Elektriker søges til udfordrende stilling ved Flyvestation Skrydstrup

dato

Elektriker til Etablissement- og Terrænkommandoen på Flyvestation Skrydstrup

Går du og ønsker dig gode arbejdsforhold hvor hverdagen byder på udfordrende opgaver, et spændende sted som mange kun drømmer om, så har vi måske stillingen for dig.

Om os

Etablissement- og Terrænkommandoen har hovedkontor i Hjørring, men har medarbejdere fordelt på tjenestesteder i hele landet. Vi leverer og udvikler de fysiske rammer for de militære operative enheder og de myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi sikrer elforsyning, varme og vand, udfører bygningsvedligeholdelse og mindre reparationer, mindre opgaver ude på arealerne og meget, meget mere.

Om stillingen

Dine opgaver vil i samarbejde med dine kollegaer, ledelse og de lokale enheder samt brugere – såvel militære som civile – bestå i at udføre praktiske drifts- og vedligeholdelses opgaver, føre tilsyn, kvalitetssikring, kontakt til eksterne leverandører ved større opgaver m.m.

Opgaver kan både være faste, men der vil også være en del ad hoc-opgaver, hvoraf flere vil have akutkarakter. Ligeledes vil du, både som bidragsyder og udførende fast håndværker kunne blive involveret i vores dagliglige udvikling samt projektopgaver, inden for både nybyggeri og centralt håndteret tekniskvedligehold på etablissementet.

Du skal således forvente, at trives i en hverdag med et bredt spænd i samarbejdsflader, hvilket inkludere en tæt dialog med de lokale brugere, kollegaerne, leverandørerne, ledere, projektledere med videre.

Om dig

Vi søger en faglært elektriker evt. installatør, med en stor erfaring indenfor CTS, vedligehold af bygninger, lovkrav samt installationer.

Det er en forudsætning, at du har kørekort B.

Du er vant til, at bruge IT-værktøjer. Du formulerer dig godt på dansk, både på skrift og tale. Du har nemt ved, at omgås andre mennesker. Du er udadvendt, har et godt humør og en god situationsfornemmelse.

Som person er du først og fremmest en god kollega, du er venlig af natur og værdsætter et godt samarbejde med dine kollegaer. Du bidrager aktivt og positivt til arbejdet og fællesskabet.

Du arbejder selvstændigt og har et stort servicegen. Derudover er du initiativrig, tager ansvar for opgaverne, samt er læringsorienteret.

”Det er en fordel hvis du har kendskab til forsvaret men ikke et krav”

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for håndværkere og teknikere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Skrydstrup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kasernemester & Driftsleder Alex Breum på telefon 4018 1673.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia A. F. Rostermund på telefon 3266 5971.

Ansøgningsfristen er den 20. februar 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM ETABLISSEMENT- og TERRÆNKOMMANDOEN

Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.

Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.

Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.

Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.

• Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.

• Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.

• Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Haderslev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelsen ved Flyvestation Skrydstrup, Lilholtvej, 6500 Vojens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/6bffec62-5e50-4437-8e30-e98a954adf88

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet