Afdelingschef for Ejendom og Jura hos Spiras - Led en specialiseret juridisk afdeling med fokus på kvalitet og strategisk udvikling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Spiras søger afdelingschef for Ejendom og Jura
Er du en erfaren leder med stærk faglighed inden for den juridiske verden? Er du passioneret for at skabe stærke teams og levere fremragende rådgivning? Så er du måske vores nye afdelingschef for Ejendom og Jura hos Spiras.

Afdelingen Ejendom og Jura arbejder med en bred vifte af juridisk rådgivning lige fra køb og salg af ejendomme, kontrakter, ekspropriationer, miljølovgivning, projekteringer til arve- og familieretsmæssige forhold.

Afdelingen er et erfarent team af 18 medarbejdere; sekretærer, sagsbehandlere, ejendomsrådgivere, jurister og advokater, som leverer specialiseret rådgivning inden for ejendom og jura, så vores kunder kan navigere sikkert gennem komplekse juridiske spørgsmål.

Teamet har medarbejdere placeret på alle Spiras’ lokationer (Aabenraa, Kolding, Odense og Vojens). Som afdelingschef vil du have base i enten Aabenraa, Kolding eller Vojens, men du skal sikre synlig ledelse på alle lokationer.

 

Om os

Spiras er ejet af medlemmerne og en af de førende aktører inden for landbrugsrådgivning, og vi er stolte af at levere professionelle løsninger til vores kunder. Vores Ejendom og Jura-afdeling spiller en central rolle i vores forretningsstrategi. Vi løser opgaver både til medlemmer af Spiras og til ikke-medlemmer samt både landbrugskunder og ikke-landbrugskunder.

Spiras er en virksomhed med fokus på medarbejderne. Der er bl.a. indført en "Spiredag" til alle ansatte, seniorfridage og ubegrænset fri ved barn syg, og der er mulighed for flex og for hjemmearbejde.

 

Stillingsbeskrivelse

Som afdelingschef for Ejendom og Jura vil du være ansvarlig for at lede og udvikle afdelingen, sikre høj kvalitet i vores juridiske rådgivning samt bidrage til virksomhedens overordnede strategiske mål.

Din primære opgave bliver således overordnet ledelse af såvel personale som faglige koordinerings- og sparringsopgaver. Udover ledelsesopgaven skal du varetage et eller flere faglige områder i Ejendom og Jura.

Dertil vil dine arbejdsopgaver omfatte:

  • Overordnet ansvar for afdelingens daglige drift
  • Strategisk planlægning og udvikling af afdelingens ydelser
  • Sikring af overholdelse af lovgivning og interne retningslinjer
  • Budgetansvar og økonomisk styring af afdelingen
  • Rådgivningsopgaver direkte ud mod kunderne.

 

Kvalifikationer

Vi forventer, at du er uddannet advokat, cand.jur., cand.merc.jur. eller tilsvarende. Du har minimum ti års bred erfaring inden for ejendomsret og jura. Dertil vil det være en fordel, at du har erfaring inden for det familieretlige område. Du har ledelseserfaring - med referencer - og er en stærk sparringspartner, der arbejder selvstændigt og tager ansvar.

Du skal være en teamplayer på tværs af opgaver og lokationer, og derudover har du

  • Stærke kommunikations- og forhandlingsevner
  • Analytisk og struktureret tilgang til arbejdsopgaver
  • Dynamisk tilgang til leder- og kundeopgaver

Kendskab til landbrug kan være en fordel, men ikke et krav. Vi arbejder med Advosys i Ejendom og Jura.

 

Vi tilbyder

  • En udfordrende og alsidig stilling med stort ansvar
  • Et dynamisk og fagligt miljø med engagerede kolleger
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Konkurrencedygtig løn og attraktive ansættelsesvilkår

 

Ansøgning

Send din ansøgning og CV via linket senest 15. august 2024. For yderligere oplysninger om stillingen, kontakt vicedirektør Anders Peter Frederiksen på 2499 4270.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 34 og 35. Opstart pr. 1. oktober 2024 eller snarest derefter.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Haderslev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Spiras, Billundvej, 6500 Vojens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6076621

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet