BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Da en af vores lærere har søgt nye udfordringer lige op til sommerferien, søger vi nu en god lærer med en bestemt faglig profil, der kan undervise i idræt og engelsk samt indgå i co-teachende forløb.
Ungeuniverset – Vojens er kendetegnet ved et miljø, hvor der dyrkes glæde og fremelskes stolthed gennem vores mangfoldige fællesskab. Vi ved at vores forskelligheder er en kæmpe styrke.
Bliver du en del af vores skole, så vil du indgå i et professionelt læringsfællesskab, der hele tiden udvikler på samarbejdet internt, men også ud af skolen. Vi er udviklingsdygtige, og vi elsker nye idéer og inputs – derfor skal du være en del af vores fællesskab.
Da fagfordelingen for kommende skoleår er lukket, vil skemaet som udgangspunkt være lagt for dig. I fremtiden vil du naturligvis kunne byde ind med dine øvrige fag og kompetencer - måske drømmer du om en klasselærerfunktion, AKT-arbejde eller anden funktion.
Stillingen er med ansættelse pr. 1. september 2023 og gerne før. Vigtigst er, at vi kommer til at arbejde sammen med lige præcis dig.
Vi søger en lærer, der:
- er dedikeret og sætter pris på kvalitet i skolens og eget arbejde – altid med fokus på elevernes læring og trivsel
- er relationskompetent, og forstår vigtigheden i, at den voksne altid skal tage ansvaret for den gode relation til eleven
- er stærk i klasserumsledelse
- brænder for at samarbejde om videreudvikling af skolens og egen praksis
- er læreruddannet og minimum med linjefag i idræt og engelsk
- er tryg ved at fejle samt bede om hjælp
- er god til at samarbejde og kommunikere med forældrene i et godt skole-hjemsamarbejde
- brænder for at levere høj faglighed med kvalitet og variation i undervisningen
- er åben, ærlig, uhøjtidelig og besidder varme og humor.
Vi tilbyder dig:
- en skole med ambitioner på elevernes og egne vegne
- en skole som er sin opgave og ansvar bevidst – elever og forældre skal forvente og opleve god og tæt samarbejde omkring opgaven – elevens trivsel og læring i et forpligtende læringsfællesskab
- en kollegakultur, hvor vi dyrker åbenhed, tillid og tryghed
- dygtige og passionerede kollegaer, hvor du aldrig står alene med et problem
- en skole med en engageret, målrettet og arbejdsom skolebestyrelse
- et anerkendende ledelsesteam, som er god til sparring, involvering og samskabelse
- en skole, hvor vi har et dygtigt trivsels- og læringscenter, der er med til at understøtte dig i arbejdet
- en skole, som gerne vil lære af og med dig.
Vi ved, at vi ikke er os selv nok – og vi ved, vi kan blive bedre i samarbejde med dig og hinanden. Vi tør udfordre hinanden, lave prøvehandlinger samt gå nye og ukendte veje.
Der er højt til loftet på Ungeuniverset. Godt humør samt tør humor findes på alle planer.
Ungeuniverset er en velfungerende overbygnings-folkeskole med ca. 350 elever fordelt på 7.- 9. årgang. Skolen er årgangsopdelt og har minimum fire stamhold pr. årgang. Som en naturlig del af skolen har vi et specialtilbud tilknyttet. Fra og med kommende skoleår har skolen også et praksisnært tilbud.
Skolen er central i lokalsamfundet og er den naturlige overbygningsskole for fem samarbejdsskoler + andre familier, som melder deres børn ind i Ungeuniverset.
Skolen er inddelt i årgangsteams, som er selvstyrende indenfor skolens vision, mission og værdier.
Vi driver vores skole ud fra visionen om, at:
Ungeuniverset vil være forbilledlig i samarbejdet - både internt og eksternt.
Alle Ungeuniversets elever, forældre og ansatte skal opleve glæde og stolthed over, at være en del af Ungeuniversets mangfoldige fællesskab, hvor forskellighederne betragtes som en ressource.
Vi vil være den mest imødekommende skole, med høj faglighed, optimal trivsel og læring.
Her på skolens hjemmeside forefindes skolens udviklingsplan og pædagogiske grundlag.
I skoleåret 2023-2024 vil dit skema bestå af engelsk på 7. årgang, idræt på 8. og 9. årgang og et idræts-valgfag på 9. årgang, hvor du arbejder tæt sammen med en kollega. Derudover vil der være skemalagte lektioner, hvor du co-teacher med dine kollegaer.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte skoleleder Jerry Freund på telefon 24 91 20 54 eller viceskoleleder Dan Winther Pedersen på telefon 20 16 24 39. Da vi går på sommerferie, bedes du sende en sms. Bare skriv "Jeg vil gerne kontaktes ang. stillingen", så vender vi tilbage. Du kan forvente en vis responstid pga. ferieaktiviteter.
Ansøgning
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest mandag den 7. august 2023 kl. 12.00.
Samtaler afholdes løbende, hvorfor jobopslaget kan lukkes før tid.
Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født til de skal her fra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=2319e568)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Haderslev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Ungeuniverset - Vojens, Jyllandsgade, 6500 Vojens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=2319e568&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5883063