Har du viden og lysten til at undervise i farligt gods? Går du op i sikkerheden på arbejdspladsen? Så er du nok vores nye materielforvalter og mellemleder.
Om os
Sikkerhedssektionen er en ny lille sektion i depotafdelingen under Forsvarets Forsyningstjeneste.
Den er sat i verden for at dække to spor. Det ene spor er den militære sikkerhed, og det andet er sikkerheden på arbejdspladsen.
Om stillingen
Det er her, du kommer i spil.
Sikkerhedssektionen skal i nær fremtid bruge en medarbejder på mellemleder niveau, som kan opbygge og forestå uddannelsen af farlig godsbehandling for hoveddepotets mange medarbejdere.
De lagerførende sektioner ved depotafdelingen modtager, indlagrer og udleverer så mange forskellige typer materiel og varer, at standardløsninger ikke rækker. Derfor skal der udvikles en række skræddersyede kursusforløb, der inddækker behovene ved de forskellige typer produkter.
Om dig
Vi ser gerne at din faglige baggrund er lager- og logistikoperatør, chauffør eller tilsvarende.
Du er skabt af det rette stof for at blive materielforvalter og mellemleder. Du er en stabil og engageret sagsbehandler samt rutineret underviser, der forstår at skabe interesse og opmærksomhed grænsende til entusiasme.
Du har en basisviden omkring farligt gods, der kan bygges videre på. Du skal være gearet for samarbejde, således du sammen med fagligt kompetente kollegaer kan opbygge og videreudvikle lektionsplaner for farligt gods for medarbejderne her i depotafdelingen samt forestå selve undervisningen i det faglige stof.
Din faste base vil være hoveddepotet i Skrydstrup ved 6500 Vojens, men du skal være forberedt på, at undervisningen kan forekomme ude på lokaliteterne for depoter og magasiner, således en del rejseaktivitet med lejlighedsvis overnatning kan forekomme.
Har du i forvejen kendskab til Forsvarets organisation, vil det være en stor fordel, men dette er ikke et krav.
Gerne kendskab til SAP/R/3 og Office pakken.
Kørekort kategori B er et krav.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for civilt ansatte under Forsvarsministeriets myndighedsområde inden for Centralforeningen for Stampersonels forhandlingsområde (tidligere Forsvarets Civil-Etat).
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Skrydstrup.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Du er velkommen til at høre mere om stillingen hos sektionschefen Holger Thor Nielsen på telefon 2555 2100.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent June Bastholm på telefon 3266 5470.
Ansøgningsfristen er den 17. juli 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OPERATIV STØTTEKOMMANDO
Operativ Støttekommando er en stab, der planlægger, koordinerer og delvist styrer logistiske operationer på tværs af Forsvaret og udvikler det logistiske område og set-up i takt med Forsvarets udvikling.
En række funktioner er centraliseret under staben, f.eks. koordination af lærlinge og elevuddannelser på tværs af Operativ Støttekommandos enheder, personaleadministration og kommunikationsområdet. Staben er primært placeret i Brabrand ved Aarhus.
Staben består af et Ledelsessekretariat, en Administrations- og Personelafdeling, en Logistik og C2IS afdeling, en Operationsafdeling, en Planlægningsafdeling, en Policy- og Uddannelsesafdeling samt en Efterretningssektion.
Operativ Støttekommando består, ud over staben, af fire myndigheder med egne, særegne opgaver: Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Forsvarets Sunhedskapacitet, Supply Chain Division og Joint Movement and Transportation Organization.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Haderslev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen ved FSN Skrydstrup, Lilholtvej, 6500 Vojens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/75d4d477-3bec-41ff-afab-f2c0a49fdb5e