Bliv maskinarbejder ved F-35 vedligeholdelse i Fighter Wing Skrydstrup

dato

Vil du være en del af fremtidens Flyvevåben og har du sans for detaljen i et stykke arbejde, samt et godt håndelag?

Fighter Wing Skrydstrup F-35 Logistic Group har en ledig stilling som maskinarbejder ved Surface and Structures i F-35 vedligeholdelsesorganisationen.

Om os

Fighter Wing Skrydstrup udgør basen for de danske kampfly. Vores hovedopgave er at opretholde det danske afvisningsberedskab samt at deltage i internationale opgaver med henblik på at indsætte de danske kampfly i luftoperationer. Vi hører hjemme på Flyvestation Skrydstrup, en arbejdsplads med ca. 730 ansatte placeret i Sønderjylland.

F-35 Logistic Group planlægger og gennemfører den logistiske vedligeholdelse af F-16 og F-35 kampfly samt den samlede logistiske støtte i forbindelse hermed.

I F-35 Aircraft Maintenance Squadron foregår størstedelen af vedligeholdelsen på F-35 kampfly. Ved Surfaces and Structures håndteres alt fra små strukturreparationer til komplekse og omfangsrige reparationer af den avancerede overfladeteknologi, som kendetegner F-35.

Om stillingen

Surface and Structures afdelingen hos F-35 Aircraft Maintenance Squadron er en højt specialiseret afdeling. Du vil sammen med kollegaer stå for fremstilling af reservedele, udstyr og specialværktøj til Forsvarets F-35 kampfly. Opgaverne vil dække bredt inden for fremstilling, drejning og fræsning. Derudover vil der forekomme vedligeholdelsesarbejde på overflade og struktur på F-35 kampflyet. Fælles for dem alle er at de bidrager til at holde Danmarks kampfly i luften. Vi sørger for at du får en tidssvarende opkvalificering, der matcher dine kompetencer og de opgaver som du vil blive præsenteret for i stillingen.

Så har du lyst til at arbejde i en organisation med interessante udfordringer, højteknologisk teknik og være med til at styrke Fighter Wing i at modtage og vedligeholde Danmarks nye kampfly, så er denne stilling måske noget for dig?

Om dig

Du er uddannet maskinarbejder, værktøjsmager eller anden relevant håndværksmæssig baggrund. Det er en fordel, hvis du har erfaring med drejning og fræsning af metal, samt hærdning og prøvning af metaller. Det er yderligere en fordel, hvis du har erfaring med komposit.

Du arbejder selvstændigt og er opsøgende, flittig og kvalitetsbevidst. Du er løsningsorienteret og trives i et miljø, hvor ting kan gå hurtigt og detaljerne tæller. Du trives med at arbejde efter gældende procedurer og instrukser. Du kan betjene en computer på brugerbasis. Du har gode sociale egenskaber og bidrager positivt til at skabe et godt arbejdsmiljø i afdelingen og afdelingerne imellem.

Som maskinarbejder skal du have en fysisk grundform, der tillader at du kan arbejde i udfordrende arbejdsstillinger. Vi sørger for, at du kommer igennem en oplæringsperiode i forhold til de opgaver du skal løse fremadrettet.

Ansættelsesvilkår

Bemærk stillingen er slået op militært og civilt.

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for håndværkere og teknikere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Skrydstrup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte major Lars Kristensen ved Fighter Wing Skrydstrup på telefon 7284 9200.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent June Bastholm på telefon 3266 5470.

Ansøgningsfristen er 31. december 2025. Samtaler afholdes snarest herefter. Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Fighter Wing

På Fighter Wing Skrydstrup er vi godt i gang med implementeringen af Danmarks ypperste kampkapacitet, F-35, og dette generationsskifte inden for moderne og innovativ teknologi understreger betydningen af dygtige, engagerede og professionelle kollegaer.

Vi har samtidig en stolt tradition med 40 års erfaring med F-16. Gennem kontinuerlig træning samt tilførsel af dedikerede medarbejdere, sørger vi for at fastholde den førende position blandt vores samarbejdspartnere.

Ved Fighter Wing Skrydstrup sætter professionalismen sit præg på hele organisationen, også med fokus på de individuelle succeser. Vi vægter en ordentlig omgangstone højt og kan byde på en kultur, der åbner op for dette tætte sammenhold. Alt dette er med til at skabe en helt særlig arbejdsplads, hvor ikke alle dage er ens.

Hos os er engagement og kompetencer det vigtigste - ikke efternavn, køn eller alder.

Samarbejde med Haderslev Kommune

Fighter Wing har et tæt samarbejde med Haderslev Kommune omkring bolighjælp, jobmatch og skole/institutioner m.m. Vi har også mulighed for at række ud i vores netværk, hvis der opstår andre ønsker.

Haderslev Kommune har en række tilbud herunder tilflytterservice, som blandt andet består af velkomstarrangementer for tilflyttere samt direkte kontakt til lokale boligforeninger i Haderslev, Vojens og omegn. Læs mere på www.flyttilhaderslev.dk, hvor du finder kontaktoplysning på kommunens bosætningskonsulent.

I Haderslev kommune har medflyttende partner til Fighter Wings ansatte mulighed for at komme i direkte kontakt med offentlige – og private arbejdspladser lokalt. Dette tilbud kalder vi jobmatch, hvor et CV kan sendes ved at kontakte vores lokale FPS HR-Partner på FPS-KTP-CKH-HRT-FW@mil.dk.





INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Haderslev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Skrydstrup, Lilholtvej, 6500 Vojens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-12-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/4f4c248a-4796-409b-9038-43388825168a

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet