Har du lederevner og masser af drive, brænder du for planlægning, driftsledelse og tilfredse brugere og vil du være med til at levere professionel og engageret service? Så er du måske vores nye driftsleder.
Om os
Vi har 28 etablissementspartnerelementer, som er fordelt på Forsvarets tjenestesteder, hvor vi skal sikre en styrket lokal tilstedeværelse samt kontakt og nærhed til brugerne. Vi har blandt andet selvstændigt ansvar for bygningsdrift, tekniske installationer og mindre vedligeholdelsesopgaver. Det er vores rolle, at støtte tjenestestedscheferne i forhold til etablissementsdrift og udvikling af tjenestestedet. Lokalt er vi tjenestestedets og brugernes primære indgangsvinkel til rekvirering af ydelser hos Etablissement- og Terrænkommandoen.
Vi er 57 dedikerede medarbejdere, som er fordelt i 5 teams: team driftsstøtte, team etablissementsservice, team bygning/teknik, team rengøring samt team lods. Alle har en baggrund inden for administration, ejendomsservice, rengøring, bygningsvedligehold og/eller tekniske installationer. Alle arbejder tæt sammen, så der sikres en lokal og god service til vores brugere.
Vores opgaver omfatter håndtering af brugerhenvendelser, initiering af indkøb, støtte til arrangementer, arealpleje, tilsyn, kvalitetssikring og stikprøver, varemodtagelse, spørgsmål eller bestillinger i forbindelse med etablissementsdrift og bygningsvedligehold osv. Alt i alt håndterer vi alle de spørgsmål, forespørgsler eller forhold, som relaterer sig til etablissementsdrift og til det at drive faciliteterne på en flyvestation.
Om stillingen
Som driftsleder/kasernemester hos os er du, i samarbejde med chefen af etablissementspartnerelementet, ansvarlig for den samlede planlægning, prioritering og iværksættelse af leverancer og opgaver relateret til etablissementsdrift og bygningsvedligeholdelses- og tekniske projekter. Herudover er du ansvarlig for koordination med eksterne leverandører, samt varemodtagelse af leverancer fra eksterne leverandører og sikre opretholdelse af den nødvendige kvalitet i såvel egenproduktionen samt leverandørenes serviceleveranser. Det betyder, at du skal sikre opfølgning på klager, fejl og mangler samt tage ansvar for problemløsningsprocessen ved tvister og behandling af lokale klager.
Én af dine primære opgaver vil være at tilsikre udarbejdelse og gennemførsel af lokale driftsplaner for serviceleverancer og arbejdsopgaver i overensstemmelse med Etablissement- og Terrænkommandoen godkendte driftsmanual og indkøbsprocesser. Driftsplanerne skal sikre planlægning, prioritering og iværksættelse af serviceleverancer og opgaver. Du vil varetage funktionen som stedfortræder for chefen af etablissementspartnerelementet, for eksempel ved mødevirksomhed eller repræsentation samt indgå i tæt samarbejde om ledelse og udvikling af partnerelementet generelt.
Du får mulighed for, at arbejde med mangeartede arbejdsopgaver, som spænder fra ledelse og drift til økonomiopfølgning og kundeservice. Spændet i dine samarbejdsflader er bredt, hvilket giver stor dynamik i hverdagen og vil give dig et godt netværk, både i Etablissement- og Terrænkommandoen, men også på det lokale tjenestested.
Der kan forekomme rejseaktivitet rundt i landet og en mindre del af arbejdet kan ligge uden for normal arbejdstid.
Om dig
Vi forventer, at du har en stærk faglig profil med grundlæggende viden og erfaring inden for drift.
Dette kunne eksempelvis være en kombination af produktionsplanlægning, ledelse af medarbejdere, lovpligtige eftersyn, drift af bygninger eller økonomi- og budgetstyring og er vant til at have kontakt med offentlige myndigheder. Ligeledes forventes det, at erfaring med driftsplanlægning og -styring, prioritering og opfølgning på dine medarbejderes præstationer.
Du har en relevant faglig uddannelse eller erhvervsuddannelse; fx en teknisk baggrund som håndværker og du har en supplerende uddannelse i ledelse; fx en akademiuddannelse i ledelse eller anden relevant ledelseserfaring fra en driftsorganisation.
Du ser en høj værdi i åben kommunikation, løsningsorienteret tilgang, har forståelse for processer og besidder evnen til at træffe svære beslutninger som en naturlig del af din personlige værktøjskasse. Derudover har du let ved at skabe og fastholde stabile og længerevarende relationer - også i en hverdag med et foranderligt og til tider højt tempo.
Det vil være en fordel, hvis du tidligere har arbejdet i Forsvaret, da indgående kendskab til Forsvarsministeriets koncern, offentlig forvaltning og Forsvarets forvaltningspraksis prioriteres. Du har gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner på dansk samt erfaring i anvendelse af it-værktøjer; det er et krav for stillingen, at du kan arbejde med Microsoft Office pakken. Herudover vægtes erfaring med SAP højt.
Du skal være i besiddelse af gyldigt kørekort til kategori B
Ansættelsesvilkår
Som kasernemester-2 vil du ansættes i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for civilt ansatte under Forsvarsministeriets myndighedsområde inden for Centralforeningen for Stampersonels forhandlingsområde (tidligere Forsvarets Civil-Etat).
Basisløn er 35.286,35 kr. pr. måned. Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Dertil kommer en fuld arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer inkl. frokostpause og ansættelsen er pr. 1 juni 2025 eller efter aftale.
Du vil få fast arbejdssted på Flyvestation Skrydstrup, Lilholtvej 2, 6500 Vojens.
Som ansat i Forsvarsministeriets organisation, er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontaktoplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingsindholdet er du velkommen til at kontakte: chef for Etablissementspartnerelement Skrydstrup, Lenette Dalby på mobil 2541 5348.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Birgit Jepsen på telefon 3266 5811.
Ansøgningsfristen er den 2. maj 2025. Samtaler forventes afholdt snarest efter ansøgningsfristens udløb.
Sådan søger du
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte både din ansøgning, CV og kopi af dit uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Etablissement- og Terrænkommandoen
Etablissement- og Terrænkommandoen støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og facility management i form af bl.a., kantine, affald samt arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner. Etablissement- og Terrænkommandoen har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Etablissement- og Terrænkommandoen er en mangfoldig arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og viden fællesskaber.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Haderslev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Skrydstrup, Lilholtvej, 6500 Vojens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-05-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/23e4d311-473a-436f-b809-0210127b8c1c