BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi har brug for en dygtig lærer til vores matrikel i Nustrup. Stillingen, som er en fuldtids lærerstilling (evt. 0,8), ønskes besat snarest. Du skal have lyst til at være en del af en lille grøn landsbyskole, som er på vej til at blive børnefællesskab med børnehaven. Vi har elever fra 0. - 6. klasse og højt til loftet. Du kan se dig selv undervise i matematik, dansk og engelsk og du må forvente, at skulle undervise i flere "almindelige skolefag".
Vi vægter ansøgere, som:
- har stærke kompetencer indenfor det relationelle område, og har lyst til at arbejde på en skole med aldersintegreret undervisning
- har lyst til at være på en skole, hvor vi hver morgen tager imod vores børn og gerne deres forældre ved at møde dem i skolegården, og hvor vi inviterer alle med til vore udendørs morgensang
- kan lide at være ude – vi er en Grøn Skole, og vil gerne bruge det udendørs læringsrum
- har ambitioner på deres fags vegne og som ved, at den gode læringssituation skabes af læreren. En lærer der har fokus på anerkendende relationer, differentieret undervisning, høj faglighed, klasseledelse og det professionelle læringsfællesskab
- altid er nysgerrige på andres kompetencer og holdninger, og altid leder efter den positive tilgangsvinkel. Vi skaber skole nedefra, i det ligeværdige møde mellem forældre, medarbejdere, elever og ledelse. Vi ser på intention før resultat. Vi er anerkendende og åbne i vores kommunikation. Alle har noget at bidrage med, derfor lytter vi før vi handler, og når vi handler, skal det være synligt for alle
- ikke er fejlfrie. Det skal være tilladt at tage fejl - blot vi lærer af dem, og om nødvendigt italesætter dem.
Vi tilbyder til gengæld gode kolleger, en skole der har fokus på, hvor vi lykkes, og bruger dét som afsæt, når vi lærer nyt. En lille skole med stort nærvær, og stort fokus på at skabe sammenhæng med børnehaven. Der er gode kolleger, samt en høj grad af mening og sparring i jobbet.
Yderlige oplysninger
Få mere at vide hos skoleleder Jette la Cour Landergren på telefon 20 25 03 81 eller mail: jlcl@haderslev.dk (ferie fra 6. juli til 31. juli – begge dage inkl.)
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst/lokal forhåndsaftale for lærere. Der indhentes børneattest i forbindelse med ansættelsen.
Ansøgning
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest den 5. august 2024.
Samtaler forventes afholdt torsdag den 8. august 2024.
Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født til de skal her fra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=2c88a8a6)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Haderslev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Haderslev Kommune - Fællesskolen Nustrup, Sommersted, Skolevej, 6500 Vojens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6077929