde selvstændigt.

Om stillingen

Stillingen byder på mangeartede opgaver inden for materielområdet og du vil ofte arbejde i tæt relation til det tekniske personel.

Dit daglige arbejde i Base Warehouse vil blandt andet omhandle modtagelse af materiel, kontrol, oplægning, udlevering samt returnering af materialer i relation til flyvedligeholdelse. Du vil arbejde med udfærdigelse af relevante dokumenter til transport, herunder farlig gods dokumentation.

Du vil indgå i forskudt tjeneste for bemanding af F-35 Base Warehouse i forbindelse med afflyvning og flyvedligeholdelse.

Om dig

Du er uddannet forsyningsassistent/ logistikassistent med svendebrev.

Du skal være indstillet på at gennemføre Forsvarets Flytekniske Forsyningsuddannelse som en overbygning på din nuværende forsyningsuddannelse. Denne overbygning er adgangsgivende til faglært tillæg.

Mundtlig og skriftlig kommunikation vil ofte foregå på engelsk, så det vil være en fordel, hvis du er god til engelsk.

Du kan arbejde selvstændig, og er som person udadvendt, fleksibel og omstillingsparat. Du evner at skabe gode samarbejdsrelationer på tværs af en organisation, og du har en god ordenssans og tænker kvalitet ind i den samlede opgaveløsning.

Du er godkendt til udsendelse i internationale operationer (INTOPS)

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested er Skrydstrup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte seniorsergent Lars Ole Larsen, Supply Chain Management Stab ved Fighter Wing Skrydstrup på telefon 72 84 91 42

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Tobias Jensen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-TBJ@MIL.DK

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 25. marts 2024 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingerne er til ledige og til umiddelbar besættelse.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FIGHTER WING
På Danmarks base for de nuværende kampfly, F-16, er Fighter Wing Skrydstrup aktør på mange forskellige opgaver. Vi står foran implementeringen af verdens mest avancerede kampfly, F-35, og dette generationsskifte inden for moderne og innovativ teknologi understreger betydningen af dygtige, engagerede og professionelle kollegaer ved den kommende F-35 Wing.

Vi har en stolt tradition med 40 års erfaring med F-16. Gennem kontinuerlig træning samt tilførsel af dedikerede medarbejdere, sørger vi for at fastholde den førende position blandt vores samarbejdspartnere.

Ved Fighter Wing Skrydstrup sætter professionalismen sit præg på hele organisationen, også med fokus på de individuelle succeser. Vi vægter en ordentlig omgangstone højt og kan byde på en kultur, der åbner op for dette tætte sammenhold. Alt dette er med til at skabe en helt særlig arbejdsplads, hvor ikke alle dage er ens.

Hos os er engagement og kompetencer det vigtigste - ikke efternavn, køn eller alder.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Haderslev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Skrydstrup, Lilholtvej , 6500 Vojens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5984133

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet