Vil du være en del af fremtidens Flyvevåben?
Fighter Wing Skrydstrup (FW) søger en forsyningsassistent der sætter god service i højsæde, er proaktiv og ansvarsbevidst i opgaveløsningen. Har du erfaring med lager og logistik, gerne flyoperativ, og har du gode samarbejdsevner på tværs af faggrænser? Så er du måske vores nye kollega.
Om os
Logistic Support Squadron inkluderer samtlige funktioner, der støtter op om flyvedligeholdelse, herunder værksteder til reparation af alle typer køretøjer og jordudstyr, vedligeholdelse af flyvestationens tårn og radarer, flytankning samt SCM.
SCM har ansvaret for den samlede forsyningskæde ved FW, Tool Control i forbindelse flyvedligeholdelse inklusiv kalibrering, samt udarbejdelse af deployerings- og pakkeplaner i tæt samarbejde med interne og eksterne myndigheder. Opgaverne løftes af et stærkt hold af kompetente medarbejdere (m/k) der alle bærer et stort engagement, har høj faglighed, og alle medarbejdere kan arbejde selvstændigt.
Om stillingen
Stillingen byder på mangeartede opgaver inden for materielområdet og du vil ofte arbejde i tæt relation til det tekniske personel. Du vil indgå i et stærkt team, hvor du vil have alsidige opgaver i dagligdagen.
Dit daglige arbejde i Base Warehouse vil blandt andet omhandle modtagelse af materiel, kontrol, oplægning, udlevering samt returnering af materialer i relation til flyvedligeholdelse. Du vil arbejde med udfærdigelse af relevante dokumenter til transport, herunder farlig gods dokumentation.
Du vil indgå i forskudt tjeneste for bemanding af F-35 Base Warehouse i forbindelse med afflyvning og flyvedligeholdelse.
Om dig
Vi ser helst at du er uddannet forsyningsassistent med svendebrev som Logistikassistent eller Lager- og Logistikoperatør. Du kan også være militær ansat og villig til at gennemføre uddannelsen til Logistikassistent/Lager- og Logistikoperatør.
Mundtlig og skriftlig kommunikation vil ofte foregå på engelsk, så det vil være en fordel, hvis du er god til engelsk.
Du kan arbejde selvstændig, og er som person udadvendt, fleksibel, serviceminded og omstillingsparat. Du evner at skabe gode samarbejdsrelationer på tværs af en organisation, og du har en god ordenssans og tænker kvalitet ind i den samlede opgaveløsning.
Du er godkendt eller kan godkendes til udsendelse i internationale operationer (INTOPS).
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlig tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst samt overbygning af Forsvarets Flytekniske Forsyningsuddannelse. Da sidstnævnte er en ny uddannelse i Flyvevåbnet, er det muligt at tage denne som et led i din fastansættelse.
Dit faste tjenestested vil være i Skrydstrup.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Supply Chain Management ved Fighter Wing Skrydstrup på telefon 728 49141.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Susan Hadberg ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 75 eller på mail FPS-SHA@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfristen er 4. december 2024. Samtaler afholdes løbende og stillingen ønskes besat 7. januar 2025.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Fighter Wing
På Danmarks base for de nuværende kampfly, F-16, er Fighter Wing Skrydstrup aktør på mange forskellige opgaver. Vi står foran implementeringen af verdens mest avance-rede kampfly, F-35, og dette generationsskifte inden for moderne og innovativ teknologi understreger betydningen af dygtige, engagerede og professionelle kollegaer ved den kommende F-35 Wing.
Vi har en stolt tradition med 40 års erfaring med F-16. Gennem kontinuerlig træning samt tilførsel af dedikerede medarbejdere, sørger vi for at fastholde den førende positi-on blandt vores samarbejdspartnere.
Ved Fighter Wing Skrydstrup sætter professionalismen sit præg på hele organisationen, også med fokus på de individuelle succeser. Vi vægter en ordentlig omgangstone højt og kan byde på en kultur, der åbner op for dette tætte sammenhold. Alt dette er med til at skabe en helt særlig arbejdsplads, hvor ikke alle dage er ens.
Hos os er engagement og kompetencer det vigtigste - ikke efternavn, køn eller alder.
Fighter Wing har et tæt samarbejde med Haderslev Kommune omkring bolighjælp, jobmatch og skole/institutioner m.m. Vi har også mulighed for at række ud i vores net-værk, hvis der opstår andre ønsker.
Haderslev Kommune har en række tilbud herunder tilflytterservice, som blandt andet består af velkomstarrangementer for tilflyttere samt direkte kontakt til lokale boligfor-eninger i Haderslev, Vojens og omegn.
Læs mere på: www.boihaderslev.dk eller kontakt Haderslev Kommunes bosætnings-konsulent, Cathrine Mølgaard Andersen tlf.: 24660312
I Haderslev kommune har medflyttende partner til FW’s ansatte mulighed for at komme i direkte kontakt med offentlige – og private arbejdspladser lokalt. Dette tilbud kalder vi jobmatch, hvor et CV kan sendes ved at kontakte vores lokale FPS HR-Partner.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Haderslev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Skrydstrup, Lilholtvej , 6500 Vojens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6148290