Daglig Pædagogisk leder til børnehaven i den selvejende institution Hulahoppen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du som ny pædagogisk leder, være med til at videreudvikle vores velfungerende institution Hulahoppen?

Hulahoppen har gennem de sidste år været under stor udvikling, og i takt med at vores børnetal og normering er steget, er tiden nu til, at vi kan ansætte endnu en pædagogisk leder.  
Du kan se en nærmere stillingsbeskrivelse og udviklingsplan her.

Om stillingen
Vi tilbyder en spændende lederstilling og søger en pædagogisk leder, som sammen med institutionslederen og vuggestuens pædagogiske leder og alle medarbejderne, vil være med til at skabe mest mulig læring, udvikling, trivsel og dannelse for alle vores børn.

Stillingen er en fuldtidsstilling på lederoverenskomst, hvor du selv i samarbejde med ledelsesteamet har ansvaret for at planlægge din arbejdstid, herunder indgå i driften ved behov. Der er 6 faste børnetimer ugentligt og vi giver gerne fleksibilitet når ledelsesopgaven tillader det. 

Om den selvejende institution Hulahoppen
Hulahoppen er en aldersintegreret 0-6 års institution, som samlet set er normeret til 136 børn.

Hulahoppen er opdelt i 2 afdelinger for henholdsvis 0-3 årige, vuggestuen og 3-skolealder, børnehaven.

I vuggestuen er der 4 grupper med plads til i alt 12 børn på hver gruppe og i børnehaven er der 4 grupper med plads til i alt 22 børn på hver gruppe. I Hulahoppen er der udover ledelsen ansat 25 pædagogiske medarbejdere samt 2 i tidsbegrænsede stillinger. Derudover har vi pt. 3 ansatte i fleksjob som løser forefaldende praktiske opgaver samt 1 køkkenansvarlig på fuld tid.

I Hulahoppen har vi fuld forplejning, og vi værner om den sunde kost som en vigtig del af vores DNA.

Vi har til huse i en snart 10 år gammel bygning, hvor der er rig mulighed for at danne mange forskelligartede læringsrum, ligesom vi har et stort udenomsareal.

Om os
Vi arbejder med udgangspunkt i vores værdisæt, hvor nøgleordene er sundhed, fællesskab og anerkendelse. Du kan læse nærmere om vores værdier her. Vi har en systemisk og narrativ tilgang til det pædagogiske arbejde og er i gang med at udvikle en naturlig inddragelse af neuropsykologisk pædagogik. Alt dette skal ske med udgangspunkt i vores styrkede pædagogiske læreplan og med dannelse af en løbende og systematisk evalueringskultur. Du kan se vores styrkede pædagogiske læreplan

Vi vægter tidlig indsats og tværfagligt samarbejde og i de kommende år skal vi implementere vores nye politiske og lokale mål for styrkelse af almenområdet. 
Se Haderslev kommunes nye børn og unge politik her.

Vi arbejder ud fra et ressourcesyn og positive forventninger med en anerkendende kommunikation i forhold til børn, forældre og kolleger.

Vi har en engageret institutionsbestyrelse og forældregruppe, og vi ønsker at vores værdigrundlag afspejles i mødet og i samarbejdet med alle omkring os.

Vi søger en pædagogisk leder der;

  • har fokus på børnene – deres trivsel, udvikling og læring i læringsmiljøer, der skaber mulighed for, at det enkelte barn hver dag bringes i privilegerede positioner
  • brænder for synlig og nærværende ledelse og har mod på og lyst til at engagere sig i den pædagogiske kvalitetsudvikling
  • kan sparre, vejlede, guide og skabe begejstring
  • er stærkt fagligt velfunderet med viden om børn på dagtilbudsområdet
  • holder af at arbejde systematisk og metodisk med opfølgning og evaluering samt være vedholdende på en positiv og anerkendende måde
  • kan indgå i tæt samarbejde i et ledelsesteam hvor vi både støtter og forstyrrer hinanden og har øje for at arbejde udviklingsorienteret
  • har flair for administrativt arbejde, herunder også tilrettelæggelse af arbejdsplaner og overblik over daglig drift
  • har kompetencer og blik for at vores faglige tilgang også kommer til udtryk i skrift
  • ligger vægt på et godt arbejdsmiljø med høj social kapital. Du er derfor god til at involvere medarbejdere og kan sætte tydelig retning for arbejdet med at opnå høj faglig kvalitet
  • har lyst til opgaven med ledelse med fokus på udviklende læringsmiljøer for børn og voksne
  • har diplom i ledelse eller er indstillet på at tage den, når det passer ind i organisationens hverdag.

Yderligere oplysninger
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, har du mulighed for at kontakte institutionsleder Joan Lassen på telefon 21 99 31 27. Ved behov kan arrangeres møde.

Stillingen er med tiltrædelse den 2. januar 2024.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest torsdag den 16. november 2023.

Samtaler forventes afholdt torsdag den 23. november 2023.

Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født til de skal her fra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=cd462b06)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Haderslev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Hulahoppen, Trekanten, 6500 Vojens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5923394

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet