BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du motiveret til, at arbejde i et udfordrende, spændende og dynamisk miljø med daglig administration og håndtering af krypto, planlægning og tilrettelæggelse af nye procedurer for håndtering af krypto?
Fighter Wing Skrydstrup gennemfører kampfly operationer med F-16, og snart F-35, hvor Communication Security har brug for dig som alternativ kryptokustode.
Om os
På Danmarks base for de nuværende kampfly F16 er Fighter Wing aktør på mange forskellige opgaver. Vi står foran implementering af verdens mest avancerede kampfly, F-35, og dette generationsskifte indenfor moderne og innovativ teknologi understreger betydningen af dygtige, engagerede og professionelle kollegaer på den kommende F-35 Wing.
Vi har en stolt tradition med mere end 40 års erfaring i F-16. Gennem kontinuerlig træning samt tilførsel af dedikerede medarbejdere sørger vi for, at fastholde den førende position blandt vores samarbejdspartnere.
På Fighter Wing sætter professionalismen sit præg på hele organisationen; også med fokus på de individuelle succeser. Vi vægter højt en ordentlig omgangstone og kan byde på en kultur, der åbner op for dette tætte sammenhold. Alt dette er med til at skabe en helt særlig arbejdsplads, hvor ikke alle dage er ens.
Om stillingen
Du vil som alternativ kryptokustode skulle assisterer Fighter Wing kryptokustode i den daglige håndtering af krypto og vil i perioder evt. skulle overtage det fulde ansvar for Fighter Wing krypto konti.
Allerede nu er forberedelserne til F-35 i gang, hvilket betyder at der skal udvikles nye procedurer for håndtering af krypto. Denne nye udvikling vil du blive en del af, og du vil få de bedste forudsætninger for at anvende dine kompetencer, når vi modtager vores F-35. Du kan derfor forvente, at blive en af de højest uddannede operative krypto medarbejdere i landet. Du vil indgå i et stærkt team, der dagligt servicerer F-16 kampfly og fremadrettet F-35.
Jobbet løses primært inden for normal arbejdstid, men du kan forvente en smule rejseaktivitet i forbindelse med kurser indlands såvel som udenlands.
I forbindelse med F-35 implementering vil rejseaktiviteten stige, idet Fighter Wing krypto organisation vil være en del af det faste element der skal medfølge under øvelser og internationale operationer.
Om dig
Du er oversergent alternativt erfaren sergent, der kan oppebære anciennitet, relevant tjenesteforløb og uddannelsesmæssige baggrund for udnævnelse til oversergent.
Du er uddannet kryptokustode eller har tidligere erfaring inden for krypto verdenen. Du kan sikkerhedsgodkendes til Cosmic Top Secret og være parat til udsendelse i internationale operationer.
Din lyst til at arbejde med krypto og tage ansvar for dette, er ufravigeligt.
Derudover ser vi gerne, at du:
• Kan arbejde selvstændigt og være handlekraftig også i pressede situationer.
• Formår at motivere og samarbejde i et team, da du vil kunne fungere som teamleder.
• Stærk i både skriftlig og mundtlig kommunikation både på dansk og engelsk.
• Besidder en god orden samt analytisk sans.
• Trives i en hverdag, der kan være foranderlig og dynamisk.
• Har erfaring fra et operativt miljø.
• Har erfaring fra eller kendskab til, Electronic key Managment System (EKMS).
Vi prioriterer ansøgere, der trives med forandringer, samarbejde og som ikke er bange for at løse opgaver udenfor eget ansvarsområde, hvis dette understøtter Fighter Wing samlede opgaveløsning
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til oversergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested er Skrydstrup.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Ledende sagsbehandler
på mail FW-O-OSC01@mil.dk eller telefon 72 84 84 26.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Mads Nørgaard ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 77 eller mail FPS-MAN@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 30. juni 2023 og samtaler forventes afholdt efterfølgende. Stillingen er til besættelse 1. august 2023 eller snarest muligt.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Haderslev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Skrydstrup, Lilholtvej 2, 6500 Vojens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183885&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5853790