Så kan du nu blive en del af Fighter Wings Arbejdsmiljø team som arbejdsmiljørådgiver. Så har du relevant uddannelse og erfaring, så er du måske vores nye kollega.
Om enheden:
Aviation Safety er organiseret direkte under chefen for Fighter Wing og arbejder uvildigt med flyvesikkerhed, arbejdsmiljø og kvalitet.
Alle vores 9 medarbejdere i Aviation Safety har i dagligdagen en stor berøringsflade med hele Fighter Wing, da en del af arbejdet foregår ude i organisationen.
Arbejdet er præget af en varierende og fleksibel tilgang til opgaverne, med stor fokus på arbejdsglæde, godt samarbejde og trivsel.
Om stillingen:
Du vil blive ansat på arbejdsmiljøkontoret med reference til arbejdsmiljøkoordinatoren.
Som arbejdsmiljøsrådgiver bliver du Fighter Wings primære rådgiver inden for kemi og kemisk risikovurdering herunder:
- Rådgivning omkring lovgivning for farlige stoffer og materialer (kemi, produkter og procesafhængige forureninger)
- Rådgivning i forhold til udarbejdelse/vedligeholdelse af kemisk risikovurdering
- Rådgivning om krav til ventilation (bl.a. procesventilation og rumventilation) værnemidler, regler for opbevaring af stoffer og materialer, herunder særlige krav til giftmærkede produkter
- arbejdspladsvurdering
- den årlige arbejdsmiljødrøftelse
- arbejdsskader/nær-ved-uheld
- kompetenceudvikling for arbejdsmiljøgrupperne
- personlige værnemidler
- tekniske hjælpemidler
- psykisk arbejdsmiljø
Om dig:
Stillingen ønskes besat af dig der har en relevant uddannelse og erfaring. Det kan være du har erfaring med kemi, ergonomi, APV eller lignende. Vi forestiller os, at du har arbejdet med arbejdsmiljøopgaver og har de nødvendige uddannelser inden for arbejdsmiljø.
Som person forstår du at kommunikere i både skrift og tale, så dine budskaber og beslutninger tydeligt og effektivt skinner igennem. Du skal kunne lide at stå foran andre mennesker, og være god til både at kommunikere, motivere og støtte på samme tid.
Du har sans for såvel detaljen som helheden i en alsidig hverdag.
Du forventes at kunne indgå i sektionens daglige mødeforrum og være klar til at støtte op om sektionens samlede opgaveløsning – som vi også er klar til at støtte dig.
Såfremt du ikke har de nødvendige uddannelser og kvalifikationer for at kunne bestride stillingen, skal du være indstillet på at gennemføre disse uddannelser.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Arbejdsstedet er i Vojens,
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefsergent John B. Hultgreen, Arbejdsmiljøkoordinator ved Fighter Wing Skrydstrup på telefon nr. 7284 8059
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR Konsulent, Sheeba Krause ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 3266 5036.
Ansøgningsfristen er 9. april 2025. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter og tiltrædelse i stilling er d. 01. maj 2025 eller efter nærmere aftale.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Fighter Wing:
På Danmarks base for de nuværende kampfly, F-16, er Fighter Wing Skrydstrup aktør på mange forskellige opgaver. Vi står foran implementeringen af verdens mest avancerede kampfly, F-35, og dette generationsskifte inden for moderne og innovativ teknologi understreger betydningen af dygtige, engagerede og professionelle kollegaer ved den kommende F-35 Wing.
Vi har en stolt tradition med 40 års erfaring med F-16. Gennem kontinuerlig træning samt tilførsel af dedikerede medarbejdere, sørger vi for at fastholde den førende position blandt vores samarbejdspartnere.
Ved Fighter Wing Skrydstrup sætter professionalismen sit præg på hele organisationen, også med fokus på de individuelle succeser. Vi vægter en ordentlig omgangstone højt og kan byde på en kultur, der åbner op for dette tætte sammenhold. Alt dette er med til at skabe en helt særlig arbejdsplads, hvor ikke alle dage er ens.
Hos os er engagement og kompetencer det vigtigste - ikke efternavn, køn eller alder.
Fighter Wing har et tæt samarbejde med Haderslev Kommune omkring bolighjælp, jobmatch og skole/institutioner m.m. Vi har også mulighed for at række ud i vores netværk, hvis der opstår andre ønsker.
Haderslev Kommune har en række tilbud herunder tilflytterservice, som blandt andet består af velkomstarrangementer for tilflyttere samt direkte kontakt til lokale boligforeninger i Haderslev, Vojens og omegn.
Læs mere på: www.boihaderslev.dk eller kontakt Haderslev Kommunes bosætningskonsulent, Cathrine Mølgaard Andersen tlf.: 24660312
I Haderslev kommune har medflyttende partner til FW’s ansatte mulighed for at komme i direkte kontakt med offentlige – og private arbejdspladser lokalt. Dette tilbud kalder vi jobmatch, hvor et CV kan sendes ved at kontakte vores lokale FPS HR-Partner.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Haderslev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Skrydstrup, Lilholtvej, 6500 Vojens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-04-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/d9cb7541-488b-471f-b7bd-0fc5679db569