Velkommen til Europas førende specialist i løfteudstyr CERTEX Danmark A/S forhandler, servicerer og udvikler løftegrej og kraner til enhver tænkelig løfteopgave. I mere end 130 år har CERTEX Danmark leveret stålwire og løfteudstyr til industrien, byggeriet, betonindustrien, olie og gas (offshore), havne, anlægsarbejder, transport, vind og anden vedvarende energi. Vi er en virksomhed i konstant udvikling og søger nu en dygtig teknisk assistent, der vil være en del af vores rejse.
Om jobbet
Som teknisk assistent bliver du en central del af vores PTA-afdeling, der fungerer som en blæksprutte i ingeniørafdelingen og assisterer på tværs af virksomheden. Du vil også arbejde tæt sammen med produktionen, hvilket kræver en solid samarbejdsevne og teknisk overblik.
Stillingen er fuldtid, og dine primære opgaver vil være:
· At sammensætte dokumentationsmanualer til vores tekniske løsninger
· At udarbejde templates og systematisere de opgaver, der kommer ind
· At læse, forstå og arbejde ud fra relevante standarder
· At sikre struktur og planlægning i dokumentationsarbejdet
Du bliver en del af et team på 14 dygtige kollegaer, hvor din tekniske viden og evne til at omsætte informationer til brugbar dokumentation er essentielt.
Din profil
Vi forestiller os, at du:
· Har en relevant uddannelse som teknisk assistent, teknisk designer, produktions teknolog eller lignende
· Har god teknisk forståelse og erfaring med at lave produktionstegninger
· Har erfaring med at udarbejde dokumentationspakker til CE-mærkning
· Arbejder selvstændigt og trives med at modtage og bearbejde informationer fra forskellige kilder
· Har stærke sprogfærdigheder i både skriftlig dansk og engelsk
· Har erfaring med Solid Works, PDM, Office 365, Navision, Photoshop og InDesign – dette er en fordel, men ikke et krav
Vi tilbyder
· En stilling med spændende udfordringer og mulighed for faglig udvikling
· Et godt arbejdsmiljø med engagerede og erfarne kollegaer
· Løn og ansættelsesvilkår, der modsvarer de stillede krav og forhandles individuelt
Arbejdssted og ansættelse
Din primære arbejdsplads vil være i Vojens, med enkelte opgaver i Middelfart. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Sådan ansøger du
Sådan ansøger du
Send din ansøgning til britta.hojen.holm@certex.dk med emnet: “Teknisk assistent”.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Engineering Britta Højen Holm på tlf. 28 90 48 64.
Vi glæder os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Haderslev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
CERTEX Danmark A/S , Trekanten 6-8, 6500 Vojens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/cee6a9c9-4370-48c9-bbcc-c71ded4b591a