Bliv IT-supporterelev på Flyvestation Skrydstrup og styrk din faglige udvikling i Forsvaret

dato

Har du lyst til at være med til at løse de daglige IT-udfordringer på en flyvestation? – og vil du være en del at stort fællesskab hvor der er fokus på din og vores fælles trivsel?

Her har du mulighed for, blandt fagfæller og IT-elever, at blive inspireret til din egen rejse til at blive IT-supporter. Hos os bliver du en integreret del af et fællesskab hvor der er plads til specialisten.

Det er din uddannelse – men vi vil gerne hjælpe dig til at få den bedste uddannelse.



Om os

Operation Support Syd Skrydstrup er en del af Cyberdivisionen ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Vi servicerer til dagligt Fighter Wing og Forsvarets Forsyningstjeneste i Skrydstrup og Etablissement- og Terrænkommandoen på Rømø med IT.

Vi er i dag 7 engagerede og dygtige specialister og 10 IT-elever som er på forskellige steder i deres uddannelse. Det giver dig som elev en unik mulighed for at komme til at arbejde tæt sammen med elever der selv er i gang med en IT-uddannelse i en afdeling hvor der er stor fokus på læring og udvikling.

Du vil få ansvar fra start og opleve en hverdag med tillid, fleksibilitet og muligheden for at specialisere sig. Vi tager et fælles ansvar for vores trivsel og har stort fokus på vores fællesskab.



Om uddannelsen

Din rejse som IT-supporterelev vil tage dig gennem en spændende vekslen mellem teoriundervisning på en erhvervsskole og praktisk erfaring her på Flyvestation Skrydstrup.

Du får tildelt en uddannet vejleder og mentor der følger dig igennem hele din uddannelse og som forbereder dig til dine kommende skole og praktikforløb.

Du får fra start en nøglerolle i vores lokale Servicedesk-team, hvor du dagligt har chancen for at udforske nye områder, tilegne dig viden og assistere brugere.

I begyndelsen vil din tid blive formet af oplæring, der peger mod din udvikling som en specialist inden for fejlsøgning og tilpasning af Forsvarets mange applikationer.



Om dig

Vores forventninger til dig som elev er, at du som minimum har folkeskolens 9./10. klasses afgangsprøve og har gennemført Grundforløb 2 med retningen Data- og kommunikationsuddannelsen. Derudover forventer vi at du har eller er i gang med at erhverve kørekort B.

Ansvarlighed og kvalitet er en vigtig værdi i Forsvaret, og vi forventer, at du at tager ansvar for og være med til at præge de opgaver, du bliver stillet over for. Det kræver, at du lægger energi i din uddannelse, og at du er en engageret og initiativrig person, som kan lide at samarbejde med andre. Det er vigtigt, at du evner at arbejde selvstændigt, og at du har lyst til at arbejde i en moderne virksomhed.



Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Det statslige område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for håndværkere og teknikere.

For dig, som er under 25 år bliver din startløn udregnet på baggrund af eventuel tidligere uddannelse og erfaring, men vil minimum udgøre 13.099,57 kr. pr. måned. Er du fyldt 25 år udgør din løn 22.706,53 kr. pr. måned. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes, og opretholde sikkerhedsgodkendelsen, under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.



Kontakt og ansøgning

Har du spørgsmål om uddannelsen eller hverdagen hos os, kan du kontakte Morten Henricksen, uddannelsesansvarlig på telefon 7283 5534, SSG Allan Roost Aabling, LITS leder på telefon 7283 5350, eller lærlingekoordinator René Marott på telefon 7281 4325.

Har du spørgsmål om ansættelse eller vilkår, kan du tage fat i HR-konsulent Aya Ghaleb Shokour fra Personelkommandoen på telefon 5134 8665.

Ansøgningsfrist: 4. september 2026

Vi forventer at afholde samtaler i uge 38.

Ansættelsesdato: 11. januar 2027

Vi beder dig søge stillingen via linket ”Søg den ledige stilling” og vedhæfte ansøgning, CV, eksamensbevis (udskrift af eksamensblad), grundforløbsbevis samt anden relevant dokumentation. Hvis det ikke er muligt at scanne og vedhæfte dokumenterne i PDF-format, kan du medbringe dem til samtalen.

Hvis du er fyldt 25 år, eller bliver det inden uddannelsesstart, skal du have gennemført en realkompetencevurdering (RKV) ved den tekniske skole. Denne skal vedlægges din ansøgning.

Forsvarsministeriets organisation værdsætter mangfoldighed og ser det som en styrke for opgaveløsningen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere – uanset baggrund – til at søge stillingen.



Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI)

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Haderslev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen ved FSN Skrydstrup, Lilholtvej, 6500 Vojens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/cc1e203d-46d1-4896-9e67-b726b193d57b

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler