BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du vores nye elev og er du klar til at kickstarte din karriere inden for lager- og logistikområdet?
Hos os får du muligheden for at blive en del af et engageret team, der forsyner vores kunder med alt fra snørebånd til kampvogne.
Om os
Materielhoveddepotet i Skrydstrup er en del af Materiel-, IT- og Produktionssektionen, under Supply Chain Division, som er ansvarlig for logistikstyring af militært udstyr og materiel. Materielhoveddepotet spiller en afgørende rolle i at sikre, at det danske forsvar har de nødvendige ressourcer til at udføre sine opgaver effektivt og sikkert.
Vi tilbyder en spændende og udfordrende elevplads i en dynamisk organisation, hvor der er mulighed for faglig og personlig udvikling. Vi mener selv, at vi er en arbejdsplads hvor smil, god humor og dygtige kollegaer påvirker dagligdagen - og vi er klar til at tage imod dig.
Om stillingen
Vores uddannelse er en spændende 2½-årig rejse, hvor du kombinerer teoretisk viden med praktiske færdigheder.
Du vil blive rustet til at håndtere en række færdigheder, herunder:
• Generel viden og færdigheder inden for lager- og logistikområdet
• Grundlæggende færdigheder som lager- og logistikoperatør, der giver dig evnen til at løse forskelligartede opgaver
• Evnen til at bidrage til løsninger og skabe optimeringer på lageret for en endnu mere effektiv drift
Om dig
Du har folkeskolens 9./10. klasses afgangsprøve og evt. bestået grundforløbet inden for lager- og logistikuddannelsen eller har bestået det inden start.
Du skaber resultater hos os, når du viser ansvarlighed og yder kvalitet. Det er vigtigt, at du lægger energi i din uddannelse, og at du er en engageret og en initiativrig person, som kan lide at samarbejde med andre. Det er vigtigt, at du evner at arbejde selvstændigt og at du har lyst til at arbejde i en moderne virksomhed.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer.
Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftale for Rengøringsassistenter, specialarbejdere, sanitører og visse erhvervsuddannelser m.fl. i staten mv. (3F).
Aflønning sker med en start løn på 11.508,42 kr. pr. måned for elever under 25 år.
Er du derimod 25 år, vil lønnen være 23.334,71 kr. pr. måned.
Som ansat under Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og kunne opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.
Nysgerrig?
Har du spørgsmål til uddannelsen hos os, må du endelig kontakte leder af varemodtagelsen Annette Viuff Lauritzen på telefon 2555 2382, eller leder af lager og forsendelse Martin Fog Lake 2175 7787.
Har du spørgsmål vedrørende løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Katharina Ankjær Hammer på 7281 9151.
Sådan søger du
Du skal søge stillingen ved at klikke på linket og vedhæfte ansøgning, CV, eksamensbevis og evt. anden dokumentation.
Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
Er du 25 år, begynder din erhvervsuddannelse med en realkompetencevurdering.
o Erhvervsskolen vurderer dine samlede færdigheder i forhold til den uddannelse, du søger ind på. Resultatet har betydning for, hvordan dit uddannelsesforløb kommer til at se ud.
o Så, er du 25 år, skal du huske at vedhæfte realkompetencebevis. Hvis ikke du har en realkompetencevurdering, kan du få udarbejdet den på en skole, som udbyder uddannelsen.
Hvis du ikke kan nå at få udarbejdet en realkompetencevurdering, kan du evt. tage den med til en samtale, og ellers kan skolen udarbejde realkompetencevurderingen ved en eventuel ansættelse.
Ansøgningsfrist og proces:
• Ansøgningsfristen er den 22. september 2024.
• Vi ønsker, at du starter den 1. november 2024, eller efter aftale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Supply Chain Division
Supply Chain Division er en moderne logistik virksomhed, som støtter Forsvarets soldater og øvrige medarbejdere med forsyninger. Supply Chain Division har fokus på betjening og støtte til Forsvaret med særlig vægt på kundeorientering og service. Supply Chain Division vægter i det fremadrettede arbejde at få alle forretningsgange optimeret og på at udvide planlægningshorisonten.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Haderslev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen ved FSN Skrydstrup, Lilholtvej , 6500 Vojens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6103620