BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du præcis med tal, og brænder du for bogføring og digitalisering? Så har vi jobbet til dig. Vi søger en dygtig og dedikeret controller, der kan gå bredt ind i økonomi- og lønarbejdet, og blive en del af vores afdeling for Intern Økonomi. Stillingen er en fuldtidsstilling.
Du bliver en del af administrationen i Spiras, som ud over Intern Økonomi med 11 medarbejdere også består af IT, kantine & rengøring, pedeller og receptioner. I alt er vi 29 medarbejdere i administrationsteamet. Vi er placeret på tre forskellige lokationer – Aabenraa, Vojens og Kolding – og har et miljø med højt til loftet, korte beslutningsprocesser og stort ejerskab.
Dine primære opgaver
- Daglig bogføring og vedligeholdelse af regnskab
- Håndtering af kreditor- og debitorstyring, fakturering og ressourcestyring
- Afstemning af bankkonti og finansielle afstemninger
- Månedlige og årlige lukkeprocesser
- Deltagelse i udvikling og optimering af økonomiske processer
- Assistere ved budgetlægning og rapportering
- Forberedelse og afvikling af løn for dele af firmaets ansatte.
Din profil
Du har minimum et par års erfaring med controlling og bogføring. Vigtigst er dog, at du har
- en struktureret og analytisk tilgang til arbejdet
- øje for detaljen og en høj kvalitetsstandard
- gode IT-kompetencer og gerne erfaring med økonomisystemer
- evnen til at arbejde både selvstændigt og som del af et team
- gode kommunikationsevner på dansk både skriftligt og mundtligt.
Om os
Spiras er en rådgivningsvirksomhed i vækst, der er drevet af moderne rådgivning, digitalisering og fokus på at skabe en unik og tidssvarende arbejdskultur.
Vi søger at styrke vores medarbejdere gennem god opgaveindføring, en attraktiv medarbejderpolitik, der inkluderer fleksible arbejdstider, mulighed for hjemmearbejdsdage og et stimulerende arbejdsmiljø. Her har du chancen for at forfølge dine karriereambitioner, specialisere dig og påvirke både arbejdsopgaver og produkt- og procesudvikling.
Spiras tilbyder
- et dynamisk arbejdsmiljø med engagerede kolleger
- indflydelse på både arbejdsopgaver og virksomhedens udvikling
- attraktive medarbejderfordele som fx sundhedsordning, ubegrænset fri ved barn syg, ”Spire-dag” = 1 fridag med løn, ungegruppe og seniorordninger.
- konkurrencedygtig lønpakke.
Er du nysgerrig - lyder det som noget for dig?
Er du klar til at tage det næste skridt i din karriere og gøre en forskel i et firma, der værdsætter dit bidrag? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning med CV og relevante bilag via linket senest 8. november 2024. Vi afholder løbende samtaler.
Vil du gerne høre mere om jobbet og os som kolleger, så ring gerne til administrationschef Per Juhl på tlf. 2463 9290, økonomichef Steen Schmidt på tlf. 2037 3008 eller HR-chef Conni Tetens på tlf. 5142 7795.
Vi glæder os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Haderslev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Spiras - Vojens, Billundvej, 6500 Vojens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6134979