Er du vores nye talentmagnet?
Har du passion for at finde og tiltrække de helt rigtige mennesker? Har du øje for talent og trives i en rolle, hvor du er med til at forme fremtiden for både mennesker og organisationen? Så er det måske dig, vi leder efter som vores nye Rekrutteringsmedarbejder!
Som Rekrutteringsmedarbejder ved Fighter Wing bliver du en central del af vores rekrutteringsteam, hvor du får ansvaret for dele af tiltræknings- og rekrutteringsprocessen. Du vil være med til at opbygge og videreudvikle vores employer brand, stå i spidsen for diverse rekrutteringsevents, og sikre at vi altid har de rette kompetencer ved Fighter Wing.
Du vil arbejde tæt sammen med afdelingens øvrige medarbejdere, ledere og kollegaer på tværs af afdelingerne for at sikre, at vi tiltrækker og ansætter de bedste profiler.
Om stillingen
Dine primære opgaver er, at du
- Skal støtte rekrutteringsansvarlig med at koordinere Fighter Wings tiltræknings- og rekrutteringsplan med henblik på prioritering og udvælgelse af relevante, målgrupper og aktiviteter, samt foretage planlægning og gennemførelse af tiltræknings- og rekrutteringsaktiviteter i samråd med resten af teamet.
- Skal bidrage til sagsoplæg, analyser og beslutninger i relation til tiltræknings- og rekrutteringstiltag, arrangementer og events.
- Rådgiver Fighter Wings ledelse inden for rekrutteringsinitiativer og tiltag.
- Vil arbejde med diverse tiltræknings- og rekrutteringsevents, hjælpe med at planlægge og deltage på dem.
- Bidrager til sektionens øvrige sagsbehandling.
Om dig
Du har minimum 2-3 års erfaring med tiltrækning og rekruttering, og du
- Er struktureret, vedholdende og motiveres af at arbejde med mennesker.
- Har en stor interesse for tiltrækning og rekruttering af nye medarbejdere.
- Har stærke kommunikationsevner.
- Har kendskab og erfaring med at arbejde i Workzone.
- Er positivt indstillet, imødekommende og tillidsvækkende.
Hvad tilbyder vi:
- En spændende hverdag i en organisation i udvikling.
- Tæt samarbejde med dygtige og engagerede kollegaer.
- Altid gang i den med masser af nye spændende opgaver.
- En god afdeling med fire søde kollegaer.
- Fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde.
Ordentlighed er et nøgleord i Flyvevåbnet, og det forventer vi naturligvis også af dig, ligesom det falder dig naturligt at tage ansvar.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er slået op både som civil og militær.
Afhængig af din baggrund vil du blive ansat og aflønnet efter gældende overenskomst for ansatte i staten. Der vil i forbindelse med ansættelsen være mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Dit faste tjenestested vil være i Skrydstrup.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefen for Public Affairs Office, Anne-Mette K. L. Nissen på mail: FW-S-PAO01@mil.dk eller telefon 6113 3895.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Birgit Jepsen på telefon 3266 5811.
Ansøgningsfrist er den 4. november 2025 og samtaler forventes afholdt herefter. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt eller efter aftale.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Fighter Wing
På Fighter Wing Skrydstrup er vi godt i gang med implementeringen af Danmarks ypperste kampkapacitet, F-35, og dette generationsskifte inden for moderne og innovativ teknologi understreger betydningen af dygtige, engagerede og professionelle kollegaer.
Vi har samtidig en stolt tradition med 40 års erfaring med F-16. Gennem kontinuerlig træning samt tilførsel af dedikerede medarbejdere, sørger vi for at fastholde den førende position blandt vores samarbejdspartnere.
Ved Fighter Wing Skrydstrup sætter professionalismen sit præg på hele organisationen, også med fokus på de individuelle succeser. Vi vægter en ordentlig omgangstone højt og kan byde på en kultur, der åbner op for dette tætte sammenhold. Alt dette er med til at skabe en helt særlig arbejdsplads, hvor ikke alle dage er ens.
Hos os er engagement og kompetencer det vigtigste - ikke efternavn, køn eller alder.
Samarbejde med Haderslev Kommune
Fighter Wing har et tæt samarbejde med Haderslev Kommune omkring bolighjælp, jobmatch og skole/institutioner m.m. Vi har også mulighed for at række ud i vores netværk, hvis der opstår andre ønsker.
Haderslev Kommune har en række tilbud herunder tilflytterservice, som blandt andet består af velkomstarrangementer for tilflyttere samt direkte kontakt til lokale boligforeninger i Haderslev, Vojens og omegn. Læs mere på: www.boihaderslev.dk eller kontakt Haderslev Kommunes bosætningskonsulent, Line Lind på telefon 2330 2527 og på mail: lili@haderslev.dk.
I Haderslev kommune har medflyttende partner til FW’s ansatte mulighed for at komme i direkte kontakt med offentlige – og private arbejdspladser lokalt. Dette tilbud kalder vi jobmatch, hvor et CV kan sendes ved at kontakte vores lokale FPS HR-Partner.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Haderslev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Skrydstrup, Lilholtvej, 6500 Vojens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-10-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/83a02cca-00e7-4e30-a8e2-9aefa3613858