BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du oversergent eller sergent med ambitioner om at blive dét? Er du god til at samarbejde og er det vigtigt for dig at yde en god service?
Så tilbyder vi en spændende stilling med gode udviklingsmuligheder i jobbet som administrationsbefalingsmand ved Flyvevåbnets Administrative Partner i Skrydstrup.
Om os
Administrative Partner Skrydstrup er en sektion under Flyvevåbnets Administrative Fællesskab i Operations Support Wing. Vi har ansvaret for at levere administrationsstøtte til Fighter Wing Skrydstrup, så de kan fokusere på deres operative kerneopgaver.
Operations Support Wings motto er ”Effekt gennem støtte”, hvilket leveres af vores fagspecialister hver dag, med kunden i centrum og kvalitet i højsædet.
Vi har fokus på kompetencer frem for grad og dine kommende kolleger spænder bredt. Vi har en uformel omgangstone baseret på gensidig tillid og respekt for forskellige fagligheder og personlige egenskaber.
Hos os har alle en vigtig rolle i at få enderne til at nå sammen – uanset, hvor i organisationen man befinder sig. Vi lægger stor vægt på at bidrage til et godt samarbejde og yde en ekstraordinær service.
Om stillingen
Du vil blive en del af et Administrationssektion, der samlet tæller 19 dygtige og engagerede medarbejdere, der i fællesskab løser opgaver inden for arbejdstid, rejser, HR og struktur etc. for hele Fighter Wing Skrydstrup.
Din stilling hører hjemme i af Arbejdstid- og rejseelementet bestående af 12 medarbejdere.
Dine væsentligste opgaver vil være:
- Sagsbehandling af arbejdstid og rejser, herunder dialog og vejledning på arbejdstids og rejseregler for både medarbejdere, ledere og chefer.
- Næstkommanderende i elementet TID og REJS, herunder stedfortræder for elementlederen
- Understøtte den daglige ledelse af medarbejderne i elementet
- Bidrager til håndtering og løsning af administrationselementets øvrige opgaver.
Vi ønsker, at du bidrager til optimering og udvikling af processer inden for dit ansvarsområde, samt at du er fleksibel og træder til, hvis der bliver behov for støtte til andre opgaver end dem, du løser til dagligt.
Der er i stillingen gode udviklingsmuligheder, samt over tid vil der være mulighed for måske at avancere i rang, ændringer i opgave og ansvar, da sektionen henover en årrække ser ind i en udskiftning af medarbejdere.
Vi kan tilbyde dig en 37 timers arbejdsuge på Flyvestation Skrydstrup, hvor vi tilstræber at skabe balance mellem livet på og uden for arbejdspladsen under hensyntagen til den aktuelle opgaveløsning. Når tjenesten tillader det, er der desuden mulighed for hjemmearbejde samt at holde sig fysisk aktiv.
Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi vægter fællesskabet højt og har fokus på personlig og faglig udvikling. Efter endt oplæring vil der være mulighed for at deltage i Flyvevåbnets internationale operationer samt at videreuddanne dig.
Dit faste tjenested bliver Skrydstrup.
Om dig
Du er uddannet oversergent eller sergent med ambition om uddannelse til oversergent. Du er ADMIN faglært, har en kontoruddannelse inden for offentlig administration, eller en anden relevant merkantil uddannelse eller være klar at gennemfører et meritforløb.
Vi forventer, at du:
- Kan arbejde selvstændigt og udviser initiativ, men også er nysgerrig og er teamplayer
- Har sans for orden og detaljer
- Kan bevare overblikket over dine opgaver
- Formår at samarbejde med forskellige mennesker på forskellige niveauer og i kraft af din personlighed og faglighed, har fokus på samarbejdsrelationer
- Arbejder struktureret og følger dine opgaver til dørs
- Er fremsynet og sætter en ære i at forstå kundens behov
- Trives i et miljø, hvor høj faglighed, fleksibilitet og korte deadlines er hverdagen
Det er en fordel, hvis du har erfaring med personaleadministration og SAP, men det er ikke et krav.
Vi ser gerne, at du vedlægger din seneste bedømmelse eller anden udtalelse fra tidligere stillinger.
Din værnsbaggrund er ikke afgørende, idet det er dine personlige og faglige kompetencer, der tillægges størst betydning ved besættelse af stillingen.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Skydstrup
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Seniorsergent Bente Knudsen på telefon 51 83 87 50 eller Sektionschef Dennis Friis på telefon 51 41 81 35.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Kontorfuldmægtig Cecillia Sofie Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-CES@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er den 19. maj 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Stillingen er til besættelse 01. august 2024 eller efter aftale.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Operations Support Wing
Operations Support Wing er Flyvevåbnets største enhed målt på specialer og er ansvarlig for opstilling af Flyvevåbnets kapaciteter inden for Tactical Support, Air Base Support og Mission Support. Vi er Flyvevåbnets værnepligtige første møde med Forsvaret, og står – udover Flyvevåbnets Basisuddannelse – også for missionsforberedende uddannelse samt enkelte operationsstøtteefteruddannelser, ligesom vi yder administrativ støtte til Flyvevåbnets myndigheder. Chefen for Operations Support Wing varetager desuden garnisonskommandantskabet for Flyvestation Karup og er i den forbindelse ansvarlig for bevogtning og sikring af flyvestationen i fred, krise og krig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Haderslev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Skrydstrup, Lilholtvej , 6500 Vojens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6026604