Er du klar til at være en del af et team, der spiller en central rolle i driften af vores produktionsudstyr?
Pharma Nord i Vojens søger tekniker til vores tekniske vedligeholdelsesafdeling, hvor hverdagen altid kalder på gode idéer til vores produktion og drift. Du vil blive en del af det team der går fast i produktionen, hvor opgaverne bl.a består af omstilling, reparationer og planlagt vedligehold
Vi er en af Europas førende udviklere og producenter af kosttilskud og forebyggende lægemidler, som eksporteres til over 45 lande verden over. Vores tekniske vedligeholdelsesafdeling spiller en vigtig rolle i at sikre, at vores produktionsudstyr fungerer optimalt, så vi kan opretholde en høj standard og kontinuerlig drift i vores produktion.
Stillingen byder på mange tekniske opgaver, der dokumenteres løbende i et til tider travlt og hektisk miljø. Du vil blive oplært i et team af dygtige kollegaer i vores tekniske afdeling, hvor vi har en behagelig omgangstone og er gode til at støtte hinanden på tværs af fagene.
Dine primære arbejdsområder vil omfatte:
Omstilling af produktionsmaskiner
Dokumenteret service og vedligehold af produktionsudstyr
Fejlfinding og afhjælpning af driftsstop
Reparation af mekaniske komponenter
Logging af den daglige status på opgaver
Deltagelse i planlægning af arbejdets fremdrift
Arbejdstider:
Daghold: Man-torsdag 7:00-15:30, Fredag 7:00-13:30
eller Man-fredag 6:00-14:00
Kvalifikationer
Vi forestiller os, at du har en naturlig interesse for teknik og er nysgerrig på at lære mere om, hvordan vi vedligeholder og udvikler vores maskiner. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, da vi lægger vægt på dine logiske evner, tekniske forståelse og din evne til at tænke kreativt og løsningsorienteret.
Derudover er du:
Struktureret og detaljeorienteret i din tilgang til arbejdet.
En holdspiller, der trives i et samarbejdende miljø, hvor man hjælper hinanden på tværs af fagområder.
Vi tilbyder bl.a.:
Et job i en spændende og international virksomhed med et godt og positivt arbejdsmiljø.
Stor berøringsflade i en organisation med mange dygtige kolleger.
Mulighed for at præge dine arbejdsopgaver.
Attraktiv sundhedsforsikring som en del af din ansættelse.
Frugt- og frokostordning.
Ansøgning og kontaktoplysninger
Har stillingen vakt din interesse, kan du sende en ansøgning samt et CV til os senest den 25. februar. AI ansøgninger vil ikke bliver behandlet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte værkfører Lars Thygesen på tlf. 4090 6650 eller teknisk chef Peter Juhl på tlf. 2176 8796
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Haderslev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
PHARMA NORD APS, Tinglykke, 6500 Vojens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/93a43762-cce6-4e6b-b2d0-370f3966ce87