Elektronikfagtekniker som radartekniker til Air Control Wing ved Radarhoved Skrydstrup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til et fagligt udfordrende og spændende job med fejlfinding og vedligehold af Flyvevåbnets avancerede radar- og kommunikationsudstyr, og vil du gerne have et interessant og udfordrende job, der danner rygraden i sikringen af Danmarks luftrum?
Så er stillingen som radartekniker på Radarhoved Skrydstrup – lige noget for dig.

Om os

Radarhoved Skrydstrup er, en del af et netværk af radar- og radiostationer, som medvirker til at løse Flyvevåbnets opgave om luftrumsovervågning. Det gøres ved at vedligeholde og opstille radarer såvel nationalt som internationalt. Dertil vedligeholder vi nationalt militært kommunikationsudstyr.

Om stillingen

Du bliver en del af et team på Radarhoved Skrydstrup, hvor du som radartekniker er med til at vedligeholde enhedens mobile langtrækkende radarer og avancerede kommunikationsudstyr.

Dine primære arbejdsopgaver bliver, at udføre fejlfinding og optimering af enhedens radar og kommunikationsudstyr samt udføre planlagte vedligeholdelsesopgaver. Herunder skal du assistere med betjening, optimering af radarbillede og radarperformance.

Sekundære opgaver vil være, at indgå i interne og eksterne projekt- og udviklingsarbejder inde for eget fagområde. Efter endt oplæring vil du indgå i enhedens tilkaldeordning i forbindelse med opretholdelse af det nationale beredskab.

Som radartekniker på Radarhoved Skrydstrup, vil der være mulighed for deltagelse i øvelsesvirksomhed i ind og udland, samt internationale operationer, med vores mobile radar.

Om dig

Du skal have en håndværksmæssig uddannelse med svendebrev inden for elektronik (elektronikfagtekniker, datafagtekniker el.lign.).

Det er ikke et krav, at du har erfaring med vedligeholdelse af radar- og/eller kommunikationsudstyr, da Air Control Wing sørger for uddannelse og træning.

Har du ikke aftjent din værnepligt eller tidligere været ansat i Forsvaret, kan det gennemføres efter ansættelse hos os. Eneste krav er, at du kan erklæres egnet til at gennemføre Flyvevåbnets basisuddannelse.

Du har gåpåmod og kvalitetssans og faglig stolthed samt gode engelskkundskaber.

Ud over dine faglige kvalifikationer er du er punktlig og kan arbejde med deadlines. Du optræder ansvarsfuld og serviceminded i arbejdet, hvor du ligeledes forventes at bidrage aktivt til vidensdeling. Der udover har du gode samarbejdsevner, men er også god til at arbejde selvstændigt med de stillede opgaver.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Er du p.t. civil, skal du gennemføre afprøvning forud for ansættelse. Denne vil bestå af en lægelig vurdering, psykologsamtale, samt Forsvarets Fysiske Basistest.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være Skrydstrup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte værkstedsleder oversergent Morten Kallesen, ACW-LMSYV-04@MIL.DK eller på telefon 72 84 57 30, eller driftsleder Claus Bindslev, ACW-LMSY-004@MIL.DK eller på telefon 72 84 57 20.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent René Lund ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 68 eller på mail FPS-RJL@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 21. juni 2023 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Stillingen ønskes besat 1. august 2023 eller efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM AIR CONTROL WING
Air Control Wing (ACW) er en geografisk spredt operativ myndighed i Flyvevåbnet med satellitenheder placeret rundt om i Danmark (Skagen, Skrydstrup, Kastrup og Bornholm) med hovedsæde på Flyvestation Karup.

Døgnet rundt, året rundt, overvåger, kontrollerer og indsætter vi fly til afvisning af krænkelser i dansk luftrum – samt bidrager til gennemførelse af luftoperationer i både nationalt og internationalt regi.

ACW har brug for glade medarbejdere og her vil du vil få en vigtig og særlig rolle til at gøre en forskel. Du skal, sammen med vores arbejdsmiljøkoordinator være en af ACW drivkræfter og talerør til at skabe et godt og endnu bedre arbejdsklima i ACW.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Haderslev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Skrydstrup, Lilholtvej 2, 6500 Vojens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183372&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5839038

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet