Bliv en del af Fighter Wing Skrydstrup og form fremtidens flyvevåben som instruktør i flyteknik

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Drømmer du om at blive en del af Danmarks skarpeste teknikere og sætte dit præg på fremtidens flyvevåben? Vil du kombinere din passion for flyteknik med din evne til at inspirere og engagere andre? Vil du udfordre dig selv og udvikle dine evner i et dynamisk og innovativt miljø? Og drømmer du for at blive en del af et engageret team, der brænder for at dele viden og skabe et positivt arbejdsmiljø?

Fighter Wing Skrydstrup søger to motiverede medarbejdere, som vil indgå i vores Training Team i Education.

Om os

Education er underlagt Logistics Group på Fighter Wing og har ansvaret for udviklingen og driften af flytekniske efteruddannelser på kampflyplatformen i Flyvevåbnet.

EDU byder dig følgende:
- Muligheden for at arbejde med topmoderne teknologi som F-16 og F-35!
- En spændende og varieret hverdag med forskellige kursister og opgaver – Hver dag er en ny udfordring!
- En unik chance for at kombinere din passion for flyteknik med din evne til at formidle komplekst stof på en engagerende måde – Bliv den inspirerende instruktør, du altid har drømt om at være!
- Et engageret og professionelt team, der støtter hinanden og arbejder mod fælles mål – Vi er et team, der løfter i flok!
- Gode udviklingsmuligheder for dig, der ønsker at blive endnu bedre – Vi tilbyder kurser, workshops og sparring, så du kan udvikle dine talenter!
- En arbejdsplads med fokus på trivsel, fleksibilitet og et godt arbejdsmiljø – Vi værdsætter din balance mellem arbejde og fritid.

Vi lægger mere vægt på din passion, evne til at inspirere og din lyst til at lære end på anciennitet.

Om stillingen

Nedenstående stillinger i vores instruktørteam ønskes besat snarest muligt:
• En instruktør med praktisk viden om F-35 flyvedligeholdelse mhp. at bidrage med undervisning i aircraft systems på vores F-35 Type Training
• En instruktør med kendskab til ALIS samt har ASMT erfaring mhp. at bidrage med simulated training på vores F-35 Type Training

Fælles for begge stillinger er, at kerneopgaven er undervisning inden for dit fagområde. Derudover forventes det, at du bidrager til udviklingen af F-35 uddannelserne i samarbejde med faglærerne. Du vil også kunne indgå i et tæt samarbejde om udvikling af øvrige kurser, som er en del af vores continuation training.

Ovenstående indebærer også forberedelse af din undervisning (herunder udarbejdelse af undervisningsmaterialer), kontrol af din undervisning (støtte til prøver og eksamener) samt løbende evalueringer af din undervisning.

Endvidere kan det forventes, at der vil forekomme sparring i internationalt miljø uden for Danmark, hvor du bidrager med dit fagområde.

Du vil til daglig referere til lederen af Training Team.

Om dig

Du er sergent. Alternativt er du fra konstabelgruppen og vurderet egnet til udnævnelse til sergent.

Vi ser gerne, at du er en passioneret flytekniker med et brændende ønske om at dele din viden og inspirere andre – at have et glimt i øjet og en god portion humor, hjælper på det.

Du er en dygtig formidler, der kan engagere og motivere dine kursister og skabe et dynamisk læringsmiljø – vi håber du er vild med at se andre lære og udvikle sig.

Du er en god kollega, der bidrager til et positivt arbejdsmiljø og er villig til at lære af andre – vi ønsker du er en teamplayer, der sætter pris på et godt kammeratskab.

Det vil være en fordel hvis du er en nysgerrig sjæl med en lyst til at lære og udvikle dine evner – her hos EDU er vi i konstant udvikling og ønsker også, at du er det.

Du er en person med is i maven, der trives med at stå foran en større menneskemængde og dele ud af din viden.

Faglige kvalifikationer:
- Flymekanisk eller elektromekanisk baggrund
- Sikkerhedsgodkendelse til HEM
- Kørekort til bil, kategori B
- Gode engelskkundskaber
- Skal kunne godkendes til udsendelse i internationale operationer (INTOPS).

Ønskelige kvalifikationer:
- Erfaring med undervisning.
- Kendskab til EASA/EMAR/DKMAR.
- Har været udsendt i INTOPS med kampflybidraget.

Det er ligeledes ønskeligt, at du har kendskab til DKMAR/EMAR, da EDU er en DKMAR 147 godkendt organisation. Såfremt du ikke har relevant DKMAR/EMAR 147/66 kendskab, vil du snarest skulle modtage uddannelse inden for dette.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en kandidat fra konstabelgruppen som har et godt udviklingspotentiale.

Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre relevant uddannelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til sergent kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være Skrydstrup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Education på mobil 7284 9087 eller på mobil 22734187, eller Training Coordinator på 7284 9083.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Susan Hadberg ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 75 eller på mail FPS-SHA@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 5. juni 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Stillingen ønskes besat 1. juli 2024 eller efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


Om Fighter Wing
På Danmarks base for de nuværende kampfly, F-16, er Fighter Wing Skrydstrup aktør på mange forskellige opgaver. Vi står foran implementeringen af verdens mest avancerede kampfly, F-35, og dette generationsskifte inden for moderne og innovativ teknologi understreger betydningen af dygtige, engagerede og professionelle kollegaer ved den kommende F-35 Wing.
Vi har en stolt tradition med 40 års erfaring med F-16. Gennem kontinuerlig træning samt tilførsel af dedikerede medarbejdere, sørger vi for at fastholde den førende position blandt vores samarbejdspartnere.
Ved Fighter Wing Skrydstrup sætter professionalismen sit præg på hele organisationen, også med fokus på de individuelle succeser. Vi vægter en ordentlig omgangstone højt og kan byde på en kultur, der åbner op for dette tætte sammenhold. Alt dette er med til at skabe en helt særlig arbejdsplads, hvor ikke alle dage er ens.
Hos os er engagement og kompetencer det vigtigste - ikke efternavn, køn eller alder.

Fighter Wing har et tæt samarbejde med Haderslev Kommune omkring bolighjælp, jobmatch og skole/institutioner m.m. Vi har også mulighed for at række ud i vores netværk, hvis der opstår andre ønsker.
Haderslev Kommune har en række tilbud herunder tilflytterservice, som blandt andet består af velkomstarrangementer for tilflyttere samt direkte kontakt til lokale boligforeninger i Haderslev, Vojens og omegn.
Læs mere på: www.boihaderslev.dk eller kontakt Haderslev Kommunes bosætningskonsulent, Cathrine Mølgaard Andersen tlf.: 24660312
I Haderslev kommune har medflyttende partner til FW’s ansatte mulighed for at komme i direkte kontakt med offentlige – og private arbejdspladser lokalt. Dette tilbud kalder vi jobmatch, hvor et CV kan sendes ved at kontakte vores lokale FPS HR-Partner.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Haderslev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Skrydstrup, Lilholtvej , 6500 Vojens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6054710

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet