Flyvestation Skrydstrup: Overassistent InterForce Syddanmark

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du arbejde med en række spændende områder til gavn for Forsvaret og Hjemmeværnet? Vil du være en del af samarbejdet mellem Forsvaret, den private og offentlige sektor og dermed optimere Reservestyrkens vilkår i Danmark?

Har du evne og interesse i at håndtere de tilknyttede IT-platforme og er du klar til at gribe telefonen og kontakte Syddanmarks virksomheder?

Hvis du kan se dig selv i denne spændende nye stilling, så er jobbet ved InterForce Region Syddanmark helt sikkert noget for dig


Om os

InterForce Region Syddanmark er en del af den landsdækkende InterForce-organisation, som hører under Forsvarskommandoen i København. InterForce har siden 1999 arbejdet for at optimere forholdene for medarbejdere i den private og offentlige sektor, som ved siden af deres civile job, har en tilknytning til Forsvaret eller Hjemmeværnet.

Din stilling understøtter den militære koordinator i Syddanmark, chefen for Fighter Wing, som er din daglige foresatte i løsning af opgaverne ved regionen.


Om stillingen

Stillingen er på 20 timer. Du vil referere direkte til chefen for Flyvestationen samt InterForce
sekretariatet i København.

Du vil være ansvarlig for løsningen af følgende overordnede opgaver:

- Telefonbetjening og aktiv kontakt til regionens virksomheder.
- Administration af budgettet.
- Opdatere og udarbejde stof til lokal InterForce hjemmeside.
- Være generelt administrativt kontaktpunkt for støttevirksomheder, herunder vedligeholdelse af database.
- Støtte med administrative opgaver, fx i forbindelse med afvikling af regionale InterForce arrangementer
-Stå for planlægning og gennemførelse af InterForce arrangementer med støtte fra regionens ambassadører.
- Ansvarlig for region Syddanmarks CRM database
- Ansvarlige for region Syddanmarks arrangement styrings system


Om dig

Du er formentlig kontoruddannet, gerne med viden om afholdelse af event og kundekontakt. Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt, er målrettet og professionel i forhold til de daglige arbejdsopgaver.
Du skal besidde evnen til at tænke pragmatisk og have erfaring med anvendelse af grundlæggende IT systemer.

Det er en stor fordel, hvis du har kendskab til DeMars/SAP R3. Det er også en fordel, hvis du har et indgående kendskab til både Forsvaret og Hjemmeværnet, men ikke væsenlig.

Vi sætter pris på en god omgangstone, høflighed, selvstændighed og at være serviceminded.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK), og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomst).

Basislønnen ud fra 20 timers arbejde om ugen udgør kr. 14.377,54 pr. måned.

Alt efter dine kvalifikationer og færdigheder, kan det være muligt at forhandle et tillæg.

Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele dit ansættelsesforhold.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

KONTAKT OG SØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakt Afdelingsleder Kim Callaghan Olsen 41323104.

Har du spørgsmål til løn- eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Sheeba Krause ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 32 66 50 36.

Ansøgningsfristen er den 19. september 2023. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i forlængelse af ansøgningsfristen.

Stillingen er til besættelse pr. 1. oktober 2023 eller snarest herefter.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, bedes du medbringe dem til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSKOMMANDOEN
Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed.
Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver.
Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk og læs mere om InterForce på www.interforce.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Haderslev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Skrydstrup, Lilholtvej 2, 6500 Vojens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=185500&DepartmentId=18959&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5903063

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet