BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Fighter Wing på Flyvestation Skrydstrup søger bevogtningsassistenter til at varetage bevogtningen og sikring af flyvestationen.
Bevogtningstjenesten opretholder kontinuerligt og uophørligt et beredskab, som sikrer, at flyvestationen øvrige medarbejdere kan løse deres opgaver i forhold til at sende fly i luften.
Om os
Fighter Wing (FW) er beliggende på Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland og udgør basen for de danske kampfly.
FW hovedopgave er at opretholde det danske afvisnings- og fotorekognosceringsberedskab samt at deltage i internationale opgaver med henblik på at indsætte de danske kampfly i luftoperationer.
For at kunne holde et højt fagligt niveau deltager FW desuden løbende i en række internationale øvelser.
Lige nu er vi i fuld gang med at gøre klar til modtagelse af Danmarks nye kampfly F-35, samtidigt hermed opretholdes F-16 i en overgangsperiode, hvilket stiller store krav til alle ansatte på FW.
Om stillingen
Som bevogtningsassistent indgår du i et team af professionelle vagter, fordelt på vagthold. Vagtholdet ledes af en vagtholdsleder, som sikrer, at det samlede vagthold og den enkelte bevogtningsassistent hele tiden er klar til indsættelse såfremt situationen kræver det.
Vagtholdene disponeres således, at der i døgnets 24 timer, hele året rundt konstant er et passende beredskab til at blive indsat ved f.eks. brud på sikkerheden eller i situationer, som kræver bevogtningsassistentens assistance.
Stillingen indebærer således tjeneste på alle tider af døgnet (også weekender) idet tilrettelæggelsen sker i et samarbejde med vagtholdslederen og den øvrige bevogtningstjeneste.
Ud over at være indsat på vagtholdet vil der naturligt skulle afsættes tid til uddannelse og rutinering, alt sammen noget, som indgår i den samlede tilrettelæggelse af bevogtningsassistentens tjeneste.
Ydermere vil stillingen også indebære indsættelse i andre dele af Danmark og i udlandet.
Som bevogtningsassistent skal du lære en masse lovstof og regler, som giver dig den nødvendige baggrundsviden for at kunne skride ind ved ulovlige eller uhensigtsmæssige handlinger.
Dette vil du blive bibragt på Flyvevåbnets bevogtningsuddannelse, som sætter dig i stand til at agere hensigtsmæssigt i forskellige situationer. Som bevogtningsassistent udrustes du med magtmidler, som du skal kende reglerne for anvendelsen af, så du i yderste konsekvens kan bruge dem for at sikre Flyvestationens øvrige personale samt passe på de ting, som vi ønsker at passe ekstra godt på.
Hverdagen kan være rutinepræget men når situationer opstår, skal der handles hurtigt og effektivt, hvilket stiller ekstra krav til bevogtningsassistentens fysiske og psykiske formåen. Dette vil du bl.a. blive trænet i, men du vil også selv skulle opretholde såvel en mental som fysisk standard for hele tiden at være klar til at håndtere disse udfordringer.
Det er således vigtigt, at bevogtningsassistenten kan ”holde hovedet koldt” også i tilspidsede situationer
Jobbet er således alsidigt, ofte udendørs og i samarbejde med dygtige og engagerede kollegaer på tværs af FW, hvilket giver en dynamisk og interessant hverdag.
Som nytiltrådt bevogtningsassistent vil du som udgangspunkt arbejde uden hund, men på sigt kan det være, at du har mulighed for at uddanne dig som bevogtningsassistent med hund (hundefører). Jobbet som hundefører er i princippet det samme, idet du dog skal besidde andre kompetencer i relation til uddannelse, træning og generelt have med en hund at gøre.
Hunden udgør dels et ekstra sæt øjne, ører og næse i terrænet, men også et ekstra magtmiddel. Ekvipagen (fører og hund) vil således skulle kunne fungere som én samlet enhed hvilket stiller ekstra store krav til hundeførerens kompetencer.
Hundeføreren skal hele tiden opretholde sine egne standarder men også hundens.
Som bevogtningsassistent med hund vil du endvidere have hunden med i dit eget hjem, hvilket også stiller krav til indretning samt familie og omgangskreds, når du og hunden holder fri.
Om dig
For at komme i betragtning til jobbet skal du have baggrund i Forsvaret eller Beredskabsstyrelsen. Du skal således have gennemført en grundlæggende militær uddannelse/basisuddannelse (værnepligt) i et af de tre værn (Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet) eller Beredskabsstyrelsen.
Såfremt du har aftjent værnepligt i Beredskabsstyrelsen vil vi i forbindelse med din ansøgning vurdere om du skal gennemføre hele eller dele af Flyvevåbnets Basisuddannelse (FBU).
I forbindelse med din ansøgning vil vi tage stilling til, om du skal indkaldes til samtale hvilket indebærer en indledende godkendelse ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS) samt evt. en optagelsesprøve.
Du vil modtage besked snarest vi modtager din ansøgning, idet vi gennemfører optagelsesprøver og samtaler løbende.
Når du er godkendt ved FPS, vil du blive indkaldt til en personlig samtale på Fighter Wing, hvor vi tager en snak om dig, jobbet og os. Du skal i forbindelse med jobbet kunne sikkerhedsgodkendes til Hemmeligt, hvilket indebærer yderligere sagsbehandling ved Forsvarets Efterretningstjeneste.
Er du allerede fastansat (militær) i Forsvaret, skal du ikke godkendes ved FPS inden du evt. inviteres til en personlig samtale.
Inden du kan indgå som selvstændig bevogtningsassistent, skal du gennemføre Flyvevåbnets Bevogtningsuddannelse trin I og II, som foregår på Flyvestation Karup, samt være sikkerhedsgodkendt.
Inden du søger stillingen skal du gøre op med dig selv, om du i øvrigt er kendetegnet ved at være:
- Åben og ærlig.
- Smilende og imødekommende.
- Ansvarsbevidst og Loyal.
- Handlekraftig og initiativrig.
- Selvstændig men kan indgå i samspil med andre mennesker og kollegaer.
- God til at bevare overblikket, også når det går stærkt eller bliver komplekst.
Ud over ovenstående personlige kompetencer, skal du have et gyldigt kørekort til minimum personvogn.
Når du så er ansat som bevogtningsassistent, vil du løbende blive kompetenceudviklet og dermed tilegnede dig viden og færdigheder i forhold til at løse opgaverne. Endvidere skal du hele tiden skal være erklæret operativ klar, hvilket indebærer følgende:
- Kunne bestå Forsvarets Fysiske Basiskrav.
- Kunne bestå bevogtningstjenestens certificeringer i forhold til bl.a. anvendelse af dine magtmidler (pistol, gevær, peberspray m.v.)
- Kunne opretholde din sikkerhedsgodkendelse.
- Godkendes i helbredsmæssig forstand.
- Godkendes til international udsendelse med Fighter Wing.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Dette er et åbent stillingsopslag, hvorfor ansættelsessamtaler kan blive afholdt løbende. Stillingerne er ledige, så ansættelsen kan ske efter aftale.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested er Skrydstrup.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefen Kaptajn René Hinrich via mail: FW-S-GME01@fiin.dk
Alternativt kan du kontakte bevogtningstjenestens uddannelsesleder, Oversergent Mads Sandholdt via mail: FW-S-MGS007@fiin.dk
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent oversergent Mads Nørgaard ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 77 eller mail FPS-MAN@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 22. oktober 2023 og samtaler forventes afholdt efterfølgende. Stillingen er til besættelse 1. december 2023 og/eller hurtigst muligt.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FIGHTER WING
På Danmarks base for de nuværende kampfly, F-16, er Fighter Wing Skrydstrup aktør på mange forskellige opgaver. Vi står foran implementeringen af verdens mest avancerede kampfly, F-35, og dette generationsskifte inden for moderne og innovativ teknologi understreger betydningen af dygtige, engagerede og professionelle kollegaer ved den kommende F-35 Wing.
Vi har en stolt tradition med 40 års erfaring med F-16. Gennem kontinuerlig træning samt tilførsel af dedikerede medarbejdere, sørger vi for at fastholde den førende position blandt vores samarbejdspartnere.
Ved Fighter Wing Skrydstrup sætter professionalismen sit præg på hele organisationen, også med fokus på de individuelle succeser. Vi vægter en ordentlig omgangstone højt og kan byde på en kultur, der åbner op for dette tætte sammenhold. Alt dette er med til at skabe en helt særlig arbejdsplads, hvor ikke alle dage er ens.
Hos os er engagement og kompetencer det vigtigste - ikke efternavn, køn eller alder.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Haderslev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Skrydstrup, Lilholtvej 2, 6500 Vojens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=185312&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5897448