Assisterende daglig leder med ansvar for den fysiske sikkerhed til Lightning Security afdelingen på Flyvestation Skrydstrup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ønsker du et job, hvor du kan udvikle din faglighed, samtidig med, at du med din ekspertise inden for fysisk sikkerhed bidrager til at skabe reelle forandringer? Og er du motiveret af at lede et stærkt fysisk sikkerhedsteam hvor du bidrager til udvikling og forandring?
Vi søger en assisterende daglig leder med ansvar for den fysiske sikkerhed omkring Danmarks nye kampfly kapacitet på Flyvestation Skrydstrup.

Om os

Flyverkommandoen er en niveau II myndighed, og er dermed overordnet ansvarlig for underlagte
myndigheder; Flyvevåbnets fem wings samt Joint Movement and Transportation Organization.
Foruden disse samarbejder Flyverkommandoen med Forsvarskommandoen og de øvrige styrelser
under Forsvarsministeriets område samt en række nationale og internationale samarbejdspartnere.

Flyverkommandoen består af en stab indeholdende en ledelsessektion og to divisioner samt Aviation Safety, Lightning Security og et adjudantur direkte underlagt chefen for Flyverkommandoen.

Flyverkommandoen vægter professionalisme med fokus på den operative opgaveløsning under
hensyntagen til ressourcemæssige og personelmæssige forhold.
Staben som arbejdsplads er fleksibel med et godt arbejdsmiljø, men også præget af perioder med høj intensitet og travlhed.

Om stillingen

Som assisterende daglig leder har du medansvaret for at lede et stærkt fysisk sikkerhedsteam i og omkring Danmarks nye kampfly kapacitet, der har til opgave at sikre og kontrollere compliance af den fysiske sikkerhed. Derudover består en del af jobbet i at vedligeholde og udvikle vores governance og tilsynsføring, samt sørge for, at kollegaer har den relevante forståelse for fysisk sikkerhed omkring Danmarks nye kampfly kapacitet.

Du bidrager til afdelingens arbejde ved at:
• Assistere og være stedfortræder for den daglige leder, hvilket indebærer personale- og ledelsesansvar for underlagt personel i den daglige opgaveløsning såvel som under træning, øvelser og ved indsættelser i internationale missioner.
• Føre tilsyn med overholdelse af de koncernfælles såvel som amerikanske governance dokumenter inden for fysisk sikkerhed omkring Danmarks nye kampfly.
• Vedligeholde og udvikle Flyvevåbnets governance inden for fysisk sikkerhed, herunder retningslinjer, procesbeskrivelser, vejledninger m.m.
• Bidrage til tværfaglig koordination omkring fysisk sikkerhed med nationale såvel som internationale samarbejdspartnere.
• Gennemføre vedligeholdende træning omkring fysisk sikkerhed for underlagt personel såvel som bidrage til awareness spot briefs af kollegaer.
Qua du skal arbejde med fysisk sikkerhed omkring Danmarks nye kampfly, skal du forvente at modtage specialiseret efteruddannelse inden for den fysiske sikkerhed.

For at skabe resultater i jobbet skal du være i stand til af egen drift at udvikle og tilrettelægge de daglige opgaver, samtidig med, at du med solide samarbejdsevner og god interessenthåndtering kan arbejde bredt på tværs af faglige og organisatoriske niveauer.

Om dig

Du er struktureret, har kritisk sans og er en dygtig leder.
Du har indgående kendskab og gerne erfaring med fysisk sikkerhed. Ideelt relevant erfaring med fx udarbejde af governance dokumenter, tilsynsføring og uddannelse inden for fysisk sikkerhed.

Du trives i en rolle, hvor du har medansvaret for at forandre, forbedre, strukturere og følge systemisk op. Du har et godt overblik med fokus på det væsentlige – og trives samtidig med at dykke ned i detaljer og levere grundighed og kvalitet til aftalt tid. Du tager ansvar for egne opgaver og kan rådgive og samarbejde på tværs af hele Forsvarets koncern, hvor du finder løsninger i et samspil mellem mange forskelligartede færdigheder.

Du har en veludviklet analytisk og kritisk sans samt viljen til at stille spørgsmål. Samtidig er du en imødekommende og dygtig kommunikator, på dansk såvel som engelsk. Du trives med at tale med mange mennesker og lære fra dig – i øjenhøjde med respekt.

Det er vigtigt, at du er nysgerrig på ny viden, og har en udadvendt profil. Derudover er proaktivitet vigtigt for succes i jobbet og en udpræget interesse og naturligt flair for systematik og evne til at følge op i en kompleks opgaveløsning.
Du bidrager positivt og med godt humør til den samlede opgaveløsning og er god til at skabe et netværk på tværs i organisationen, byggende på gensidig respekt.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på senere udnævnelse.
Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være Skrydstrup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Kasper Høgedal på telefon 72 81 16 27.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent René Lund ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 68 eller på mail FPS-RJL@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 15. marts 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte
relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Forsvarsministeriets ministerområde er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det
omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Haderslev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Skrydstrup, Lilholtvej , 6500 Vojens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5994294

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet