BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Fighter Wing Bevogtningstjeneste søger kompetent seniorsergent eller ambitiøs og fremadstræbende oversergent til stillingen som dronespecialist ved Fighter Wing.
Om os
Fighter Wing (FW) er beliggende på Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland og udgør basen for de danske kampfly. FW hovedopgave er at opretholde det danske afvisnings- og fotorekognosceringsberedskab samt at deltage i internationale opgaver med henblik på at indsætte de danske kampfly i luftoperationer. For at kunne holde et højt fagligt niveau deltager FW desuden løbende i en række internationale øvelser.
Lige nu er vi i fuld gang med at gøre klar til modtagelse af Danmarks nye kampfly F-35, samtidigt hermed opretholdes F-16 i en overgangsperiode, hvilket stiller store krav til alle ansatte på FW.
Om stillingen
Som dronespecialist vil du referere til enhedens leder af bevogtningstjenesten. Du vil dog samtidigt have en stor koordinationsflade samt et snævert samarbejde med dronesagsbehandleren ved Fighter Wing Militære sikkerhedsafdeling,
idet koordination af opgaver, ansvar og snitflader er essentiel for den samlede opgaveløsning. Dronespecialistens område indbefatter ikke alene kendskab til forskellige typer af droner og deres kapacitet, men også kendskab til detekteringssystemer, identifikationssystemer og modforanstaltninger (Counter Drone – Counter Unmanned Aerial Systems (C-UAS)).
Du vil således være overordnet ansvarlig sagsbehandler og specialist på drone-området, hvilket indebærer ikke alene kendskab, men også vilje til at udforske området og danne relationer mellem interne myndigheder i Forsvaret og eksterne samarbejdspartnere, som f.eks. Politiet. Det betyder, at du skal kunne formulere dig på skrift og i tale på dansk og engelsk. Du skal endvidere have flair for IT og interesse for at dykke ind i systemer med henblik på at få rette systemkendskab, men også kan bidrage med input til udvikling heraf i samarbejde med relevante leverandører også eksterne.
Du skal sagsbehandle hændelser og rapportere disse til højere myndighed med konkrete data samt anbefaling til håndtering. Det betyder, at stillingen også indebærer en mængde skrivearbejde og sagsbehandling for at beskrive processer/procedurer i relation til droneområdet.
Du vil være ansvarlig for Fighter Wing overordnede drone/counterdrone strategi, men samtidig være ansvarlig for udførelse i samarbejde med bevogtningstjenesten på det taktiske niveau. Dette indebærer udarbejdelse af planer, procedurer og instruktioner, som kan omsættes til konkrete handlinger på rette niveau, herunder uddannelse af det personale, som i dagligdagen skal anvende implementerede systemer.
Du vil være ansvarlig for systemets drift og samtidig være primære bidragsyder til optimering og udvikling af systemerne i samarbejde med f.eks. eksterne leverandører.
I samarbejde med leder af bevogtningstjenesten og enhedens uddannelsesleder skal du udarbejde uddannelsesprogrammer samt gennemføre cases med henblik på at uddanne og træne den samlede bevogtningstjeneste i anvendelse af implementerede systemer.
Om dig
For at komme i betragtning til jobbet skal du have baggrund i Forsvaret på mellemlederniveau som oversergent i mindst 4 år, eller seniorsergent enten som nuværende eller tidligere ansat.
Du kan som ansat eller tidligere ansat på oversergent eller seniorsergentniveau søge stillingen, idet vi vil tage afsæt i en individuel og konkret vurdering af dine kompetencer og potentiale i forhold til Policy for Flyvevåbnets Befalingsmandskorps.
Har du erfaring fra højere niveauer, kan du i princippet stadig ansøge stillingen, idet du dog vil blive ansat på M231 niveau med tilsvarende grad.
Er du ikke udnævnt seniorsergent skal du forudse at gennemføre den Militære Akademiuddannelse, hvilket vil være beskrevet i din udviklingskontrakt og være en præmis for ansættelsen. Du vil således kunne ansættes i stillingen som oversergent idet du dog skal have mindst 4 års erfaring på niveauet og gerne have påbegyndt en militær akademiuddannelse (eller ækvivalerende civil uddannelse i ledelse).
Hvis du er tidligere ansat i Forsvaret vil vi i forbindelse med din ansøgning tage stilling til, om du skal indkaldes til samtale hvilket indebærer en indledende godkendelse ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS) samt evt. en optagelsesprøve.
Er du allerede fastansat i Forsvaret, skal du ikke godkendes ved FPS inden du evt. inviteres til en personlig samtale.
Du vil modtage besked snarest vi modtager din ansøgning, idet vi gennemfører optagelsesprøver og samtaler løbende. Når du er godkendt ved FPS, vil du blive indkaldt til en personlig samtale på Fighter Wing, hvor vi tager en snak om dig, jobbet og os. Du skal i forbindelse med jobbet kunne sikkerhedsgodkendes til Hemmeligt, hvilket indebærer yderligere sagsbehandling ved Forsvarets Efterretningstjeneste.
Inden du søger stillingen skal du gøre op med dig selv, om du i øvrigt er kendetegnet ved at være:
- Åben og ærlig.
- Smilende og imødekommende.
- Ansvarsbevidst og Loyal.
- Handlekraftig og initiativrig.
- Selvstændig men kan indgå i samspil med andre mennesker og kollegaer.
- God til at bevare overblikket, også når det går stærkt eller bliver komplekst.
- Har teknisk forståelse og flair for anvendelse af IT.
- Har interesse eller besidder viden om droner samt counterdrone systemer.
Ud over ovenstående personlige kompetencer, skal du have et gyldigt kørekort til minimum personvogn.
Da stillingen indebærer indsigt i konkrete emner skal du kunne godkendes til HEMMELIGT.
Når du så er ansat, vil du løbende blive kompetenceudviklet og dermed tilegnede dig viden og færdigheder i forhold til at løse opgaverne. Endvidere skal du hele tiden skal være erklæret operativ klar, hvilket indebærer følgende:
- Kunne bestå Forsvarets Fysiske Basiskrav.
- Kunne opretholde din sikkerhedsgodkendelse.
- Godkendes i helbredsmæssig forstand.
- Godkendes til international udsendelse med Fighter Wing.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til seniorsergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested er Skrydstrup.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Chefen for Operationsstøttesektionen, Kaptajn René Hinrich via mail: FW-S-GME01@fiin.dk
Alternativt kan du rette henvendelse til Leder af Bevogtningstjenesten, Premierløjtnant Magnus Holme via mail: FW-S-MGS001@fiin.dk
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Mads Nørgaard ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 77 eller mail FPS-MAN@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 17. september 2023 og samtaler forventes afholdt efterfølgende. Stillingen er til besættelse
1. oktober 2023.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FIGHTER WING
På Danmarks base for de nuværende kampfly, F-16, er Fighter Wing Skrydstrup aktør på mange forskellige opgaver. Vi står foran implementeringen af verdens mest avancerede kampfly, F-35, og dette generationsskifte inden for moderne og innovativ teknologi understreger betydningen af dygtige, engagerede og professionelle kollegaer ved den kommende F-35 Wing.
Vi har en stolt tradition med 40 års erfaring med F-16. Gennem kontinuerlig træning samt tilførsel af dedikerede medarbejdere, sørger vi for at fastholde den førende position blandt vores samarbejdspartnere.
Ved Fighter Wing Skrydstrup sætter professionalismen sit præg på hele organisationen, også med fokus på de individuelle succeser. Vi vægter en ordentlig omgangstone højt og kan byde på en kultur, der åbner op for dette tætte sammenhold. Alt dette er med til at skabe en helt særlig arbejdsplads, hvor ikke alle dage er ens.
Hos os er engagement og kompetencer det vigtigste - ikke efternavn, køn eller alder.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Haderslev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Skrydstrup, Lilholtvej 2, 6500 Vojens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=185395&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5899379