Automatiktekniker

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at bringe dine tekniske færdigheder i spil og være med til at sikre en optimal og kontinuerlig drift på vores produktionsmaskiner?

Så bliv en del af Pharma Nords tekniske afdeling og træd ind i en spændende hverdag hos en af Europas største producenter af kosttilskud og lægemidler.

En hverdag i produktionen

På fabrikken i Vojens er vores tekniske afdeling med til at sikre kontinuerlig drift af alle vores produktionsmaskiner således, at de yder optimal og præcis drift i vores produktion af kosttilskud og lægemidler.

Du kommer til at tilbringe det meste af din tid i vores produktion, hvor du vil tage del i fejlfinding, vedligehold og optimering af de forskellige produktionsanlæg i et struktureret og rent miljø.

Arbejdsopgaverne kommer til at se således ud:

  • Opsætning, indstilling samt regulering af produktionsmaskiner.
  • Fejlsøgning og rettelse på elektroniske moduler af maskiner.
  • Vedligeholdelse af dokumentation på maskinernes konstruktion og funktion.
  • Fejlfinding og reparation af produktionsudstyr.
  • Forebyggende vedligehold af maskinerne.

Arbejdsplads: Pharma Nord ApS, Tinglykke 4-6, 6500 Vojens.

Fleksibel teknikerprofil

Vi forestiller os, at du er uddannet automatiktekniker, elektriker, finmekaniker, industritekniker eller lign., eller at du har tilegnet dig teknisk snilde og har tidligere arbejdet med tilsvarende opgaver.

Som person er du fleksibel og trives med at arbejde i et dynamisk og uformelt miljø. Derudover arbejder du selvstændigt, men forstår også vigtigheden af at være et ansvarligt medlem af et team.

Din nye arbejdsplads

Vi har faglig udvikling i centrum og lægger stor vægt på, at vi i fællesskab skaber gode resultater af høj kvalitet samtidig med, at vi trives og har det sjovt, mens vi går på arbejde.

Du får nogle gode personlige og faglige udviklingsmuligheder samt en stor berøringsflade i en organisation med mange dygtige kolleger.

Derudover tilbyder vi vores medarbejdere løbende produktkurser, en attraktiv sundhedsforsikring, en lækker frokostordning samt mulighed for at deltage i diverse sociale arrangementer både i og uden for arbejdstid.

Ansøgning og kontaktoplysninger

Har stillingen vakt din interesse, er du velkommen til at sende et CV og en motiveret ansøgning via knappen "Ansøg dette job" senest den 19. december 2023. Husk at skrive "Automatiktekniker" i emnefeltet.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Fabriksdirektør Michael Svarrer på telefon 7585 7400.

Vi behandler ansøgningerne løbende, og stillingsopslaget vil blive fjernet, når vi har fundet den rette kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Pharma Nord er en af Europas førende producenter af kosttilskud og lægemidler. Alle produkter bliver fremstillet på fabrikken i Vojens, hvor der er fokus på kvalitetsråvarer, dokumentation og høj optagelighed. Siden grundlæggelsen i 1981 er Pharma Nord blevet et stærkt brand og kendt for god kvalitet. Virksomheden opererer i dag fra hovedkontoret i Vejle med 25 datterselskaber og har forhandling i mere end 45 lande. Fokus på kvalitet og dokumentation har gennem årene ført til, at Pharma Nords produkter afprøves aktivt i videnskabelig forskning. Til dato er der publiceret mere end 300 videnskabelige studier med Pharma Nords produkter.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=de13e3ea)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Haderslev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Pharma Nord ApS, Sadelmagervej, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5946285

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet