Assisterende Leder til F-16 Mission Planning ved Eskadrille 727 på Fighter Wing

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at beskæftige dig med den operativ drift af F-16 kampfly, og brænder du for ledelse og udvikling af mennesker? Har du lyst til at være en del af et spændende eskadrilleliv, på tværs af piloter, mission plannere og intel-medarbejdere? Så kan vi tilbyde dig nogle helt unikke rammer, i et spændende og dynamisk miljø, hvor to hverdage sjældent er ens!

Om os

Eskadrille 727 udgør Fighter Wings primære kampflyeskadrille og er en operativ enhed med forskellige specialister, herunder jagerpiloter, mission plannere, IT-medarbejdere og efterretningsfolk. Vores Mission Planning sektion har ansvaret for planlægning og tilrettelægning af mission-loads og hertil relateret udstyr for vores kampfly, både nationalt og under internationale operationer.

Ved Fighter Wing sætter professionalismen sit præg på hele organisationen, også med fokus på individuelle succeser. Vi vægter en ordentlig omgangstone højt og kan byde på en kultur, der åbner op for et tæt kollegialt sammenhold. Alt dette er med til at skabe en helt særlig arbejdsplads, hvor ambitionen er, at dit arbejde skal give dig energi. Det er desuden vigtigt for os, at du som medarbejder får mulighed for at opretholde en sund work/life-balance.

Om stillingen

Som kommende assisterende leder for Mission Planning er din primære opgave at være en aktiv del af ledelsen for den overordnede drift af Mission Planning-sektionen samt den tilhørende IT-sektion, benævnt Cyber Support Sektionen (CSS). I samarbejde med din leder og dine mellemledere vil du som assisterende leder af sektionerne tage del i det ansvar for planlægning og kontrol af den daglige drift af missionsplanlægning på F-16. Arbejdet knytter sig både til daglige træningsmissioner i Danmark, men indbefatter også deltagelse i øvelser og internationale operationer, hvor F-16 og F-35 indgår.

Du vil som assisterende leder stå for planlægning, sagsbehandling, forvaltning og lærervirksomhed inden for Mission Planning-området. Du vil samtidig være delansvarlig for rekruttering af nye medarbejdere til afdelingen samt deres efterfølgende uddannelse.

Jobbet kan indebære rejseaktivitet i ind- og udland, hvor du bl.a. vil skulle deltage i forskellige kurser og øvelser. Derudover skal du forudse at kunne indgå som leder på eventuelle internationale operationer, hvor danske kampfly indgår.

Da stillingen er på premierløjtnantsniveau, forventes det, at du kan forestå ledelse og udvikling af personel til og med premierløjtnantsniveau.

Om dig

Du er premierløjtnant i Flyvevåbnet, med baggrund som operationsstøtteofficer eller teknikofficer, med interesse for ledelse i operationsmiljøet.
Det ses gerne at du har kendskab til Mission Planning på F-16 og et bredt kendskab til Mission Support som helhed, men dette er ikke et krav.
Såfremt du er premierløjtnant med stærke ledelsesmæssige kompetencer og gang med VUK, opfordres du ligeledes til at søge stillingen. Da enhederne under kampfly-transitionen også på kort sigt vil byde på flere mulige funktioner i højere stilling.
Du har gode samarbejdsegenskaber, er medinddragende og er optaget af at blive klogere på andres fagligheder og viden. Du trives med ansvar og struktur, og du brænder for at være med til at etablere processer. Vi forventer, at du har viljen og interessen i at udvikle dine analytiske og sagsbehandlermæssige kompetencer i stillingen.
Vi forventer, at du:
• Har kendskab til Flyvevåbnet kampfly operationer.
• Kan arbejde i et klassificeret miljø.
• Er lyttende, tillidsfuld, medinddragende og kan motivere dine kollegaer og samarbejdspartnere.
• Er en udpræget teamplayer, med en oprigtig interesse i dine medarbejdere.
• Er stærk i skriftlig såvel som mundtlig kommunikation både på dansk og engelsk.
• Har flair for IT og et godt kendskab til SAP DeMars og Workzone.

Endvidere ser vi gerne, at du:
• Har en empatisk tilgang til mennesker.
• Trives i et operativt, dynamisk og foranderligt miljø.
• Kan prioritere og arbejde struktureret.
• Har sans for detaljen og er forudseende, så du foregriber problemer før de opstår.
• Er interesseret i flyvning og kan begå dig i et "hektisk" arbejdsmiljø.
• Har lyst til at komme med ud og opleve verden fra mange forskellige vinkler.


Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 3, som omfatter premierløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Endvidere er det et krav at du kan sikkerhedsgodkendes til det niveau som stillingen påkræver.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vedr. spørgsmål til stillingen og jobbet, kontakt: FW-727-MS001@MIL.DK Tlf.: 728 48627.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Sandra Bengtson Heede, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 728 19172.

Ansøgningsfristen er den 16. januar 2024. Jobsamtaler forventes afholdt løbende og umiddelbart efter frist med henblik på besættelse af stillingen pr. 1. februar 2024 eller snarest muligt.

Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FIGTHER WING SKRYDSTRUP
Vi er Fighter Wing Skrydstrup. På Danmarks base for de nuværende kampfly, F-16, er Fighter Wing Skrydstrup aktør på mange forskellige opgaver. Vi står foran implementeringen af verdens mest avancerede kampfly, F-35, og dette generationsskifte inden for moderne og innovativ teknologi understreger betydningen af dygtige, engagerede og professionelle kollegaer ved den kommende F-35 Wing.
Vi har en stolt tradition med 40 års erfaring med F-16. Gennem kontinuerlig træning samt tilførsel af dedikerede medarbejdere sørger vi for at fastholde den førende position blandt vores samarbejdspartnere.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Haderslev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Skrydstrup, Lilholtvej , 6500 Vojens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5967025

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet