Bliv mekaniker hos Logistic Support Squadron og oplev en verden af forskelligartede køretøjer og jordudstyr i dynamisk hverdag

dato

Søger du nye udfordringer og ønsker du en spændende hverdag, hvor du kan bringe dine færdigheder i spil på en bred vifte af køretøjer og jordudstyr? Så er stillingen som mekaniker ved Logistic Support Squadron måske lige dig!

Om enheden
Logistic Support Squadron støtter flyvedligeholdelsen og den operative flyvning ved Fighter Wing.
Det gør vi på vores værksteder, hvor vi vedligeholder og reparerer Fighter Wings specialkøretøjer og jordudstyr, på vores jordelektronikværksted hvor vi sørger for vedligeholdelsen af flyvestationens tårn og radarer, i vores flytankningstjeneste hvor vi sørger for tankning af F-16 og F-35, samt i vores forsyningstjeneste og deployeringstjeneste, hvor alt materiel moniteres og klargøres til bl.a. udsendelser og øvelser.

Om stillingen
Som mekaniker i Logistic Support Squadron vil du få din daglige gang i Logistic Operational Support, hvor du vil blive en del af et hold medarbejdere, der vedligeholder og reparerer almindelige køretøjer, specialkøretøjer og andet rullende materiel. Du vil indgå som mekaniker på tværs af værkstederne, under ledelse af vores driftsafdeling.

Dine opgaver vil primært være:

  • Bidrage til vedligeholdelse af diverse køretøjer og rullende materiel
  • Klargøring til syn og periodiske eftersyn svarende til 1. echelon arbejde.
  • Medvirke til vurdering af udstyr/køretøjer til kassation
  • Ansvarlig for enhedens spildprodukter ifm. Olieskur, smørehal og affald
  • Bidrage til tværgående driftsopgaver ved enheden
  • Og meget mere
I denne stilling møder du oftest ind kl. 07:30 til en forudsigelig hverdag, hvor du gennemfører planlagte opgaver, inden du får fyraften kl. 15:30 (12:30 om fredagen).

Dine kommende kolleger er erfarne og klar til at sætte dig godt ind i den daglige drift og de opgaver, som du skal være med til at udfører.

Du skal forvente, at der ind i mellem vil forekomme rejsedage i forbindelse med opstilling af udstyr i Danmark eller udlandet.

Om dig
Du er uddannet med sort svendebrev og har erfaring inden for køretøjsvedligeholdelse. Du kan anvende de mest almindelige it-programmer og kan engelsk til husbehov.

Du værdsætter et godt kollegaskab, hvor man går glad på arbejde og går glad derfra. Du vil gerne være en del af et team, hvor der arbejdes professionelt og dedikeret for at levere gode resultater, uden at der bliver gået på kompromis med den gode stemning og en respektfulde omgangstone.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for håndværkere og teknikere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Skrydstrup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Major Søren Christensen på telefon 7284 9100 eller seniorsergent Frode Bang Mortensen på telefon 7284 9107. Træffes ikke i perioden fra og med 19.12.2025 til og med 05.01.2026

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Karine Glyngbo på telefon 3266 5542. Træffes ikke i perioden fra og med 20.12.2025 til og med 04.01.2026.

Ansøgningsfristen er den 20. januar 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 1. marts eller efter aftale.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Fighter Wing
På Fighter Wing Skrydstrup er vi godt i gang med implementeringen af Danmarks ypperste kampkapacitet, F-35, og dette generationsskifte inden for moderne og innovativ teknologi understreger betydningen af dygtige, engagerede og professionelle kollegaer.

Vi har samtidig en stolt tradition med 40 års erfaring med F-16. Gennem kontinuerlig træning samt tilførsel af dedikerede medarbejdere, sørger vi for at fastholde den førende position blandt vores samarbejdspartnere.

Ved Fighter Wing Skrydstrup sætter professionalismen sit præg på hele organisationen, også med fokus på de individuelle succeser. Vi vægter en ordentlig omgangstone højt og kan byde på en kultur, der åbner op for dette tætte sammenhold. Alt dette er med til at skabe en helt særlig arbejdsplads, hvor ikke alle dage er ens.

Hos os er engagement og kompetencer det vigtigste - ikke efternavn, køn eller alder.

Samarbejde med Haderslev Kommune
Fighter Wing har et tæt samarbejde med Haderslev Kommune omkring bolighjælp, jobmatch og skole/institutioner m.m. Vi har også mulighed for at række ud i vores netværk, hvis der opstår andre ønsker.

Haderslev Kommune har en række tilbud herunder tilflytterservice, som blandt andet består af velkomstarrangementer for tilflyttere samt direkte kontakt til lokale boligforeninger i Haderslev, Vojens og omegn. Læs mere på www.flyttilhaderslev.dk, hvor du finder kontaktoplysning på kommunens bosætningskonsulent.

I Haderslev kommune har medflyttende partner til Fighter Wings ansatte mulighed for at komme i direkte kontakt med offentlige – og private arbejdspladser lokalt. Dette tilbud kalder vi jobmatch, hvor et CV kan sendes ved at kontakte vores lokale FPS HR-Partner på FPS-KTP-CKH-HRT-FW@mil.dk.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Haderslev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Skrydstrup, Lilholtvej, 6500 Vojens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/6abb7ade-c52d-4781-852e-a708e78545d8

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet